Dræber Zoom også dig langsomt? Derfor er det så hårdt at være på virtuelt

Undervisning og møder på video sender vores hjerner på overarbejde.

Lange dage på Zoom kan virkelig være en dræber. Møderne sætter nemlig din hjerne på overarbejde.

Undervisning, møder og fredagsbar. Alt samlet på én skærm.

Et af de steder, hvor vores hverdag virkelig har ændret sig under coronapandemien, er den store mængde virtuelle kontakt, vi pludselig har skullet vænne os til.

Og selvom videomøderne på Zoom eller Teams giver dig mulighed for at sidde behageligt med dine blødeste bukser på, vil du nok alligevel opleve, at du er fuldstændigt drænet efter en hel dag foran skærmen.

Mange har døbt fænomenet ’Zoom-træthed’, og en amerikansk professor fra Stanford University har kigget på, hvorfor vi egentlig bliver så udkørte af, at tingene foregår virtuelt.

Herunder får du fire bud på, hvorfor du bliver Zoom-træt – og nogle fif til, hvordan du måske kan undgå det.

1

Alle stirrer på dig hele tiden

Mange øjne på skærmen kan presse din hjerne til at tro, at den hele tiden er "på". (Foto: Unsplash, Chris Montgomery)

Når du sidder til et fysisk møde, er det helt naturligt, at folk en gang imellem kigger ud ad vinduet eller skriver noter på computeren.

Det giver din hjerne et helt naturligt afbræk fra øjenkontakt og opmærksomhed.

Men den mulighed er ikke på samme måde til stede under et Zoom-møde, fortæller Andreas Lieberoth, som forsker i mediepsykologi ved Aarhus Universitet.

- I et Zoom-forum med flere mennesker er der hele tiden øjne, som ser ud til at stirre på dig. Vores hjerne reagerer meget stærkt på at blive observeret af andre mennesker, og under et Zoom-møde kan det føles, som om du konstant er ”på”, siger han.

Til virtuelle møder eller undervisning er det sværere for os at afkode, hvad man må og ikke må, siger Andreas Lieberoth.

Det betyder ofte, at vi sidder pligtskyldigt og kigger stift på skærmen for at vise, at vi er til stede og engagerede.

- Vi vil gerne vise, at vi følger med. Alle har kameraet tændt og kigger lige ind i linsen. Det er med til at skabe hæren af øjne på vores skærm, som hjernen reagerer så stærkt på, siger han.

Derfor handler det om at give sig selv ro til at kigge væk, strække benene eller hente et glas vand, når det giver mening i Zoom-maratonen.

- Find de små ventiler, som kan give dig et pusterum fra øjenkontakt og sociale forpligtelser. Det er vigtigt at give sig selv og hinanden lov til at få et afbræk fra kameraet og skærmen. Man kan aftale inden mødet, at den slags er helt i orden, foreslår Andreas Lieberoth.

2

Folk på skærmen er ”right in your face”

I en elevator bliver man tvunget til at stå tæt med fremmede. De fleste ville nok undgå for meget øjenkontakt, men på Zoom kommer kolleger og medstuderende helt op i ansigtet på dig. Og du kan ikke kigge væk. (Foto: Colourbox) (Foto: Monkey Business Images)

Tidligere forskning har peget på, at afstanden til dem, vi taler med, er meget vigtig for vores hjerne.

Det kræver meget af hjernen at være ansigt til ansigt med mennesker. Vi er primært vant til, at den form for nær kontakt kun foregår med familie, gode venner eller partnere.

Men på Zoom-møder sidder du pludselig med ansigtet få centimeter fra en skærm fyldt med kolleger, medstuderende eller helt fremmede, som kommer meget tæt på, fortæller Andreas Lieberoth.

- Ansigtet på den, som taler på Zoom, kommer enormt tæt på, fordi de fleste af os sidder tæt på skærmen. Et klassisk eksempel på et sted, hvor man kommer unaturligt tæt på fremmede, er i en elevator. Her ville mange nok undgå for meget øjenkontakt. Det kan man bare ikke på Zoom, og derfor har man groft sagt folk inde i sin intimsfære hele dagen, siger han.

Den amerikanske professor Jeremy Bailenson fra Stanford University foreslår en ganske lavpraktisk løsning på, at folk på skærmen er for tæt på: Sæt skærmen et par meter fra dig i stedet for at have den på skødet.

Det er slet ikke så dumt endda, mener Andreas Lieberoth.

- Det giver god mening at forsøge med et setup, hvor computeren ikke står alt for tæt på. Det giver noget fysisk afstand til dem, man ser på skærmen. Alternativt kan man en gang imellem rejse sig og gå lidt frem og tilbage, hvis ikke det virker upassende, siger han.

3

Du sidder passivt og glor

Det er ikke sikkert, at du er helt så magelig som manden på billedet, når du er til møde på Zoom. Men du sidder garanteret mere stille, end du gjorde før Coronapandemien ændrede spillereglerne. (Foto: Anders Bergstedt)

En anden faktor, som spiller ind på Zoom-trætheden, er at vi det meste af dagen kommer til at sidde på vores flade og glo på en skærm.

I forbindelse med undervisning og møder er der ofte lange perioder, hvor der kun er én person, som taler.

Det er drænende at sidde passivt og lytte, når man samtidig skal sidde relativt stille det samme sted.

Derfor kan man med fordel gøre sig umage for at undgå lange enetaler eller præsentationer, siger Andreas Lieberoth.

- Der er mange muligheder på for eksempel Zoom, hvor man kan få noget afveksling ind i den virtuelle hverdag. Der er break-out-rooms, hvor man bliver delt ud i mindre grupper for at diskutere eller bare smalltalke. Eller man kan skrive beskeder og kommentarer til hinanden i chatfunktionen undervejs for at holde sig aktiv.

Det handler om at skabe nogle rum og pauser i en skærmfyldt hverdag, hvor man får nulstillet hjernen og renset lidt ud.

De kommer nemlig ikke naturligt på samme måde, som når vi er samlet fysisk, siger Andreas Lieberoth.

- Vi har brug for et skud social ilt, når vi sidder bag skærme hele dagen. Vi savner de små interaktioner, som automatisk opstår i pauser, ved kaffeautomaten eller til frokost.

4

Videomøderne har et indbygget spejl

Det er for det meste svært ikke lige at tjekke, hvordan man ser ud, hvis man kommer forbi et spejl. På Zoom er spejlet der konstant nede i højre hjørne. (Foto: Unsplash, Mathilde Langevin)

Nede i højre hjørne af din skærm finder du endnu en grund til, at videomøder kan suge energien ud af kroppen på dig.

Der er nemlig en lille firkant med dit eget ansigt i, og den firkant kan let stjæle en masse af din opmærksomhed.

Det svarer lidt til at gå rundt med et spejl i hånden gennem en hel arbejdsdag, fortæller Andreas Lieberoth.

- Vores eget selvbillede fylder virkelig meget for os. Når du hele tiden har muligheden for at se dit eget spejlbillede, bliver du mindet om, hvordan du ser ud på de andres skærm. Det kan tage ret meget opmærksomhed konstant at sikre sig, at man ikke ser dum ud, siger han.

Det er meget veldokumenteret, at vores spejlbillede gør os selvbevidste omkring vores udseende.

Og derfor kan du med fordel prøve en ganske simpel manøvre for at få spejlet ud af ligningen.

- Når du har sat dig til rette, kan du jo prøve at dække billedet nede i hjørnet til med en post-it. På den måde vil din hjerne ikke længere skulle bekymre sig om at se spejlbilledet hele tiden, foreslår Andreas Lieberoth.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk