Selvom det snart er to år siden, at covid-19-pandemien begyndte, er der stadig tvivl om, hvornår pandemien reelt brød ud og begyndte at sprede sig rundt om i verden.
Nu viser en ny undersøgelse af amerikanske forskere, at det nok skete en del tidligere, end man hidtil har regnet med. Samtidig har der været masser af smittetilfælde, som ikke er blevet opdaget.
Ved hjælp af matematisk modellering har forskerne nemlig fundet frem til, at virusset kan have været til stede i store dele af Europa og USA allerede i januar 2020, og at kun én til tre procent af alle smittetilfælde blev opdaget frem til marts 2020.
Fandt kun ni ud af 1.000 smittede
I den nye undersøgelse har forskerne kigget på flytrafik i USA og Europa for at få indsigt i, hvordan covid-19 kan have spredt sig fra Wuhan i Kina og ud i verden.
I Italien mener forskerne, at den første italiener kan være blevet smittet allerede 6. januar. Det første officielle tilfælde blev ellers først registreret i Italien den 21. februar 2020.
Overordnet set viser undersøgelsen også, at der var mange smittetilfælde, der ikke blev opdaget. I starten af marts 2020 blev kun omkring ni ud af 1.000 tilfælde af smitte opdaget i USA.
I Europa var tallet på 35 ud af 1.000 tilfælde af smitte.
Selvom tallene lyder høje, er de ikke usandsynlige.
Det mener Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.
- Det kan lyde som forbløffende store tal, men det er nok ikke helt ved siden af. I starten af 2020 blev der generelt ikke testet særligt meget for covid-19-virus, siger han og fortsætter:
- I store dele af USA og Europa blev man kun testet, hvis man eksempelvis var landet efter en rejse til Kina. Så kan smittetilfælde nemt gå under radaren, siger han.
Også flere smittede i Danmark
Det første officielle tilfælde af covid-19 blev opdaget i Danmark 26. februar 2020.
Men det er meget sandsynligt, at der også herhjemme har været smittede danskere før.
- Vi havde ikke særligt mange test til rådighed på dette tidspunkt. 26. februar testede vi seks personer for smitte. 6. marts lavede vi 84 tests i Danmark. Det er ikke mange, siger Viggo Andreasen.
Han vurderer derfor også, at der har været flere smittede, end vi kendte til.
- Tilbage i marts 2020 var det i høj grad hospitalsindlæggelser, vi kiggede på, når vi skulle vurdere, hvor mange der var smittet. Det var den information, man havde på det tidspunkt, siger han.
Der går mellem en til to uger, fra man er smittet, til man bliver indlagt, hvis man har et alvorligt forløb med covid-19. Derfor kan der være flere uger, hvor man ikke havde et overblik over smitten.
- I øvrigt så vi især smitte blandt skiturister, der nok i gennemsnit er yngre end dem, der oftest bliver indlagt på hospitalet med coronasmitte, siger han og fortsætter:
- Smitten har kørt et stykke tid, før vi får overblik over, hvor mange der er smittede. Det overblik får vi først, da man begynder at teste i den brede befolkning, siger han.
Italien blev ramt hårdt på grund af fly fra Kina
I den nye undersøgelse har forskerne kigget på rejsemønstre ved flytrafik.
De kan se, at der har været meget rejsetrafik mellem Italien og Kina, da der er meget samarbejde mellem de to lande.
- Jeg tror, at det kom som en overraskelse for mange, at Italien blev ramt så hårdt. Men hvis man havde haft adgang til disse flydata, havde man vidst, at man skulle starte med at kigge mod Italien for at finde tilfælde af smitte i vores del af verden, siger Viggo Andreasen og fortsætter:
- Umiddelbart kunne man ellers tro, at man skulle kigge mod store rejsecentre som London, Amsterdam eller Paris snarere end Norditalien og Milano.
Viden om flydata kan hjælpe os næste gang, en epidemi begynder at rulle.
- På den måde kan vi få et praj om, hvor smitten muligvis vil sprede sig til først, hvis vi kan se, at der er meget flytrafik mellem oprindelsesstedet for et virus og et andet sted i verden, siger han.