Dine lunger heler sig selv, hvis du kvitter smøgerne

Røg er gift for lungerne. Men nogle celler skjuler sig for giften, viser undersøgelse.

Du får i gennemsnit 10 år mere at leve i, hvis du som ryger kvitter smøgerne, inden du fylder 30. (Foto: Morten Germund © Scanpix)

Din krop begynder at forandre sig – til det bedre – i det øjeblik, du stopper med at ryge.

Den har du sikkert hørt før, og den er god nok: Allerede tyve minutter efter den sidste smøg falder pulsen til det normale, efter bare én dag er din risiko for at få en blodprop blevet mindre og efter ti år er din risiko for at få lungekræft næsten lige så lav, som hvis du aldrig havde røget.

Men de skader, som den giftige røg har lavet, forsvinder ikke sådan lige fra dine lungeceller. Så hvorfor falder risikoen for lungekræft så meget?

En ny undersøgelse, der er den første af sin slags, har et bud på, hvad der sker. Det fortæller professor Jørgen Olsen fra Københavns Universitets Institut for Cellulær og Molekylær Medicin.

- Det tyder på, at nogle celler i vores lunger gemmer sig for røgen. De får derfor færre skader, mens vi ryger. Når du stopper med at ryge, vil de komme frem og erstatte de celler, der er blevet mest skadet.

Jørgen Olsen har ikke selv været med til at lave undersøgelsen, der er blevet udgivet i det akademiske tidsskrift Nature.

Stamceller gør rent, når vi kvitter smøgerne

I undersøgelsen ser forskerne på, hvor mange mutationer, dvs. skader på dna’et, som celler fra henholdsvis små børn, ikke-rygere, rygere og eksrygere har.

- Børnene er den ultimative kontrol. Deres lunger er ikke blevet udsat for særlig mange skadelige stoffer – og derfor har de, som forventet, meget få mutationer, siger Jørgen Olsen.

De voksne, der aldrig har røget, havde flere mutationer end børnene. Jo ældre de var, desto flere skader.

- Det er naturligt, at der sker mutationer i løbet af et liv, hvor cellerne deler sig mange gange. Og de her voksne kan jo have været udsat for anden luftforurening, som kan øge risikoen for mutationer, forklarer Jørgen Olsen.

Så var der rygerne - de havde langt flere mutationer. Visse af deres celler havde endda mutationer, som man ofte ser i prøver fra personer med lungekræft.

Det var ikke så overraskende. For hver gang, vi inhalerer cigaretrøg, udsætter vi vores celler for over 60 forskellige kræftfremkaldende stoffer.

- Men det, der er virkelig interessant, er eksrygerne. For selv om de havde flere skader end ikke-rygerne og børnene, var deres lungeceller langt fra lige så skadet som rygernes, siger Jørgen Olsen.

Han forklarer, at forskerne også kunne se, at nogle af cellerne i eksrygernes lunger ikke havde delt sig så mange gange som dem i rygernes lunger.

- Og det tyder altså på, at de celler kommer fra en slags stamceller, der ikke har været udsat for så meget røg – og som først for alvor er begyndt at dele sig efter, at personerne er stoppet med at ryge, siger Jørgen Olsen.

Ny viden giver nye tanker

Undersøgelsen er baseret på en analyse af alt dna i 632 celleprøver fra 16 forskellige mennesker. Og selv om det måske ikke lyder af meget, så er det imponerende.

- Det her er en teknisk bedrift og i fronten af, hvad man kan lave i dag, vurderer Jørgen Olsen.

Alligevel er det, ifølge Jørgen Olsen, vigtigt ikke at drage for mange konklusioner, før undersøgelsens resultater er blevet bekræftet af anden forskning.

- Når prøverne kun kommer fra 16 mennesker, kan tilfældigheder spille en rolle.

Han håber derfor på, at de nye resultater vil give anledning til mere forskning.

- Det her er sådan en undersøgelse, der får forskere til at stille en masse nye spørgsmål. Der opstår nye tanker, når vi får ny viden, siger Jørgen Olsen.