Danske kvinder føder langt færre tvillinger end for 10 år siden

Det skyldes en målrettet indsats indenfor fertilitetsbehandling, fortæller overlæge.

I dag udgør tvillingefødsler hver 65. fødsel i Danmark. I 2008 var det hver 45. Faldet skyldes ændringer i den offentlige fertilitetsbehandling. (© ColourBox)

På ti år er antallet af tvillingefødsler i Danmark faldet med omkring en tredjedel. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I 2008 fødte danske kvinder hele 1.431 tvillingepar. I 2018 var antallet nede på 928.

Ifølge overlæge ved Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Odense Universitetshospital Jens Fedder skyldes faldet en målrettet indsats inden for fertilitetsbehandlingen.

- For ti år siden satte vi altid to befrugtede æg op i en kvinde, der modtog reagensglasbehandling. I dag lægger vi kun et op, siger han.

Større risiko ved tvillinger

For ti år siden fødte omkring hver fjerde kvinde, som modtog reagensglasbehandling, tvillinger, fortæller Jens Fedder.

Men i Sverige og Finland var man begyndt kun at sætte et æg op ad gangen for at reducere antallet af af tvillingefødsler. Og snart efter begyndte læger i Danmark at gøre det samme for at få sundere børn.

- Der er en højere risiko ved tvillingegraviditet. Blandt andet i forhold til komplikationer, for tidlig fødsel og øget risiko for abort, siger Jens Fedder.

Hvert år fødes omkring 4.500 børn for tidligt (mere end tre uger før termin) i Danmark. I de fleste tilfælde kender man ikke årsagen, men i omkring 10 procent af tilfældene skyldes det tvillinge- eller trillingegraviditet.

I dag er et æg lige så godt som to

Selvom man i dag kun sætter ét æg op ad gangen frem for to, betyder det ikke, at chancen for at blive gravid med reagensglasbehandling i dag er mindre end for ti år siden.

For lægerne er nemlig blevet langt bedre til både at dyrke æg og holde dem friske på frost.

- Hvis man lagde fryseæg op for ti år siden, var chancen for at blive gravid mindre, end hvis man brugte friske æg. Sådan er det ikke i dag, siger Jens Fedder.

Omkring 50 procent af alle kvinder i reagensglasbehandling får nedfrosset æg. Nedfrysningen kræver nemlig, at der er æg i overskud af god kvalitet. Derfor er det ikke alle kvinder, der får det gjort.

Nedfrysning har en fordel. Det betyder, at mange kvinder ikke skal igennem processen med ægudtagning næste gang, de vil have lagt et æg op. Ægget skal bare tages fra frost.

Desuden dyrker man i dag æggene i længere tid, fortæller Jens Fedder. Førhen lod man dem udvikle sig i 2-3 dage. I dag giver man dem næsten altid 5-6 dage.

- Jo mere udviklede æggene er, desto bedre kan vi udvælge dem af bedste kvalitet, siger Jens Fedder.

I nogle tilfælde kan læger dog efterkomme ønsket om at lægge flere æg op.

Ifølge Jens Fedder sker det dog oftest ved private klinikker, hvor mange henvender sig, hvis de uden held har brugt de tre forsøg, som det offentlige tilbyder.

- Det forstår jeg godt. For folk betaler jo for hvert forsøg, og det er ikke billigt, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk