Den første, den revolutionerende og den mislykkede: Her er historien bag 4 vacciner

Tidligere erfaringer hjælper danske forskere i jagten på en corona-vaccine.

(Foto: Eric Gaillard © Scanpix)

I dag tager vi vaccinerne for givet.

Nogle husker måske et lille stik i armen hos lægen. Men de færreste tænker over, at vaccinerne har revolutioneret vores liv.

Faktisk er det måske den vigtigste medicinske opdagelse i menneskets historie.

Lige nu er en vaccine vores bedste håb mod coronavirusset, og derfor arbejder forskere verden over på højtryk for at skabe den.

Mens vi alle venter, kan du komme med på en rejse ind i vaccinernes verden, hvor forskere tidligere både har vundet og tabt til virusserne.

1

Den første: Koppevaccinen

For at finde den allerførste vaccine skal vi mere end 300 år tilbage i tiden.

I 1700-tallets Europa er kopper en frygtet og voldsomt smitsom sygdom, som slår mange tusinder mennesker ihjel.

- Hvis du ser billeder af koppepatienter, så gyser du. Det er en frygtelig måde at dø på. Selv hvis du overlever, risikerer du at blive fuldstændig vansiret af den, fortæller Adam Bencard, der er lektor ved Medicinsk Museion ved Københavns Universitet.

I løbet af 1700-tallet har flere europæiske læger en idé om, at det at give folk en mild dose af en sygdom, kan være en måde at gøre dem immune.

I Europa begynder man derfor at tage pus fra syge koppepatienter og putte det i sår, man har lavet i raske personer.

Forsøgene er ikke altid vellykkede. De gør nogle personer immune, men andre bliver meget syge med kopper, og pludselig har lægerne skabt et helt nyt udbrud af den frygtede sygdom.

Men i slutningen af 1700-tallet sker der noget, som revolutionerer medicinhistorien, og som har betydning for dig i dag.

Den engelske videnskabsmand Edward Jenner opdager, at malkepiger får milde udbrud af koppe-sygdommen, men aldrig bliver alvorligt syge. Og herefter er de tilsyneladende immune og bliver ikke syge igen.

En kvinde smittet med kopper. (© Wellcome Collection. CC BY)

Det viser sig, at køer har en særlig type af koppe-sygdommen, som godt kan smitte mennesker. Men ko-kopperne er en meget mildere udgave af sygdommen end den menneskelige version.

Det får Edward Jenner til at sætte gang i et forsøg, som i dag ville bryde alle etiske regler.

Edward Jenner poder en otteårig dreng med ko-kopper. Drengen får et lille udbrud af sygdommen, og da han igen bliver rask, er han immun overfor den menneskelige udgave af koppe-sygdommen, ligesom malkepigerne.

I 1798 dokumenterer Edward Jenner hele processen i en videnskabelig artikel, og hurtigt begynder man også i resten af Europa at gøre noget, som vi i dag tager for givet - at vaccinere folk.

- Det er et af de helt store lægevidenskabelige gennembrud. Hvis man skal pege på én ting, hvor lægevidenskaben virkelig har gjort en forskel, er det med vaccinerne, siger Adam Bencard.

Allerede i 1801 bliver de første vacciner sendt til Danmark, hvor den afprøves på fem børn. Og i 1810 bliver det obligatorisk for alle danske skolebørn at blive vaccineret for kopper.

2

Den revolutionerende: HPV-vaccinen

HPV-vaccinen forebygger livmoderhalskræft og bliver i dag tilbudt til piger i 12-årsalderen. (Foto: Fred Tanneau © Scanpix)

Nu tager vi et kæmpe spring frem i tiden. Vi skal helt frem til 2009, hvor danske piger fik mulighed for at blive vaccineret mod virusset human papillomavirus.

Den er bedre kendt som HPV-vaccinen.

- Rent videnskabeligt er HPV-vaccinen et af de største gennembrud i den moderne udvikling af vacciner - hvis ikke det største, siger lektor ved Københavns Universitet, Adam Frederik Sander Bertelsen.

Han leder et hold af danske forskere, der lige nu arbejder på en vaccine mod coronavirusset.

HPV-vaccinen var nemlig den første vaccine, der brugte en helt ny teknologi.

Inden HPV-vaccinen havde man to muligheder, hvis man ville vaccinere folk for en virussygdom. Begge muligheder startede med, at man ændrede en smule på det oprindelige virus.

Enten prøvede man at svække virusset og gøre den mindre farlig. På den måde blev folk ikke alvorligt syge, når de fik vaccinationen, men blev alligevel immune overfor den rigtige virus

Ellers dyrkede man hele virusset i et laboratorie og dræbte den herefter ved at behandle virusset med formaldehyd eller bestråle den med UV-lys. Det kalder man en inaktiveret virus.

Stopper man en inaktiveret virus i en vaccination, kan den være med til at gøre dig immun over for den levende virus. Faktisk findes der flere vacciner på markedet i dag, som bruger denne metode.

Disse to typer vacciner fungerer rigtig godt. Immunsystemet slår stærkt igen, og det skaber livslang beskyttelse overfor virusset.

Men med tiden begyndte man alligevel at gå væk fra denne type. Det er nemlig altid forbundet med sikkerhedsrisici at arbejde med den fulde virus i laboratorierne.

Derfor begyndte forskere at tage ét enkelt af virussets gener og stoppe i vacciner. Det er mere sikkert at udvikle, men vaccinerne virker ikke lige så godt, og folk bliver ikke immune i særlig lang tid.

- Faktisk har man ikke til fulde forstået, hvorfor kroppens immunforsvar ikke laver et lige så stærkt respons mod et enkelt protein, som det gør mod et helt virus, siger Adam Frederik Sander Bertelsen.

Men med skabelsen af HPV-vaccinen, der består af kunstige virus-lignende partikler, viste forskerne bag, at selve strukturen af virusset har en stor betydning for, om immunforsvaret reagerer og skaber en respons.

Den opdagelse skabte stor interesse for at fremstille nye typer vacciner, baseret på de viruslignende partikler. De kan nemlig narre kroppen til at tro, at den har fået en hel virus ind i systemet, selvom den kun har fået én enkelt protein fra den oprindelige virus.

- Med denne type vaccine kan vi tilsyneladende få livslang immunitet, som vi fik med de gode gammeldags virus-vacciner. Det er aldrig set før med moderne vacciner, siger Adam Frederik Sander Bertelsen.

3

Den mislykkede: Hiv-vaccinen

Hiv er en forkortelse af Human Immundefekt Virus.Som navnet antyder angriber og nedbryder virusset vigtige dele af immunforsvaret. (Foto: NAVESH CHITRAKAR © Scanpix)

Sidste år var der knap 38 millioner mennesker på verdensplan, der levede med hiv-virusset. Men der findes stadig ikke en vaccine.

- Det har vist sig at være meget besværligt at lave en vaccine mod lige præcis denne virus, siger Adam Frederik Sander Bertelsen.

For at forstå hvorfor det indtil nu ikke er lykkedes forskere at lave en hiv-vaccine, skal vi igen se på, hvordan et virus fungerer.

Den helt store forskel på hiv-virusset og andre virusser er, at hiv-virusset ændrer sig hele tiden.

Alle virusser ændrer sig en lille smule i takt med at de kopierer sig selv igen og igen. Nogle virusser ændrer sig næsten ikke, mens andre ændrer sig meget.

At ændre sig konstant er faktisk en djævelsk effektiv strategi, som har holdt hiv-virusset i live meget længe og været en stor succes - set fra virussets perspektiv.

- Strategien betyder, at du godt kan have mødt hiv-virusset tidligere og lavet et immun-respons mod den. Men det er ikke sikkert, at det immunrespons virker, når du møder hiv-virussen igen, fordi den har ændret sig, siger Adam Frederik Sander Bertelsen.

Derfor findes der stadig ikke en vaccine. Er du først blevet smittet med hiv-virusset, så har du det resten af dit liv.

Med mindre smitten stoppes - blandt andet ved beskyttelse under samleje - vil hiv-virusset derfor blive ved med at eksistere og sprede sig blandt mennesker.

4

Den fremtidige: Corona-vaccinen

En illustration af coronavirusset, der tydeligt viser knopperne på overfladen. (Foto: Handout. © Scanpix)

Lige nu bliver der over hele verden arbejdet på at finde en vaccine mod coronavirusset.

Langt de fleste forskere arbejder med en lignende teknologi, som HPV-vaccinen introducerede. Men ikke alle. Nogle bruger også strategier, som er inspireret af de helt gamle metoder til at udvikle vacciner.

- Alle kendte metoder til at lave vacciner er lige nu i spil. Der er kinesiske forskere, som følger en strategi, der er helt old school, hvor man prøver at lave en svækket variant af den fulde virus, siger Adam Frederik Sander Bertelsen.

Der er også andre kinesiske forskere, som prøver at dyrke den fulde virus og efterfølgende inaktivere den.

I Danmark leder Adam Frederik Sander Bertelsen et forskerhold, som også arbejder på en vaccine. Ligesom rigtig mange andre af verdens forskere, koncentrerer de sig om ét enkelt af coronavirussets proteiner, som de fleste af os faktisk har "set."

- Mange har set billedet af virusset i TV Avisen. Det ligner små bolde med små knopper på overfladen. Knopperne er faktisk et enkelt specifikt protein, og det er det protein, hele verdens forskere forfølger lige nu, forklarer Adam Frederik Sander Bertelsen.

Knoppe-proteinerne kaldes også spike-proteiner og får en masse opmærksomhed, fordi det er dem, virusset anvender, når det skal inficere os.

Virusset bruger knopperne på overfladen til at binde sig til vores celler og på den måde snige sig ind i dem.

- Genskaber man spike-proteinet i laboratoriet og sprøjter det ind som en vaccine, kan man få kroppen til at danne antistoffer, der genkender proteinet, som netop sidder på den levende virus, forklarer Adam Frederik Sander Bertelsen og fortsætter:

- Hvis du så skulle være så uheldig at møde den levende virus, vil du have antistoffer, der cirkulerer rundt i din krop, som med det samme vil binde sig til virussets spike-proteiner og forhindre det i at inficere dine celler.

Med deres vaccineteknologi satser de danske forskere på at kunne skabe samme resultater som med HPV-vaccinen, der giver en livslang beskyttelse.

Selvom det lyder relativt simpelt - og mange nok gerne så en vaccine på markedet snart - skal man væbne sig med tålmodighed.

En ny vaccine skal testes i flere forskellige faser for at sikre sig, at de ikke er sundhedsskadelige. Først testes de på dyr, så på mennesker i meget små doser og herefter i større omfang.

Men det giver mening, at vi satser på en vaccine mod coronavirusset, mener Adam Frederik Sander Bertelsen.

- Vaccinen er det største gennembrud i den moderne medicin. Vaccinens dose er meget, meget lille, men samtidig har det en langvarig effekt. Den kombination gør, at det er et enormt effektivt redskab.

Adam Sander Bertelsen holder den første udgave af forskernes vaccine.

For de fleste vacciner sprøjter man typisk mellem 20-100 mikrogram protein ind i kroppen. Der skal 1 million mikrogram til, før du har et gram.

- Vaccinen kan være med til at skabe immunitet i en hel befolkning. Det kan medicin ikke. Derfor er vacciner faktisk det eneste reelle værktøj, der kan stoppe en pandemi, afslutter Adam Frederik Sander Bertelsen.

Du kan læse meget mere om de danske forskeres arbejde på at finde en vaccine her.

Facebook
Twitter