Din ekskærestes parfume eller mormors småkager: Derfor kan dufte frembringe stærke minder

Lugtesansen har en tættere forbindelse til hukommelsen end de andre sanser.

Vi kender alle sammen følelsen af at dufte til noget, som straks leder tankerne hen på en bestemt dag, person eller begivenhed. Her ser det ud til, at præsident Obama mindes noget rart. (Foto: Yuri Gripas © Scanpix)

Du træder ind i et rum og duften af en velkendt parfume rammer dig.

Den er fra Chanel.

Uden overhovedet at åbne øjnene kan du med det samme se din ekskæreste for dig.

Så snart duften fylder dine næsebor, sendes der nemlig signaler til den del af hjernen, hvor hukommelsen har hjemme.

En ny amerikansk undersøgelse fra Northwestern University viser, at der hele tiden er fælles aktivitet mellem lugtesansen og hippocampus, som er hjernens primære hukommelsescenter.

Det betyder, at hver gang vi registrerer en lugt, aktiveres den del af hjernen, hvor vores minder opbevares.

Det er en pointe, som bakker op om tidligere undersøgelser. Blandt andet har danske forskere tidligere kortlagt en særlig ’motorvej’ mellem lugtesansen og vores minder.

Det fortæller Alexander Wieck Fjældstad, som er lektor ved Aarhus Universitet og én af de danske forskere bag opdagelsen af den direkte forbindelse.

- De indtryk, vi får ind gennem næsen, har en direkte passage til hjernen. Indtryk fra de andre sanser skal derimod igennem en slags censur i hjernen, hvor de bliver prioriteret efter, hvor vigtige de er. På den måde er forbindelsen mellem lugtesansen og hukommelsen særligt effektiv, og det er derfor, minder nærmest kan tage patent på en bestemt duft, siger han.

Dufte er vigtige at reagere på

Når vi ser en fugl eller hører en prut, skal den information igennem et såkaldt relæ i hjernen.

Her bliver informationerne sorteret efter, hvor vigtige de er at reagere på.

Danske fugle er ikke specielt farlige, så det vil formentlig ikke være vigtigt at forholde sig til den med det samme.

Lyden af en prut varsler derimod, at der er en grim lugt på vej, og derfor kan det være en fordel at reagere hurtigt for at komme væk eller holde vejret.

Men lugtesansen skal ikke igennem dette relæ.

- Der er en direkte flyrute mellem lugtesansen og hukommelsen, mens de andre sanser har en del flere mellemlandinger undervejs, siger Alexander Wieck Fjældstad.

I dag er vin en af de mad- og drikkevarer, som vi dufter meget til. Mennesker bruger ofte lugtesansen til at afgøre, om noget er spiseligt eller ej. (Foto: Rosie Scott)

Dufte hjalp vores forfædre til at overleve

Den tætte forbindelse mellem lugtesansen og hukommelsen har formentlig været en stor fordel for vores forfædre.

Det har givet dem muligheden for hurtigt at træffe den rigtige beslutning i nogle vigtige situationer, siger Alexander Wieck Fjældstad.

- Lugtesansen har været tæt forbundet med minder og erfaringer om, hvad man kan spise, og hvad man ikke kan spise. En bestemt type lugt har afholdt dem fra at spise giftige eller rådne ting. I forhold til at dufte om der har været fare på færde, har det også været en fordel at kunne skelne mellem lugten af en bjørn og en hjort.

Lugte påvirker os meget forskelligt

Den samme genstand kan lugte meget forskelligt, alt efter næsen der snuser.

En flaske rom kan vække minder om en god mojito på en sandstrand for dig, mens den giver flashbacks til opkast og tømmermænd for en anden.

På den måde er det individuelt, hvilke minder vi hver især forbinder til forskellige lugte.

Derfor er det også forskelligt, hvordan vi reagerer, når vi bliver præsenteret for lugten igen.

- Lugte har deres egne stregkoder oppe i hjernen, som bliver scannet, når de rammer næsen. Stregkoden hænger sammen med et minde, som kan være godt eller dårligt. Nogle lugte reagerer vi derfor vidt forskelligt på, mens andre lugte betyder stort set det samme for os alle sammen, siger Alexander Wieck Fjældstad.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk