De første resultater på plads: Pfizer og Moderna-vaccinerne ser ikke ud til at være farlige for gravide

Der er stadig lange udsigter til, at gravide kan blive vaccineret i Danmark.

Resultaterne skal dog tages med et gran salt, da vaccinen kun er testet af på en ret lille gruppe gravide kvinder. (© Cedars-Sinai)

Når ny medicin bliver udviklet, bliver det typisk ikke testet på gravide og børn. I hvert fald ikke i første omgang.

Det gælder også covid-19-vaccinerne, som alle er blevet hastet igennem, for at vi kan få styr på pandemien så hurtigt som muligt.

En gruppe forskere fra en række amerikanske universiteter har givet 131 kvinder en vaccine fra Pfizer eller Moderna. Af dem var 86 gravide, 31 ammede og 16 ingen af delene.

Kvinderne havde de almindelige forventede bivirkninger. Umiddelbart ser vaccinerne altså sikre ud for gravide, vurderer Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

- Det er sådan set fint og opmuntrende, men studiet er ikke stort nok til, at vaccinerne kan godkendes til gravide. Det vil kræve, at de bliver testet af i en større gruppe gravide, siger hun.

Gravide og børn må vente årevis på ny medicin

Grunden til, at medicinalfirmaerne ikke tester ny medicin på gravide i første omgang er, at man er bange for skade fostret.

Det mest kendte eksempel på, at det er sket, stammer tilbage fra starten af 1960’erne, hvor den såkaldte Thalidomid-skandale begyndte at rulle.

Lægemidlet skulle hjælpe mod kvalme under graviditeten - og det gjorde det da også. Men det viste sig, at risikoen for at børnene fik voldsomme misdannelser steg voldsomt.

I Danmark blev der født 20 børn med misdannelser. I Tyskland var det langt værre, hvor omkring 8000 børn fik misdannelser.

I 1961 forbød Sundhedsstyrelsen midlet i Danmark, og siden er kravene til, hvem man må teste medicin på, blevet meget stramme.

Så stramme, at der ofte går lang tid, før medicinen kan bruges til gravide, forklarer Anders Peter Hviid, der er professor ved Statens Serum Institut, hvor han forsker i vaccinesikkerhed.

- Man er generelt tilbageholdende med at inkludere gravide i kliniske forsøg [forsøg med ny medicin på mennesker, før det kommer på markedet, red.]. Det betyder desværre også, at vi ofte ikke har god evidens for brugen af vacciner og lægemidler hos gravide, før der er gået flere år, siger han.

Både Pfizer og Moderna-vaccinerne er blevet testet. De bruger samme teknologi, nemlig mRNA-teknologien. I modsætning til andre vacciner er det ikke levende virus, man får ind i kroppen, men opskriften på at lave antistoffer. (Foto: Eric Gaillard © Scanpix)

Flere resultater på vej fra Pfizer og Moderna

For Anders Peter Hviid er de nye resultater ikke omfattende nok til, at vaccinerne kan godkendes til gravide herhjemme.

De er simpelthen blevet testet på for få gravide.

- Det aktuelle studie er en fornuftig start. Men ideelt set vil vi gerne se flere kliniske forsøg, hvor sikkerheden bliver etableret, siger han.

Hos Pfizer og Moderna arbejder de lige nu med et større forsøg, hvor de efter planen vil vaccinere 4000 gravide kvinder, der er mellem 24 og 34 uger henne.

Efterfølgende skal de følge kvinderne i syv til ti måneder, så de kan være sikre på, at børnene ikke får bivirkninger. Derfor kommer resultaterne nok først i udgangen af året.

Det er nødvendigt med flere tusinde forsøgspersoner, fordi der kan være sjældne bivirkninger, der kun dukker op, hvis man har nok mennesker med i forsøget.

Udsatte gravide må isolere sig

Indtil videre bliver gravide altså ikke tilbudt en vaccine mod covid-19 her i Danmark.

For nogle kan det dog godt være et stort problem. Der er nemlig gravide, som lider af sygdomme, der gør, at de er særligt udsatte for covid-19.

Det betyder ofte, at de må holde sig isoleret for ikke at blive smittet, fortæller Camilla Foged.

- Der er gravide, der isolerer sig selv, fordi de ikke kan tåle at få covid-19. Det kan skyldes forskellige typer af sygdomme, men typisk dem som også findes i de risikogrupper, vi nu har vaccineret, siger hun.

Særligt udsatte for covid-19 lider eksempelvis af cystisk fibrose, nedsat lungefunktion, nedsat immunforsvar, lider af moderat til svært hjertesvigt eller er svært overvægtige.

I de tilfælde må den enkelte læge vurdere, om den gravide skal have en vaccine. Og her kan de nye resultater godt være en hjælp, vurderer Anders Peter Hviid.

- Gravide er normalt en risikogruppe, da infektion sidst i graviditeten ikke er optimalt. For gravide med andre sygdomme, der gør dem udsatte, må den enkelte læge afveje, om de skal have en vaccine, siger han og fortsætter:

- Hvis sandsynligheden for, at de kan udvikle alvorlig covid-19, er stor, kan det godt være det rigtige at give vaccinen. Her vil studiet hjælpe lægerne i den afvejning.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk