Det kan gå helt galt i Afrika: Kontinentets sundhedsvæsen kan blive fuldstændigt lagt ned af tredje bølge af corona

De er håbløst bagud med vaccinationerne, og det er skidt, siger dansk forsker.

Endnu har der - som tallene ser ud - ikke været mere end 80.000 coronadødsfald på hele kontinentet. Men i tredje bølge kan det måske ændre sig. (© Siphiwe Sibeko / Reuters)

Når vi gennem det seneste år har hørt skrækhistorier om lande, hvor coronapandemien gik helt galt, og folk døde alene derhjemme, fordi hospitalerne var overbelastede, er det sjældent afrikanske lande, vi har hørt fra.

På trods af at knap 20 procent af verdens befolkning bor i Afrika.

Men det kan være ved at ændre sig nu.

Det viser ny forskning, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

I disse uger ser det ud til, at der er en tredje bølge på vej i Afrika. Denne gang ser det værre ud end ved de to foregående bølger.

Hos Christian Wejse, der er lektor på Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i de afrikanske landes sundhedsvæsener, er der også bekymring at spore.

- Nu er smitten stigende igen i Afrika. Det ligner en tredje bølge, og det ser ikke alt for godt ud, siger han.

Hospitalerne er fyldt til randen i Kenya

I et land som Kenya er situationen allerede kritisk. Smitten er høj, og intensivpladserne på hospitalerne er propfyldte.

Faktisk ligger syge og venter på, at andre dør, så de kan få en hospitalsseng.

Så hvordan vil det ikke gå, hvis situationen udvikler sig yderligere?

Ifølge Christian Wejse vil det gå rigtig skidt, fordi de fleste lande i Afrika har et dårligt sundhedsvæsen.

- Personalet på hospitalerne er dårligt uddannede og har dårlig adgang til kompliceret behandling, og covid-19-behandling er kompliceret. Det kan betyde, at mange flere unge vil få svære forløb og dø, siger han.

Testkapaciteten i mange afrikanske lande er desuden dårlig. Det betyder, at sundhedspersonalet ikke nødvendigvis ved, hvem der er smittet, når de får patienter ind.

- Det har været et stort problem mange steder allerede, hvor en meget stor andel af sundhedspersonalet bliver alvorligt syge. De har nemlig heller ikke ordentligt beskyttelsesudstyr, siger han.

Særligt i Sydafrika har coronavirusset hærget. Med 1,5 million smittede og over 50.000 døde er det kontinentets suverænt hårdest ramte land. Men måske skyldes det, at sydafrikanerne er gode til både at teste mod corona og registrere corona-relaterede dødsfald. (© Anadolu Agency)

Kan føre til mere social uro

Når vi endnu ikke har set italienske tilstande i Afrika, hvor en stor del af de syge dør, og lighusene bliver overfyldte, skyldes det, at befolkningen er ret ung.

Det forklarer Christian Wejse.

- Jeg har selv boet i Guinea-Bissau - og rejser til Afrika mindst en gang om året. I mange lande kan du ikke opdrive en 80-årig, og personer over 50 år udgør en meget lille del af befolkningen. Demografien er nok den væsentligste faktor til, at det ikke er gået voldsomt galt i forhold til dødeligheden, siger han.

Medianalderen i Afrika er 19,7 år, mens den i Europa er 42,5 år. Der er altså langt flere ældre i Europa, som måske også derfor har været hårdere ramt af dødsfald.

Men det kan måske ændre sig nu med nogle af de muterede udgaver af coronavirusset. Særligt de brasilianske og sydafrikanske varianter.

- Vi har set, at de to varianter i højere grad rammer yngre mennesker og giver dem hårdere sygdomsforløb. Er vi meget uheldige, begynder mange yngre mennesker at dø i de afrikanske lande, fordi de ikke kan få behandling, siger han.

Han er bekymret for, at hvis det sker, vil der komme stor social uro i mange af landene, hvor utilfredsheden med sundhedsvæsenet i forvejen er stor.

- Kommer vi til at se, at folk ligger i bunker og dør ude foran sygehusene, vil det være en bombe under sundhedsvæsenet i landene. Det vil få vreden i befolkningen til at eksplodere, siger han.

Afrika har måske været hårdere ramt, end vi regner med

Hvis du kigger på WHO's oversigt over coronapandemien, ligger Afrika langt nede i statistikken - både når det kommer til registrerede smittede og døde.

Hele kontinentet har ifølge WHOs tal kun 3,1 millioner registrerede smittede mod 58 millioner i Nordamerika og Sydamerika og 47 millioner i Europa.

Men de tal viser ikke nødvendigvis virkeligheden, vurderer Christian Wejse.

- For det første er testkapaciteten mange steder i Afrika meget dårlig. Der er derfor helt sikkert mange flere smittede, end tallene viser. For det andet har de dårlig civilregistrering. Det betyder, at det er svært at dokumentere, om der dør flere end normalt, siger han.

Forsøg med at finde ud af, hvor mange der har været syge, har også givet et andet billede af covid-19 i Afrika.

- Der er blevet lavet en række studier, hvor man har undersøgt antistoffer i flere afrikanske lande. De tyder på, at landene har været lige så hårdt ramt som i Europa eller Asien, siger han.

Afrika er det sted i verden, hvor hiv er allermest udbredt. Faktisk bor to-tredjedele af verdens hiv-smittede i Afrika. Det er dog ikke lige slemt alle steder på kontinentet. Jo mørkere farven er på kortet, desto flere er smittet med hiv. I Sydafrika og landene omkring er det over 15 procent af befolkningen mellem 15 og 49 år, der er smittet. (© WikiMedia Commons)

Hiv og corona kan blive en slem cocktail

Selvom de fleste afrikanske lande har en ung befolkning, er kontinentet hårdest ramt af hiv. Ifølge WHO's seneste tal lever 25,7 millioner afrikanere med hiv.

Det er to tredjedele af alle hiv-smittede i verden.

Rammes en person med ubehandlet hiv, hvor immunforsvaret er i bund med covid-19, kan det godt vise sig at være fatalt, vurderer Christian Wejse.

- Jeg vil tro, at covid-19 vil slå hårdere, hvis du ikke er i behandling. Vi har begrænset viden om det. Vi har primært studier fra vestlige lande, hvor patienter med velbehandlet hiv har fået covid-19. De blev ikke hårdere ramt end resten af befolkningen, siger han.

I forvejen har hiv-smittede i Afrika en kort forventet levetid. I Guinea-Bissau eksempelvis kan en 20-årig med hiv ikke forvente at blive 30 år.

- Med covid-19 oveni kunne sådan en patient godt gå hen og dø endnu tidligere. Det kan altså godt vise sig at være et stort problem, siger han.

Send flere vacciner, tak!

Der er altså meget, der tyder på, at pandemien kan løbe helt af sporet i Afrika. Men faktisk kan vi gøre noget for at hjælpe dem.

I marts advarede WHO om, at hvis vi ikke sørger for, at flere bliver vaccineret på det afrikanske kontinent, kan det ende med at gå helt galt.

Lige nu er kun syv millioner ud af omkring én milliard mennesker i Afrika vaccineret. Til sammenligning er 15 procent af europæerne vaccineret, mens hele 23 procent af nordamerikanerne har fået vaccinen.

Mange af vaccinerne får de afrikanske lande gennem Covax-samarbejdet, som WHO har taget initiativ til.

Men herigennem kan de kun få til at vaccinere op til 20 procent af befolkningen. Der er derfor brug for, at vi støtter dem mere, siger Christian Wejse.

- De er langt fra at nå en vaccinationsgrad, der er brugbar. Noget af det første, vi bør gøre herhjemme, er at se på, om vi kan få flere vacciner afsted til sundhedspersonale og sårbare grupper i Afrika. Det har vi en forpligtelse til, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk