Du aner ikke, hvad du får ind i kroppen: Meget tatoveringsblæk indeholder potentielt farlige stoffer

En undersøgelse fra Sverige har testet forskellige blæktyper, og 61 procent af dem indeholdt stoffer, der kan give bivirkninger.

I mange tilfælde kan ikke regne med, at listen over ingredienser stemmer overens med det indhold, som rent faktisk er i blækket. En ny undersøgelse viser, at tatoveringsblæk i høj grad indeholder potentielt farlige stoffer, selvom etiketten siger noget andet. (Foto: Jakob Eskildsen)

Lige siden jeg var barn, har jeg hørt skrækhistorier om tatoveringer, som bliver betændte og nærmest frastødt af kroppen.

Historierne har ofte været skarpt efterfulgt af en løftet pegefinger og en klar melding om, at tatoveringer ikke var noget, jeg skulle udsætte mig selv for. Slet ikke med farver i.

Alligevel ser jeg efterhånden tatoveringer på næsten hvert eneste menneske, jeg går forbi på gaden.

Især den yngre del af befolkningen har mønstre, streger og figurer på kroppen i stor stil. Både i pangfarver og sorte nuancer.

Og når jeg kigger ned på min egen arm, stirrer indtil flere detaljerige ansigter da også tilbage fra den totempæl, jeg har tatoveret fra albue til håndled.

Jeg har flere store tatoveringer, og jeg må ærligt indrømme, at jeg på intet tidspunkt har været nervøs for at lægge arm til nål og blæk.

De danske tatovører er topprofessionelle, hygiejnestandarden er tårnhøj, og de ønsker at arbejde sikkert. Samtidigt ønsker det danske samfund at undgå farlig kemi i alt fra legetøj til make-up.

Et nyt studie fra svenske forskere viser dog, at rigtig meget tatoveringsblæk indeholder en række potentielt risikable stoffer.

Faktisk levede kun syv procent af de testede blæktyper op til de krav til tatoveringsblæk, som fra den 4. januar næste år bliver gældende i alle EU-lande. 61 procent af blæktyperne indeholdt decideret stoffer, som forbindes med en potentiel sundhedsrisiko.

Det fortæller svenske Yolanda Hedberg, som er lektor i kemi på Western University i Ontario, Canada – og står bag undersøgelsen.

- Det står soleklart efter vores undersøgelse, at tatoveringsblæk i høj grad indeholder potentielt farlige stoffer. Meget tyder på, at forbrugerne skal være mere forsigtige, fordi det er så svært at kontrollere, siger hun.

Forkerte og misvisende labels

Der er lige nu ingen lovmæssige krav til det blæk, som tatovører må bruge i EU-lande som Danmark, men skrappe regler indføres fra den 4. januar 2022.

Producenter har hidtil haft relativt frie hænder i forhold til produktmærkning, hvor det eneste reelle krav har været, at de skal overholde en paragraf i markedsføringsloven, som siger, at man ikke må vildlede forbrugeren.

Og når det kommer til at efterprøve, om ingredienslisten stemmer overens med indholdet, er det ikke en let opgave, fortæller Yolanda Hedberg.

- Det er en virkelig svær, dyr og omstændig proces at gennemføre kemiske tests, som afslører, at en blæktype indeholder potentielt farlige stoffer. Derfor er det næsten umuligt for tatovører og myndigheder at kontrollere, hvad blækket reelt indeholder. I Europa er det faktisk kun myndighederne i Tyskland og Schweiz, som har etablerede analyseprogrammer. Og derfor er det meget frustrerende og problematisk, at man ikke kan stole på det, der står på etiketten, siger hun.

De danske tatovører gør alt, hvad de kan for at udføre så sikkert et arbejde som muligt. Men den usikre blækkvalitet er en svær udfordring, siger Jørgen Serup. (Foto: Claus Bonnerup)

Én producent havde direkte svindlet og skrevet den præcis samme liste af ingredienser på 20 forskellige blæktyper, som havde forskellige farver, mens andre havde skrevet ét pigment udenpå blækflasken, men puttet et andet i.

Derfor er det svært at sikre sig mod de potentielt farlige stoffer, som helst skal undgås i tatoveringer, understreger Yolanda Hedberg.

- Langt oftest vil kunden således få uønskede stoffer ind i kroppen, når vedkommende får en tatovering. Her snakker vi om stoffer, som kan give en allergisk reaktion. Vores undersøgelse understreger et globalt problem, som desværre også gør sig gældende i lande som Danmark, siger hun.

Kan give livslang allergisk reaktion

Ideen til at teste et stort udpluk af det blæk, der er på markedet i dag, kommer fra en periode, hvor Yolanda Hedberg arbejdede hos en hudlæge i Stockholm.

Patienter med svære allergiske reaktioner i tatoveringer var et kendt problem i klinikken.

Det billede gør sig også gældende i Danmark, fortæller Jørgen Serup, som er professor og chef for tatoveringsklinikken på dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

- Når tatoveringsblæk kommer ind i huden, sker der med tiden en biologisk ændring af indholdsstofferne. Dette kan efter måneder eller år resultere i et nyt stof, som udløser allergi i tatoveringen, hvilket er langvarigt og plagsomt. Det, der udløser allergien, findes faktisk ikke i blækflasken, men opstår med tiden i vævet, fordi det forbinder sig til vævsproteiner i kroppen. Det ses især i røde tatoveringer, forklarer han.

På Tatoveringsklinikken på Bispebjerg Hospital kommer omkring 100 patienter om året ind for at få behandling for slemme reaktioner i en tatovering.

I de allerværste tilfælde kan det blive nødvendigt at operere tatoveringen og fjerne farvestoffet for at få den allergiske reaktion til at stoppe.

Ved allergiske reaktioner i en tatovering, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at operere på tatoveringen for at fjerne pigmenterne fra huden. (Foto: Sara Gangsted © Scanpix/Sara Gangsted)

Men alligevel er bivirkningerne ved de almindelige tatoveringer ikke nær så hyppige eller slemme, som man kunne frygte ud fra studier i cellekulturer og smådyr. Den potentielle fare ved tatoveringer på mennesker har ikke vist sig at være så stor, som man tidligere har mistænkt, siger Jørgen Serup

- Der er gennemført mange studier i både Danmark og udlandet, hvor det er blevet undersøgt, om tatoveringer øgede risikoen for alvorlige bivirkninger som hudkræft, indre skader eller ufrivillig abort - men det kan på ingen måde påvises. I nyere tid er ingen påvist døde af at blive tatoveret begrundet i det kemiske indhold, siger han.

Det intense fokus på frygt for cancer har ifølge Jørgen Serup gjort, at den gængse opfattelse af tatoveringer har taget en overdreven drejning med hensyn til risiko. I forhold til hvordan virkeligheden ser ud for tatoverede mennesker i Danmark, er der opstået en urimelig stor overforsigtighed, mener han.

- EU har efter megen usikkerhed besluttet, at tatoveringsblæk fremover skal omfattes af det såkaldte REACH-system, som indeholder omkring 28.000 registrerede kemiske enkeltstoffer. REACH anvendes normalt ikke til komplicerede færdige produkter med meget varierende ingredienser, og derfor burde tatoveringsblæk i stedet have fået deres helt eget regelsæt, som vi ser det med for eksempel legetøj eller maling, siger han og fortsætter

- De stoffer, som REACH fremover vil begrænse, gør ikke, at vi vil se færre komplikationer af tatoveringer i vores klinik i fremtiden. Det allergiskabende stof findes ikke i selve blækflasken, men dannes med tiden i huden. De hyppigste bivirkninger vil fortsat forekomme, selvom reguleringen indføres – og forbrugernes problem bliver derfor ikke mindre af det nye regelsæt. Det samme gælder de sygdomsfremkaldende bakterier som også findes i mange typer blæk.

Danmark er stadigvæk et af de sikreste lande

Hvis vi skal vende tilbage til ideen om, at tatoveringer i Danmark trods alt ikke er særligt risikable, så tyder den svenske undersøgelse alligevel på, at blæk til tatovering udgør en stor usikkerhed, fordi de er svære eller umulige at kontrollere.

Man skal heller ikke glemme, at tatoveringer er et aktivt valg, som gør mange mennesker glade. Tatoveringer er virkelig populære, og kunderne lægger frivilligt krop til nål og blæk hver eneste dag, understreger Jørgen Serup.

Når en tatovør skal tatovere en kunde, skal han/hun oplyse om de risici, der er ved at gå under nålen. På den måde er det et valg, som kunden selv tager på en oplyst baggrund. (Foto: BAX LINDHARDT © BAX)

Og derfor skal man passe på, at blækreglerne ikke bliver strammet så meget, at det kan få negative konsekvenser, selvom hensigten bag dem er god, siger han.

- Tatoveringsbranchen får enormt svært ved at leve op til de strenge blækkrav, som kommer til at gælde i EU-landene fra næste år. Det kan medføre, at tatovering i langt højere grad kommer til at foregå uden for de professionelle klinikker med høje standarder for hygiejne. Det kan meget hurtigt skabe et marked, hvor amatører får mange kunder, selvom forholdene til at tatovere ikke er gode nok, og det scenarie skal vi for alt i verden undgå.

Når alt kommer til alt, gør professionelle tatovører i lande som Danmark nemlig allerede nu deres bedste for at sørge for så sikre tatoveringer som muligt, fortæller Jørgen Serup.

- Danmark regnes for at være et af de sikrere steder i verden at få en tatovering. Hygiejne og håndværk er i top, men studiet fra Sverige illustrerer, at usikkerheden omkring blækkvaliteten er en uløst udfordring for en ellers velfungerende branche, som frivilligt har gjort stort fremskridt i retning af hygiejnisk tatovering, siger han.

Facebook
Twitter