De første timer er afgørende: Sådan påvirker kødædende bakterier kroppen

Bakterierne frigiver gifte, som får cellerne til at klumpe sammen.

Streptokokker er bakterier, der findes naturligt på mennesker, hvor de sjældent giver problemer. Men de kan være nogle af de bakterier, der fører til lidelsen nekrotiserende bløddelsinfektion. (Foto: DR KLAUS BOLLER/SCIENCE PHOTO LI)

Infektion med kødædende bakterier er en sjælden lidelse.

Men bliver man ramt, er det vigtigt, at behandlingen starter så hurtigt som muligt. I værste fald kan det koste livet.

DR-dokumentaren 'De kødædende bakterier' viser, at sundhedspersonale i flere tilfælde overser symptomerne på lidelsen, der kaldes nekrotiserende bløddelsinfektion.

- Det vigtigste for overlevelsen er, at der ikke går for lang tid mellem, at man bliver inficeret, og til man bliver opereret. Det er ofte et spørgsmål om timer, siger læge og ph.d. Marco Bo Hansen, der forsker i kødædende bakterier.

Her kan du blive klogere på, hvad de kødædende bakterier gør ved kroppen, og hvorfor det er vigtigt, at behandlingen starter med det samme.

Kommer ind på to måder

Nekrotiserende bløddelsinfektion dækker over infektioner med en gruppe af bakterier, der har de samme egenskaber.

Der er altså ikke kun én bestemt bakterie, der kan føre til lidelsen, men flere forskellige bakterier. Den hyppigstige gruppe af bakterier, der fører til lidelsen, er streptokokker.

Nogle af de kødædende bakterier findes som en naturlig del i huden på os, hvor de ikke gør nogen skade, mens andre kommer udefra.

- De kan sådan set befinde sig alle mulige steder i vores samfund, siger Marco Bo Hansen.

Det er ikke alle tilfælde af nekrotiserende bløddelsinfektion, vi ved, hvordan opstår. Men ofte sker det ved, at personen falder og for eksempel slår armen eller benet.

Her kan bakterierne trænge ind i huden på to måder.

- I halvdelen af tilfældene ved vi fra forskning, at bakterierne kommer ind gennem et brud på huden efter for eksempel et sår, siger Marco Bo Hansen.

I andre tilfælde sker det ved et slag på kroppen, uden at der går hul på huden. Det kalder forskerne for ’en infektion uden lokal indgangsport’.

- Det vi mener, der sker, er, at muskelfibrene går i stykker, og så sker der nogle reparationsmekanismer inde i fibrene, som præsenterer et bestemt protein, som bakterierne kan sætte sig på, siger Marco Bo Hansen.

Udover i arme og ben starter sygdommen ofte i maven eller i kønsorganer.

Minder om blodpropper

Når bakterierne så trænger ind i huden, frigiver de gifte, som hedder eksotoksiner.

- Eksotoksinerne har nogle egenskaber, der gør, at vores blodplader og vores hvide blodlegemer går sammen i nogle klumper, som sætter sig på steder i blodkarrene. Det er lidt ligesom blodpropper, siger Marco Bo Hansen.

Når cellerne klumper sammen, kommer der ikke ilt ud til vævet, og det gør, at huden og musklerne begynder at dø, hvilket fører til voldsomme smerter.

- Smerterne er ofte så stærke, at morfin ikke kan gøre noget ved det. Du skal forestille dig at blive skåret i uden bedøvelse, siger Marco Bo Hansen.

Han understreger, at de voldsomme smerter er et af de vigtigste symptomer og netop dét, som det sundhedsfaglige personale bør reagere på.

- Det svære ved den her sygdom er, at det foregår under huden. Så man kan ikke se de store vævsskader på overfladen, hvor det til at starte med ofte bare ligner en normal rift, siger Marco Bo Hansen.

Når først bakterierne er trængt ind, kan udviklingen gå meget stærkt.

- Det ligner, at bakterierne spiser sig ind i vævet, og derfor kalder man det for kødædende bakterier. Men det gør de ikke. Det er cellerne, der begynder at klumpe sammen på grund af giften og skaber vævsdød, siger Marco Bo Hansen.

Op mod hver fjerde person, som bliver ramt af lidelsen, mister livet. En stor del af de overlevende ender desuden med at få amputeret en kropsdel.

Nekrotiserende bløddelsinfektion er en sjælden lidelse, som vurderes at ramme op mod 150 danskere hvert år.

Facebook
Twitter