Derfor må vi vente længe på corona-vaccinen: En forkert opskrift kan gøre virusset farligere

Der går nok et år, før en Covid-19 vaccine er klar.

Du savner måske at feste, at date og komme i fitnesscenter.

Corona-krisen har ramt Danmark, og selv om statsministeren siger, at vi kan ane lys for enden, bliver alt næppe helt, som det plejer lige om lidt.

Men var der en god

vaccine
klar til alle, kunne vi med et snuptag vinke farvel til corona.

Så hvornår kommer den vaccine?

Du har måske hørt, at en

vaccine
ofte er ødelagte eller svage versioner af den virus eller bakterie, vi gerne vil beskyttes imod.

Det er vel bare at tage nogle corona-virus og smadre dem.

Det lyder da ikke så svært. Så hvorfor kan det tage et helt år – eller mere – før vi har en

vaccine
mod Covid-19?

Det er selvfølgelig, fordi det er langt mere kompliceret at lave en

vaccine
end som så.

Faktisk består en

vaccine
af flere forskellige ting, der tilsammen giver
immunforsvaret
de helt rigtige kort på hånden.

Og vi kan desværre ikke bare prøve os frem med forskellige stoffer og udgaver af en

vaccine
.

For hvis vi ikke rammer plet med

vaccinen
, kan vi risikere mere, end at den bare ikke virker. Der er også en risiko for, at den vil kunne forstærke sygdommen.

Det fortæller Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet.

- I værste tilfælde kan en dårlig

vaccine
føre til, at virus lettere kan komme ind i cellerne, og den kan øge den lokale betændelse uden at give beskyttelse. Så vi er nødt til at være sikre på, at vi har fundet en god
vaccine
, før den gives til mange mennesker, siger han.

Corona-protein er perfekt til vaccinen

Men hvordan laver forskerne en god

vaccine
mod Covid-19?

Først skal vi have fat i proteiner fra corona-virusset.

- De fleste af de mange forskningsprojekter, der foregår lige nu, går efter at lave en

vaccine
, der indeholder et af de proteiner, som sidder på virussens overflade, siger Allan Randrup Thomsen.

Proteinet er det, som giver Covid-19 sine genkendelige takker på overfladen. Det hedder "spike".

Spike-proteinet er helt perfekt i en

vaccine
, fordi det er noget af det første,
immunforsvaret
møder, når Covid-19 kommer ind i kroppen.

Genkender

immunforsvaret
spike, ved det altså, at der er corona-virus i kroppen - nøjagtigt som forskerne gerne vil have.

Forskere mener desuden, at spike sjældent vil ændre form - heller ikke selvom virusset muterer, og dermed ændrer sig. Spike er nemlig en slags nøgle til vores celler, så Covid-19 kan komme ind og gøre os syge.

Så selv om Covid-19 ændrer sig, vil spike typisk ikke blive ændret, for så virker nøglen måske ikke.

En

vaccine
, der angriber spike-proteinet, burde derfor kunne beskytte mod Covid-19.

Så første udfordring er at få lavet spike. Det kræver, at proteinet til

vaccinen
bliver bygget og samlet nøjagtigt, så det ser nøjagtigt ud, som det gør, når det sidder på et corona-virus.

Det er der masser af forskere, der arbejder på lige nu. Blandt andet nogle af Allan Randrup Thomsens kollegaer på Københavns Universitet.

Og når det lykkes, er vi et skridt tættere på at få en Covid-19

vaccine
.

Men en

vaccine
med spike kan ikke klare hele arbejdet.

Immunforsvaret skal sparkes i gang

Før

vaccinen
er klar, skal der også andre hjælpestoffer i. Det fortæller professor Søren Riis Paludan fra Aarhus Universitet.

- Vi skal have noget, der sparker

immunforsvaret
i gang. Det er der sådan set mange stoffer, der kan gøre. Men det skal være det helt rigtige, der hverken giver et for svagt eller for hårdt spark, siger han.

Når spike er alene, bliver

immunforsvaret
altså ikke rigtig sat i gang. Det betyder, at en
vaccine
kun med spike ikke kan efterligne en rigtig infektion nok til at
immunforsvaret
vil huske det.

Og hele idéen med

vacciner
er, at
immunforsvaret
husker corona, så det er klar, når den ægte sygdom rammer.

Der er en række bud på stoffer, som kan være det nødvendige hjælpestof. Forskerne skal dog afprøve dem i kombination med spike-protein, før de finder det helt rigtige.

Og så er

vaccinen
klar.

I hvert fald til at blive prøvet.

- Selvom en

vaccine
på papiret burde virke, er det ikke sikkert, at det er tilfældet, når vi prøver den af, siger Søren Riis Paludan.

Så først nu, hvor

vaccinen
er klar, kan forskerne undersøge, om den egentlig virker.

I første omgang i mus eller et andet lille forsøgsdyr.

Og hernæst gerne i nogen, der minder rigtig meget om os mennesker: Aber.

Hvis den hverken gør dyrene syge eller giver uforudsete bivirkninger, og samtidig ser ud til at give

immunforsvaret
den chance for at forberede sig på mødet med Covid-19, som det skal, så er tiden inde til at afprøve den i mennesker.

Unge raske mennesker prøver den først

Når en

vaccine
første gang skal afprøves i mennesker, kaldes det fase 1.

Vaccinen
afprøves her på en lille gruppe raske, unge mennesker.

Det gør man for at undersøge, om menneskers

immunforsvar
reagerer på
vaccinen
. For selv om
vaccinen
virkede i mus, og endda i aber, er der ingen garanti for at den er god til mennesker.

- Nu bliver det rigtig spændende. Nogle gange virker

vaccinen
ikke i mennesker, selv om den gjorde i dyremodellerne. Nogle gange giver den ikke et stærkt nok immunrespons, og så må vi nogle skridt tilbage i processen, siger Søren Riis Paludan.

Derudover vil forskerne med fase 1 også være sikre på, at

vaccinen
ikke har umildbare store bivirkninger, for eksempel gør testpersonerne syge.

Netop fordi forskerne endnu ikke ved, om der er bivirkninger, vælges unge, raske mennesker til fase 1. Skulle der, mod forventning, være bivirkninger, vil de som regel kunne klare disse bedre end mennesker, der fysisk er svagere.

Men hvis det hele er, som det skal være, er det tid til fase 2. Her afprøves

vaccinen
i en lille gruppe mennesker fra målgruppen. For Covid-19 vil det typisk være gamle og svækkede mennesker - altså dem, som corona er særligt farlig for.

Fase 2 viser, om målgruppen kan holde til

vaccinen
, og at den virker hos dem - deres
immunforsvar
skal også danne
antistoffer
.

Den ultimative test er Fase 3

Efter det er det tid til den sidste, store og

afgørende
Fase 3.

Her afprøves

vaccinen
på en stor gruppe mennesker i målgruppen.

Mennesker er nemlig forskellige, og selv om

vaccinen
virker og ikke giver bivirkninger hos de fleste, vil forskerne gerne være sikre på, at den ikke er farlig for nogle få.

- En

vaccine
gives jo til mennesker, der i udgangspunktet er raske. Så bivirkninger er noget, der skal tages meget alvorligt. Vi skal helst ikke blive syge af en
forebyggende
behandling, siger Allan Randrup Thomsen.

Fabrik skal producere millioner af vacciner

Går det hele godt, er

vaccinen
endelig klar.

Altså når lige vi har fået en fabrik op at køre, der kan producere en masse af netop den her

vaccine
.

Alt det tager tid. En

vaccine
kan sagtens tage 10-15 år at udvikle og producere.

Så længe skal vi dog næppe vente på en

vaccine
for Covid-19.

For der er mange forskellige forskergrupper, der arbejder

døgnet
rundt for at finde en
vaccine
– og ved også at hoppe over her og der i den lange proces, håber forskerne på at have en
vaccine
klar til produktion allerede til næste år.

- Men tidsfaktoren er rigtig vigtig at forstå. Fordi vi har et bud på, hvordan en

vaccine
skal se ud i morgen, kan vi ikke bare begynde at
vaccinere
i overmorgen, siger Søren Riis Paludan.

Et begrænset mirakel

Der er ingen tvivl om, at rigtig mange mennesker venter i spænding på, at en god og sikker

vaccine
mod Covid-19 bliver tilgængelig.

Men selv om en

vaccine
virkelig vil kunne vende op og ned på corona-krisen, er det ikke sikkert, at den vil være perfekt.

- Nogle

vacciner
beskytter altid og resten af livet. Men andre giver kun delvis beskyttelse i en periode, siger Søren Riis Paludan.

Hvor god en

vaccine
, forskerne lykkes med at lave mod Covid-19, må tiden vise.

Facebook
Twitter