Derfor er antibiotikaresistens en alvorlig trussel mod folkesundheden

Engang var antibiotika et mirakelmiddel, der fik bugt med selv de grimmeste bakterier. Men på grund af overforbrug dør vi i dag af infektioner, vi for få år siden kunne kurere.

På bare et år er landbrugets forbrug af antibiotikummet neomycin til blandt andet behandling af svin med diarré steget med 80 procent. Eksperter slår alarm.

Neomycin minder nemlig rigtig meget om gentamicin. Et antibiotikum som lægerne bruger til at behandle kritisk syge patienter på sygehusene.

Eksperterne frygter, at det stigende forbrug af neomycin kan føre til, at bakterier bliver resistente over for gentamicin. Det kan koste menneskeliv, advarer de.

Men hvordan hænger det sammen? Og hvordan gik vi fra, at antibiotika var et mirakelmiddel, der kunne få bugt med selv de grimmeste bakterier til, at mennesker i dag dør af infektioner, vi engang kunne kurere?

For at blive klogere på det starter vi med at spole tiden tilbage.

Mirakel-midlet bliver til

I starten af 1940’erne er det stadig normalt, at danske småbørn dør af eksempelvis lungebetændelse. Men det ændrer sig snart.

I slutningen af 1800-tallet havde videnskaben fundet ud af, at der fandtes bakterier, og siden var alle sejl blevet sat ind for at finde et middel, der kunne dræbe dem.

I starten af 1940’erne finder to forskere ud af, hvordan de isolerer stoffet penicillin fra skimmelsvampe, og allerede i 1944 er den amerikanske og britiske produktion af penicillin så stor, at landene kan behandle deres soldater ved fronten.

Samme år lykkes det for den danske virksomhed Løvens Kemiske Fabrik at kurere de første danske patienter med penicillin. Få år senere er det normalt, at danske småbørn overlever lungebetændelse (Hvis den skyldes en bakterie. Ca. 20 procent skyldes virus, der ikke kan behandles med antibiotika).

Ikke overraskende døber den danske presse penicillin for både “mirakel-middel” og “vidunderlægemiddel”.

Lappeløsninger i landbruget

Vi spoler tiden frem igen. Fra starten af 00’erne og frem til 2013 steg det danske antibiotikaforbrug til mennesker med 20 procent. I mange år steg også forbruget til husdyr - især svineproduktion - eksplosivt.

I dag er forbruget begge steder faldende, men det skal længere ned, og der skal helst ikke laves “lappeløsninger”, siger Jenny Dahl Knudsen, der er overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Det er for eksempel en lappeløsning, når Fødevarestyrelsen anbefaler landmændene at bruge neomycin frem for andre typer antibiotika, fordi det bliver vurderet til at være mindre skadeligt.

Hvis stoffet bliver brugt for ofte, kan bakterier nemlig blive resistente over for det og i dette tilfælde også over for gentamicin, fordi stofferne minder om hinanden. Det kaldes krydsresistens.

- Problemerne opstår blandt andet fordi, at vi bliver, hvad vi spiser. Vores tarmbakterier stammer hovedsageligt fra vores fødevarer. Hvis landbruget bruger meget antibiotika, bliver vores bakterier i tarmen resistente over for det, siger Jenny Dahl Knudsen.

Resistens kan også udvikles i svinestalden. Det kender vi for eksempel fra den berømte og berygtede MRSA 398-bakterie - populært kaldet svine-MRSA.

Her er vores hudbakterier (stafylokokker) hoppet over på husdyrene, hvor de har udviklet sig til den resistente MRSA 398, som er svær at behandle.

Danske læger har været for flittige med receptblokken

- Jeg har selv været en del af en kultur, der brugte for meget anibiotika, siger Jenny Dahl Knudsen.

Overforbrug af antibiotika er den primære årsag til antibiotikaresistens, og Jenny Dahl Knudsen er fuldstændig ærlig omkring, at hun - såvel som andre læger - har været alt for flittige med receptblokken tidligere.

Det er der blevet ændret på. I dag bruges antibiotika for eksempel ikke altid i tilfælde, hvor kroppen selv kan nedkæmpe en infektion.

Samtidig er behandlingstiden for eksempelvis halsbetændelse og lungebetændelse blevet forkortet, og ofte anbefaler lægen, at man kan stoppe en antibiotikabehandling før tid, hvis man føler sig rask.

Er man i tvivl om, hvorvidt det er en god i dé, kan man konsultere med lægen.

Men andre steder i verden, kan antibiotika nærmest købes som slik. Især i folkerige lande som Kina, Indien, Pakistan og Nigeria er sortbørshandel med alle former for antibiotika et problem, som sjældent bliver tacklet.

Ingen penge i ny antibiotika

Overforbrug er ikke den eneste udfordring med antibiotika. Siden penicillinen blev opfundet, er der kommet otte nye overordnede grupper af antibiotika til.

Men grundopskriften er i det store hele den samme, så bakterierne udvikler hurtigt resistens mod de nye præparater, der kommer på markedet.

Det skyldes, at der ingen penge er i at udvikle antibiotika. For det første er udbudsprisen lav og for det andet, udløber patentet hurtigt.

- Der er jo heller ingen, der opfinder bolsjer, som ingen vil spise, siger Jenny Dahl Knudsen.

Når medicinalfirmaerne sender et nyt antibiotikum på markedet, har de ændret småting i den kemiske sammensætning. Det gør det nemt for bakterierne.

Men hvad gør vi så?

Heldigvis er der nogen, der har besluttet sig for, at antibiotikaresistens er så stor trussel mod folkesundheden, at de har besluttet sig for at kaste penge efter det.

Tidligere i år afsatte den danske Novo Nordisk Fond en milliard kroner, som skal gå til 20 virksomheder, der forsker i nye produkter.

- Det er rigtig, rigtig godt. Novo har skrappe krav til deres investeringer, så der er ingen tvivl om, at de kaster pengene efter gode folk, siger Jenny Dahl Knudsen.

Udover investeringerne er det også vigtigt, at antibiotikaresistens bliver prioriteret på et højt politisk niveau.

Det er absolut ikke kun et dansk problem, der skyldes danske landmænd. Tværtimod. I Danmark er problemerne med multiresistente bakterier indtil videre små, mens tusindvis af indere og afrikanere hvert år dør af uhelbredelige infektioner.

Det er op til organisationer som EU og FN at lægge pres på de enkelte lande for at gøre noget ved problemet og samtidig hjælpe med at sørge for, at folkesundheden generelt fremmes.

Hvis flere bliver vaccineret, og hvis flere sygdomme bliver korrekt behandlet, er der mindre behov for antibiotika. Vi kan blandt andet se, hvordan behandlingen af HIV-positive i dag er så effektiv, at de ikke får alvorlige infektioner længere. Og heller ikke smitter andre.

- Vi er hunderædde for, at vi i fremtiden får så frygtelige tilstande, at vi ikke kan behandle folk. Vi er der ikke endnu. Slet ikke i Danmark. Men der skal arbejdes hårdt for at bekæmpe antibiotikaresistens. I Danmark såvel som i WHO og EU, siger Jenny Dahl Knudsen.

Facebook
Twitter