Efter to år med corona: ‘Det kan tage flere år før pandemien er under kontrol’

Eksperter giver deres bud på, hvordan pandemien ender.

Vi kommer til at betragte covid-19, som vi betragter influenzaen, hvor vi lever med virusset. Men der kan gå gå flere år før, vi er der, siger eksperter. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Rettelse: Tidligere fremgik det af artiklen, at 75,9 procent af befolkningen fra 12 år og op er færdigvaccinerede mod covid-19. Dette er ikke korrekt. Det er 75,9 af hele befolkningen, der er færdigvaccinerede. DR beklager fejlen.

Da covid-19-pandemien brød ud, og Danmark blev lukket ned under første bølge i marts 2020, trøstede mange sig med, at sommeren var om hjørnet.

Snart ville det blive varmt, og vi ville strømme udenfor, hvor vi bedre kunne holde afstand til hinanden, så coronavirusset døde ud.

Sådan gik det som bekendt ikke.

Heldigvis kom vaccinerne. Nu ville alt da snart blive normalt igen.

Men nu er det snart et år siden, at den første dansker fik et stik mod covid-19. Alligevel er der netop kommet flere restriktioner for at inddæmme smitten, som blusser op igen.

Så hvordan skal pandemien dog få en ende? Det giver to eksperter deres bud på.

‘Vi vil betragte det, som vi betragter influenza’

Man kunne drømme om, at covid-19-virusset ville dø ud og forsvinde. Men det kommer nok ikke til at ske.

Vi må formentligt lære at leve med det i et eller andet omfang.

- Der vil komme et tidspunkt, hvor der er en balance i, hvor mange der bliver smittet. Vi vil til den tid betragte coronavirus, som vi betragter influenza. Det vil være noget, vi lever med.

Det siger Viggo Andreasen, der er lektor ved Roskilde Universitet, hvor han blandt andet forsker i matematisk epidemiologi.

Men om vi når dertil om et, to eller fem år tør han ikke gisne om.

En lignende melding kommer fra Thea Kølsen Fischer, der professor i virusepidemier og infektioner ved Københavns Universitet.

- Det vil godt kunne lade sig gøre at stoppe epidemien i Danmark på et tidspunkt. Men så længe der er i virus i cirkulation i andre lande, vil pandemien fortsætte, siger hun og fortsætter:

- Det er i lande, hvor vaccinationsdækningen er lavere, eller hvor man ikke har kunnet kontrollere virus med samme effekt som i Danmark. Det kan tage år, før pandemien er under kontrol.

Vaccinerne vender tilbage

Et af problemerne med coronavirusset er, at man langsomt mister sin immunitet, efter man har været smittet eller er blevet vaccineret.

Viggo Andreasen vurderer, at det bliver nødvendigt, at man engang imellem vil blive smittet eller have en vaccine for at fastholde en vis immunitet i befolkningen.

- Vi vil komme i en situation, hvor epidemien ikke kan vokse, fordi den immunitet, der er i befolkningen, passer nogenlunde med, at hver smittede kun smitter én ny person, siger han.

Den 1. december 2021 er 5.120 danskere registeret smittede med coronavirus det seneste døgn. Det er det hidtil højeste antal registrerede. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

På den måde får vi en situation, som vi kender fra influenza eller andre forkølelsesvira, hvor smitten periodevis stiger.

- Der kommer måske nogle små epidemier, hvor kontakttallet kommer lidt over én, ligesom der kommer perioder, hvor kontakttallet er under én, siger Viggo Andreasen og fortsætter:

- Det giver en ligevægt, hvor virus ikke spreder sig helt uhæmmet, fordi der over tid er opbygget en immunitet både i befolkningen og hos den enkelte person.

Virus bliver (måske) svagere over tid

Ved hjælp af vacciner eller smitte lærer immunforsvaret, hvordan det skal genkende og bekæmpe coronavirus næste gang, kroppen møder det.

Det sker blandt andet ved hjælp af antistoffer.

- Selvom en høj procentdel af befolkningen på et tidspunkt har antistoffer mod SARS-CoV-2, enten fordi de er vaccinerede eller har været smittet, vil virus stadig kunne smitte. Det er dog med lavere forekomst, og det vil forventeligt forårsage mindre alvorlig sygdom, siger Thea Kølsen Fischer.

Sådan har det i hvert fald været med lignende virus-epidemier, der har været gennem historien.

- Det er typisk sådan, at når virus cirkulerer i en befolkningen, hvor mange har antistoffer, vil virus udvikle sig, så det forårsager mindre alvorlig sygdom. Det så vi efter H1N1-pandemien (svineinfluenza, red.) i 2009, hvor det samme influenzavirus nu indgår i de årlige influenzasæsoner på lige fod med andre influenzavira, siger hun.

Virus ønsker ikke at slå den person ihjel, som det inficerer. Det kan nemlig ikke overleve uden sin ‘vært’.

Med tiden vil virusset altså formentlig blive svagere, så det stadig smitter, men giver mindre alvorlig sygdom.

Restriktioner for at hjælpe hospitalerne

På nuværende tidspunkt er 75,9 procent af den danske befolkning færdigvaccineret mod covid-19.

Samtidig er der igen indført restriktioner for at holde smitten nede. Selvom smitte er et skridt på vejen mod immunitet i befolkningen.

Ifølge Viggo Andreasen skyldes det først og fremmest, at sygehusene ikke kan følge med, hvis vi ‘slipper virus fri’ nu.

Thea Kølsen Fischer tror, at dødeligheden af virusset på et tidspunkt vil blive målt op imod de tiltag, der er for at stoppe smitten.

- Vi skal vurdere, hvor mange dødsfald det må kræve om året at slippe virus løs. Hvis det er et par tusinde dødsfald om året, er det måske til at acceptere som befolkning? Vi ser et lignende antal dødsfald, når der er en hård influenzasæson, siger hun og fortsætter:

- Vi vil nok blive ved med at have tilbud om vaccine til personer i risikogruppen, selv hvis virus udvikler sig til at blive svagere.

Nye varianter kan stå i vejen

Hvis der er noget, der kan komme i vejen for en normal hverdag, er det nye varianter af coronavirusset.

Senest er det varianten Omikron, der formentlig stammer fra Sydafrika, der begynder at sprede sig over hele verden.

Forskere er stadig ved at undersøge, hvordan Omikron adskiller sig fra de nuværende varianter, og hvad det kan betyde for vaccinernes beskyttelse mod virusset.

- Hvis vi får nye varianter af virusset, som vores vacciner ikke beskytter mod, fordi de er markant anderledes end det oprindelig virus, har vi et problem. Det kan forsinke hele processen, som vi ellers er godt i gang med, siger Viggo Andreasen.

Indtil videre har vi dog ikke fået varianter, der har udfordret vaccinernes effekt og beskyttelse nok til, at vi skulle have nye typer af vacciner, og der er lagt planer for, hvordan vi kan ændre vaccinerne relativt hurtigt, hvis det skulle ske.

Blandt andet har medicinalfirmaet Pfizer meldt ud, at de kan opdatere deres coronavaccine på 100 dage.

Du behøver derfor heller ikke blive bekymret, hver gang du hører om, at der er opdaget en ny variant af coronavirusset.

- Vi kan i princippet have mange varianter i cirkulation i befolkningen uden, at det er mere bekymrende end blot én variant. Så længe de nye varianter ikke påvirker vaccinens effektivitet imod alvorlig sygdom, siger Thea Kølsen Fischer.

FacebookTwitter