DNA fra fortidens mennesker skal afsløre hemmelighederne bag psykiske lidelser

Nyt forskningsprojekt skal kortlægge DNA fra tusindvis af gamle skeletter for at skaffe ny viden om lidelser som Alzheimers og skizofreni.

Eske Willerslev arbejder, foruden genetik og sygdomme, også med projekter, der undersøger ophavet hos vikinger og indianere.

Vi mennesker har gennem titusindvis af år udviklet os på mange særlige måder. Vi har for eksempel tilpasset os, så vi kun har en lille rest tilbage fra den hale, vores forfædre løb rundt med.

De fleste af os kan i dag også tåle laktose, og vores immunsystem har lært at bekæmpe sygdomme, vi tidligere døde af.

Alligevel har mange mennesker lidelser, der har eksisteret meget længere end man skulle tro.

- Det er lidt af et evolutionært paradoks. Hvordan kan det være, at så mange mennesker går rundt med de her psykiske lidelser? Det skulle have været selekteret væk, så hvorfor er det her så stadigvæk?

Sådan lyder det fra den verdenskendte, danske DNA-forsker, professor og direktør for Center for Geogenetik ved Københavns Universitet, Eske Willerslev.

Han står i spidsen for et nyt projekt, der skal skaffe os ny viden om neurologiske lidelser som Alzheimers og Parkinsons, og psykiatriske lidelser som skizofreni og ADHD.

Og det skal ske ved at se på meget gamle skeletter.

Forskning kan afhjælpe stigmatisering

De nye projekt skal hjælpe os med at forstå neurologiske og psykiatriske lidelser som depression, bipolar lidelse og skizofreni. Det kan lade sig gøre, fordi man er begyndt at finde bestemte genetiske varianter, som giver en øget risiko for netop den type lidelser.

Ifølge Eske Willerslev er det vigtigt at forstå om nogle af de genvarianter kunne give os en fordel. Har mennesker med psykiske lidelser i virkeligheden haft en fordel gennem historien siden generne har overlevet?

- Det vil jo ikke mindst være vigtigt i forhold til at afstigmatisere de her lidelser. Det er jo virkelig et tabu i dag at have en psykisk sygdom, siger Eske Willerslev.

Det har ikke været muligt tidligere

Psykiske sygdomme er et alvorligt problem for mange i vores samfund i dag. Derfor kan det virke pudsigt at kigge på DNA fra fortidens mennesker. Men der er nogle særlige fordele ved at se på DNA i et historisk perspektiv.

- Vi har især benyttet os af fossil-DNA – altså DNA fra gamle skeletter. Man går direkte ind i fortiden og ser på, hvordan det var. Der er nogle enorme fordele i at vide hvor og hvornår en begivenhed fandt sted, siger Eska Willerslev og fortsætter.

- Hvor er det ændringen sker og hvornår sker den? Det er meget svært at få den information, hvis du bare kigger på DNA’et på nulevende mennesker.

Skruer vi tiden tilbage med blot ti år, ville denne type forskning ikke have været mulig.

- Vi bruger genom-sekvensering, så vi kortlægger hele arvemassen fra de her fortidsmennesker. Vi lavede det første ancient human genome tilbage i 2010, og det fik enorm opmærksomhed, fortæller Eske Willerslev og fortsætter.

- Efterfølgende er vi bare blevet bedre og bedre til at kortlægge arvemasser, og nu er studierne typisk på 200-300 genomer.

Fortidsmennesker kan bruges til sygdomsbekæmpelse

Selvom projektets fokus er på genvarianter, der giver større risiko for særlige psykiske lidelser, så er det også muligt at bruge menneskets DNA til også at forstå hvor nogle fysiske sygdomsvarianter kommer fra.

Ved at se på sygdommes historie, kan vi måske bekæmpe dem bedre.

- Patogenerne, altså virus og bakterier, som vi får ud fra skeletterne, kan du bruge til at prøve at forudsige, hvordan sygdomme udvikler sig fremadrettet. Dækker vores nuværende vacciner?

- Vi kan genoplive de her vira og bakterier, og sprøjte dem ind i en mus og se, hvad effekten er. Hvis nogle af de gamle mutationer kommer tilbage, og vores nuværende vacciner ikke dækker dét, så er det nok en meget god idé at få lavet en vaccine mod lige præcis det, forklarer Eske Willerslev.