Dna afslører: Ukendt fortidsmenneske gemmer sig i vores gener

Hver gang vi har mødt andre menneskearter, har vi fået børn med dem, siger forsker.

I flere af os moderne menneskers gener gemmer der sig stumper fra en ukendt menneskeart. Der er aldrig fundet fysiske spor efter den, så vi ved ikke, om de lignede denisova-mennesket som her på billedet. (© John Bavaro)

I 1856 i Neandertal-dalen i det vestlige Tyskland fandt arbejdere i et stenbrud tilfældigvis rester af et menneskeskelet.

Resterne viste sig at være fra et fortidsmenneske, der så anderledes ud end vores egen art - og straks gik spekulationerne blandt forskere i gang.

Havde de haft noget med vores forfædre at gøre - og havde de måske fået børn med hinanden?

Fortidsmennesket fik navnet ‘en neandertaler’ - og de næste 150 år var der stor uenighed i forskningsverdenen, om neandertalerne havde blandet gener med os mennesker.

Først da det første neandertaler-genom blev kortlagt i 2010, blev det bevist, at vores forfædre havde blandet gener med neandertalerne for omkring 50.000 år siden.

Ikke lang tid efter fandt forskere så ud af, at et andet fortidsmenneske, denisova-mennesket, også havde fået børn med vores forfædre.

Og nu viser ny forskning, at vores forfædre har blandet gener med endnu et fortidsmenneske - en art, vi aldrig har fundet spor efter tidligere.

Omkring én procent af denisova-menneskets genom stammer fra det ukendte fortidsmenneske.

Og omkring 15 procent af de gener er sandsynligvis blevet givet videre til os moderne mennesker.

De nye resultater er vigtige, fortæller Mikkel Heide Schierup, der er professor på Aarhus Universitet og selv forsker i menneskets og abernes stamtræ.

Han er desuden redaktør på det tidsskrift, som den nye forskning er udkommet i.

- De amerikanske forskere har udviklet et rigtig stærkt statistisk værktøj. Den nye model her kan både være med til at kvalificere nogle af de opdagelser, vi tidligere har gjort. Og den kan vise nye forbindelser, siger han.

Vi kom tilbage for at få mere

Det statistiske værktøj kan lede i de store mængder genetiske informationer, vi har fra både det moderne menneske, neandertalere og denisova-mennesket, og finde tegn på, hvornår vi har blandet gener.

Ved hjælp af værktøjet er forskerne også kommet frem til, at omkring tre procent af neandertalernes genom kommer fra en krydsning med os moderne mennesker, som er sket for mellem 200.000 og 300.000 år siden.

Altså et helt andet tidspunkt end de krydsninger, vi ved, fandt sted for 50.000 år siden.

Den opdagelse er dog ikke helt ny, fortæller Mikkel Heide Schierup.

- Tidligere resultater har givet klare indikationer på, at mennesker og neandertalere mødtes for omkring 250.000 år. Men nu har de statistisk vist, at den teori faktisk er meget sandsynlig, siger han.

Og det er netop muligheden for at kvalificere tidligere opdagelser rent statistisk, der begejstrer Mikkel Heide Schierup.

- Vi kan dobbelttjekke alle tidligere opdagelser og se, om nogle af dem måske er mere spekulation end virkelighed, siger han.

Her er Moesgaard Museums bud på, hvordan en neandertaler-mand så ud. De har lignet os moderne mennesker meget, men var bygget lidt kraftigere. De var lavere end os, havde bredde næser med store næsebor og dybtliggende øjne. Faktisk havde de en større hjerne end os, men om det har gjort dem kognitivt dygtigere end os, ved man ikke. (© Moesgaard Museum)

Vi har parret os med andre arter igen og igen

Værktøjet har desuden vist, at hver gang vi moderne mennesker har mødt andre menneskearter, har vi blandet gener med dem.

Det er nemlig meget fintfølende og kan finde selv små rester af gener fra andre arter, vi fik ind i vores genom for flere hundrede tusinde år siden.

De amerikanske forskere understreger selv, at den kan se længere tilbage i tiden end noget andet værktøj, der hidtil er lavet.

Og det tyder på, at vi har været meget glade for at få lidt nyt blod, forklarer Mikkel Heide Schierup.

- Resultaterne viser jo, at hver gang vi har mødtes med andre menneskerarter, har vi fået børn sammen. Så vi har nok ikke været fremmedfjenske. Og de andre fortidsmennesker har nok heller ikke, som vi tidligere har troet, været mere primitive end vores direkte forfædre, siger han.

Model kan bruges på aber, hunde og katte

Udover at dobbeltjekke tidligere opdagelser og finde nye sammenhænge i menneskets evolutionshistorie kan det statistiske værktøj også bruges på andre dyr og planter.

Noget som Mikkel Heide Schierup helt sikkert vil benytte sig af, da han også forsker i abers evolutionære udvikling.

- Vi skal da helt sikkert bruge modellen til projektet fremover, siger han.

Han understreger, at den kan hjælpe os med at blive klogere på artsdannelse hos mange andre store pattedyr - såsom aber, hunde eller katte. Og han forudser, at vi også her vil finde ud af, at det er meget mere komplekst, end vi går og tror.

Facebook
Twitter