Det sker der i kroppen ved et hjertestop

Unge mennesker skal ikke være bange for at få hjertestop, siger ekspert.

Hvert år bliver cirka 5.000 danskere ramt af et hjertestop, hvor de ikke er på hospitalet i forvejen. (Foto: Jeppe BjøRn Vejlø © Scanpix Denmark)

Af ukendte årsager faldt landsholdsspiller Christian Eriksen i lørdags om på banen, da Danmark spillede EM-kamp mod Finland.

Han fik heldigvis hurtigt hjælp.

Der blev udført hjerte-lunge-redning på ham, og han fik stød med en hjertestarter.

- Brugen af en hjertestarter er tegn på, at han har haft hjertestop på grund af rytmeforstyrrelser i hjertet, siger Jacob Thorsted Sørensen, der er overlæge og ph.d. ved Aarhus Universitetshospital.

Men hvad sker der egentlig i kroppen, hvis man får et hjertestop?

Et hjertestop er farligt, fordi hjertet stopper med at pumpe blod rundt i kroppen. På den måde kommer der ikke ilt og livsnødvendige næringsstoffer ud til organerne.

- Efter fire til seks minutter uden ilt begynder hjernen at tage varig skade. Andre organer kan klare sig længere uden ilt, men hjernen er et komplekst system, der har brug for, at der bliver pumpet blod rundt, siger Jacob Thorsted Sørensen.

Blodprop er en hyppig årsag

Der er overordnet tre grunde til, at man kan få et hjertestop på grund af rytmeforstyrrelser.

Det kan være en blodprop i hjertet, hvilket ofte er årsagen hos ældre mennesker.

Her giver blodproppen en skade i hjertet, der kan medføre hjertestop.

- Blodproppen kan være udløst af et langt liv med en livsstil, der kan give en blodprop, siger Jacob Thorsted Sørensen og fortsætter:

- Det kan være et liv med rygning, alkohol eller usunde madvaner, der kan give åreforkalkning, som kan ende med en blodprop i hjertet.

Kroppen kan angribe sig selv

Hjertet er en muskel, der pumper blod rundt, og den muskel kan blive syg af forskellige årsager.

Det kan give rytmeforstyrrelser i hjertet, der kan føre til hjertestop.

Eksempelvis kan en betændelsestilstand i hjertet i sjældne tilfælde medføre hjertestop.

- Det kan ske efter en virusinfektion, hvor immunforsvaret overreagerer og begynder at angribe noget af kroppens eget væv, siger Jacob Thorsted Sørensen.

Immunforsvaret kan angribe vævet i hjertet, hvilket kan give rytmeforstyrrelser, hvor hjertet pumper for hurtigt eller i et kaotisk tempo.

- Det er noget, vi ser også hos yngre mennesker, der ellers er sunde og raske. Men generelt er det sjældent, siger han.

Andre sygdomme i hjertemusklen kan give forstørret eller fortykket hjerte. De sygdomme er ofte arvelige.

Hvis man har de sygdomme, kan det give et hjertestop. Men de mest hyppige tegn er åndenød eller trykken for brystet.

Forkerte signaler til hjertet

Den sidste årsag til hjertestop er også arvelig. Her er der koks i de elektriske signaler, som hjertet skal modtage for at pumpe.

Der er særligt nervevæv i hjertet, der kan danne elektriske signaler. Signalerne gør, at dit hjerte hele tiden trækker sig sammen og slår, så blod pumpes rundt i kroppen.

De elektriske signaler tilpasser sig dit aktivitetsniveau. Hvis du slapper af på sofaen, pumper hjertet færre gange i minuttet, end hvis du løber en tur. Kroppen skal nemlig bruge mere ilt, når du er fysisk aktiv.

Men hvis det særlige væv er beskadiget i hjertet, kan dit hjerte få forkerte eller for mange elektriske signaler. Det kan give hjertestop.

- Hvis du har en hjertemuskelsygdom eller en betændelsestilstand i hjertet, vil der ofte være symptomer før hjertestoppet. Det kan være åndenød, svimmelhed eller trykken for brystet, siger Jacob Thorsted Sørensen og fortsætter:

- Men når der er fejl i de elektriske signaler, sker hjertestoppet ud af det blå. Ofte er der ingen forklaring på, hvorfor det sker. Du kan også have fejl i de elektriske signaler, uden at du får hjertestop, og dermed opdager du det aldrig.

Du skal ikke være nervøs

Selvom der er mange årsager til, at man kan få hjertestop, skal du ikke være bekymret, hvis du er ung, sund og rask.

- Du skal som ungt menneske ikke gå og bekymre dig om, at du kan få hjertestop. Hvis du holder dig fysisk aktiv og ikke ryger, er sandsynligheden for et hjertestop meget lille for et ungt menneske, siger Jacob Thorsted Sørensen og fortsætter:

- Selv hvis du ryger, ikke dyrker motion og tager i byen i weekenden, er risikoen lille. Men sandsynligheden er selvfølgelig lidt mindre, hvis du lever sundt.

Selvom Christian Eriksen faldt om under en fodboldkamp, understreger Jacob Thorsted Sørensen, at man ikke skal være nervøs for at dyrke sport.

- Det er ikke, fordi Christian Eriksen er topatlet, at han får et hjertestop. Det sker enormt sjældent, at topatleter på den måde falder om, og han har været meget uheldig, siger han og fortsætter:

- Det bedste, du kan gøre for din sundhed og din krop, er at dyrke motion. Det mindsker risikoen for åreforkalkning, der kan give blodpropper, som kan føre til et hjertestop.

DR understreger, at eksperten i denne artikel ikke tager stilling til eller spekulerer i, hvorfor Christian Eriksen fik et hjertestop.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk