Danske forskere knokler løs med covid-19-vacciner. Men kommer vi nogensinde til at få dem?

Stor konkurrence og manglende finansiering kan sætte en stopper for danske vacciner.

De danske vacciner kommer måske aldrig på markedet. Men de kan stadig give os ny viden om vacciner, der kan hjælpe mod andre pandemier eller infektionssygdomme. (Arkivfoto) (Foto: Abir sultan © Scanpix)

Hvis alt går efter planen, får de første forsøgspersoner et stik med en dansk vaccine mandag den 15. marts 2021.

Det betyder, at 42 hollandske forsøgspersoner snart får første stik. Før fase 1 er vaccinen testet på på mus, kaniner og aber.

Men hvordan står det generelt til med de danske vacciner, og kommer vi overhovedet til at få dem herhjemme?

Der er ikke kun én, men to vacciner på vej fra Danmark.

Ved den anden vaccine er man hos Statens Serum Institut (SSI) i gang med at finde den producent, der skal producere vaccinen i 2021.

De forventer, at fase 1 går i gang næste år. Det skriver SSI i en mail til DR.

Danskerne får dem nok ikke

Selvom de danske forskere knokler løs med vaccinerne, er det ikke nogen, som danskerne får glæde af i nærmeste fremtid.

Det mener Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign og -levering ved Institut for Farmaci på Københavns Universitet. Hun er hverken involveret i udviklingen af vaccinen fra Københavns Universitet eller Statens Serum Institut.

- Det vil tage mindst et år at få færdigudviklet vaccinerne - hvis ikke længere tid. Det bliver nok ikke noget, der kommer os til gavn i denne omgang af pandemien. Der har vi allerede andre vacciner, der er godkendte og i brug, siger hun.

Vaccinekonkurrencen er hård

Eftersom virusset hele tiden muterer, kan de danske vacciner dog komme os til gode i fremtiden.

- De danske vacciner kan blive interessante i forhold til fremtidige coronavarianter. Hvis de nuværende vacciner på et tidspunkt ikke virker tilstrækkeligt på grund af mutationer, kan disse vacciner muligvis hjælpe, siger Camilla Foged.

Men konkurrencen er hård blandt de forskellige producenter af vaccinerne.

Det er derfor ikke sikkert, at de danske vacciner kan følge med i produktionen, hvis et mutereret virus gør, at de eksisterende vacciner stopper med at virke.

- Vacciner, som dem fra Pfizer og Moderna, har vist sig at være ekstremt effektive og nemme at ændre. De kan relativt hurtigt tilpasses nye varianter af coronavirusset, siger hun.

Camilla Foged peger også på, at de godkendte vaccineproducenter allerede har sat hele deres produktionsapparat op.

- Eftersom vaccinerne er relativt nemme at ændre i opbygningen, vil de formentligt hurtigere kunne lave nye typer vacciner, end vi kan med de danske vacciner, siger hun.

Kommer måske aldrig på markedet

Det er en dyr proces, når en vaccine skal udvikles. Det kan sænke processen - eller helt stoppe den.

- Det kræver kæmpeinvesteringer at få vaccinerne testet klinisk. Der skal findes investorer, der tror på, at vaccinen bliver en succes, så de kan få deres penge igen, når vaccinen kommer på markedet, siger Camilla Foged.

Netop finansiering kan være en af grundene til, at de danske vacciner aldrig kommer på markedet.

Morten Agertoug Nielsen kan derfor heller ikke svare på, om deres vaccine kommer markedet. Han er lektor ved Københavns Universitet og en af forskerne bag vaccinen herfra.

- Det er simpelthen stadig uvist. Det hele afhænger af, om der kan findes finansiering til forsøg i fase-2 og fase-3, siger han.

Det er medicinalvirksomheden Bavarian Nordic, der har de kommercielle rettigheder til vaccinen fra Københavns Universitet. De har ansvaret for at finde finansiering, så alle forsøgene kan blive udført.

Giver os alligevel vigtig viden

Man kan undre sig over, at forskerne og firmaerne bag vaccinerne fortsætter, selvom de ikke ved, om de kan komme i mål med forsøgene.

Men det giver god mening, ifølge Camilla Foged.

- Jeg forstår godt, at man fortsætter, selvom man mangler finansiering eller er lidt bagud i forhold til andre vacciner. Det er meget normalt indenfor medicinalindustrien, at der er kandidater, der ikke går videre, selvom de kan have et udmærket produkt, siger hun.

Hvis det ender med, at de danske vacciner ikke kommer igennem alle forsøgene og bliver godkendte til brug, er det ikke spildt arbejde.

- Hvis man har pengene til fase 1-forsøgene, gør man selvfølgelig det. Det giver en viden omkring effektiviteten og sikkerheden af den type vaccine, man undersøger. Det er bestemt værd at køre så længe, man har pengene, siger hun.

Hun understreger, at uanset om vaccinen kommer i produktion eller ej, genererer det en viden, som andre forskere senere kan bygge videre på.

Det er Morten Agertoug Nielsen enig i.

- Desuden står man måske bedre stillet til næste pandemi eller mod andre infektionssygdomme, desto længere man udvikler nye teknologier, siger han.

Facebook
Twitter