Din tipoldemor fik også børn i en sen alder. Så hvorfor er det sværere i dag?

Hormonforstyrrende stoffer og usund livsstil kan være to af synderne.

I 1850'erne var gennemsnitsalderen for en fødende kvinde 32 år. De var altså ældre end i dag, hvor tallet er på 31 år. (Foto: Aditya Romansa © Unsplash)

Karrieren skal være på plads, du skal have udlevet det vilde liv, og du skal have fundet drømmepartneren.

Der er mange ting, der skal være styr på, før mange ønsker at få børn.

Derfor venter flere også med at få børn end i vores forældres og bedsteforældres generationer.

I starten af 1960’erne var kvinder i gennemsnit 22,9 år gamle, når de fik deres første barn. I dag er gennemsnitsalderen 29,3 år.

Siden 1960'erne er det kun gået én vej med de førstegangsfødendes alder, og man kan få det indtryk, at vi er blevet ældre og ældre, før vi begynder at få børn.

Men sådan er det ikke, viser forskning fra Rigshospitalet.

Ved at kigge i arkiverne og følge bornholmske kvinders livsforløb, kan forskere nemlig se, at kvinderne i 1850'erne i gennemsnit var 27,9 år, når de fik deres første barn.

Altså rimelig tæt på de 29 år, som førstegangsfødende er i dag.

Men den pointe kan ikke normalt ses, når vi kigger på statistikker over fødsler.

Opgørelsen over førstegangsfødende fra Danmarks Statistik går nemlig kun tilbage til år 1960.

(© Danmarks Statistik)

- I kurven ser alderen ud til at stige. Men der mangler vigtig information, for alderen har været højere tidligere, siger Lærke Priskorn. Hun er post.doc. ved Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet og en af forskerne bag den nye undersøgelse.

Alder betyder mere i dag

Hvis du er i slutningen af 20'erne eller starten af 30'erne, så tænker du måske nu, at du kan ånde lettet op, hvis du først ønsker børn lidt senere i livet.

For alder spiller vel ikke så stor en rolle for fertiliteten, hvis kvinder også førhen fik børn sent?

Men sådan hænger det desværre ikke sammen, forklarer Lærke Priskorn.

Forskerne har ikke kunnet undersøge, hvordan fertiliteten har været i 1850'erne.

Men ud fra tallene, mener Lærke Priskorn, at det tyder på, at det var nemmere at få børn dengang. Også selvom man ikke var i den mest frugtbare del af livet.

- Kvinderne fik jo børn uden adgang til fertilitetsbehandling eller anden hjælp, som mange får i dag. Så tallene indikerer, at det er sværere at få børn i dag end dengang, siger hun.

Muligvis er infertilitet et større problem i dag, end det var i 1850’erne.

- Noget tyder på, at et pars frugtbarhed har været større dengang, siger Lærke Priskorn.

Det er ikke til at sige, hvorfor fertiliteten var større den gang, men vi ved, at nedsat fertilitet kan skyldes for eksempel overvægt eller at kvindens æggeledere er vokset sammen efter hun har haft kønssygdommen klamydia.

Og hos 10-15 procent af parrene, der er ufrivilligt barnløse, kan lægerne slet ikke finde en årsag.

Det moderne liv hjælper ikke

Lærke Priskorn nævner også hormonforstyrrende stoffer som en mulig synder, når det kommer til fertilitet.

Det er stoffer, der påvirker vores hormonsystem og får det ud af balance.

De hormonforstyrrende stoffer findes overalt omkring os. Og selv om forskere prøver at få gjort de farlige stoffer forbudt, så kommer der hele tiden nye til, der muligvis kan påvirke eksempelvis sædkvaliteten.

- Forskere undersøger, om hormonforstyrrende stoffer kan være en mulig faktor, der påvirker sædkvaliteten. Førhen havde de jo nok mindre kemi omkring sig, end vi har i dag. Man fristes til at tænke, at vi i dag har bedre forhold for graviditet end tidligere, men tallene fortæller noget andet, siger Lærke Priskorn.

I undersøgelsen har forskerne kigget på graviditeter. De har altså ikke medregnet om, børnene klarede fødslen eller ej.

- På det område er vi heldigvis meget længere foran i dag, da børnedødeligheden herhjemme har været faldende de sidste mange, mange år, siger Lærke Prisholm.

God økonomi var afgørende

Arkiverne viser, at der i år 1824 blev vedtaget en lov, hvor der skulle være styr på pengesagerne, før et par kunne blive gift.

Det mener forskerne er en stor del af forklaringen på, hvorfor kvinderne fik børn i en "sen" alder.

- Faktisk var gennemsnitsalderen for fødende på 32 år dengang. De var altså ældre end i dag, hvor tallet er på 31 år, siger Lærke Priskorn.

Men når de så gik i gang, var de til gengæld effektive. Danske kvinder fik i gennemsnit fire børn dengang.

Det betyder dog ikke, at der ikke kan have været problemer med fertiliteten.

- Vi har kun haft mulighed for at se på kvinder, der fik børn. I dag kan vi få data på alle danske kvinder, men det var ikke muligt dengang, siger Lærke Priskorn.

- Så vi kan faktisk ikke sige, om halvdelen af kvinderne fik otte børn, mens resten ingen fik. Så der kan også været nogle par med fertilitetsproblemer, men det kan vi ikke sige noget om ud fra den her undersøgelse.