Efterladt taske fyldt med farlige bakterier: Sådan kan det se ud, hvis Danmark rammes af biologiske våben

Biologisk terror er blevet en større trussel de senere år, men heldigvis er beredskabet klar, siger ekspert.

Det er formiddag i Danmark.

På Hovedbanegården i hjertet af København står en taske med en lille blæser monteret i siden. I tasken ligger en beholder, der indeholder få gram biologisk kampstof.

Det lyder ikke af meget, men i få gram er der milliarder af bakterier.

Klokken slår 10, og en lille timer i mappen sætter gang i blæseren, der begynder at sprede bakteriesporerne rundt på stationen. Sporerne er usynlige, så folk vader bare forbi og indånder uvidende de skadelige bakteriesporer.

De smittede mærker ikke noget. I hvert fald ikke de første 48 timer. Men hvis de ikke behandles relativt hurtigt med antibiotika, kan de muligvis dø af infektionen.

Skyen af bakteriesporer blæser stille og roligt rundt på hele banegårdsområdet - og snart spreder den sig til bygningerne omkring stationen.

Den bevæger sig gennem gaderne, ind og ud af huse, biler og busser. Så lægger vinden sig og partiklerne daler ned og ligger på alle overflader, dyr og mennesker.

Men faren er ikke overstået.

Et opdigtet scenarium

Sådan kunne det se ud, hvis Danmark blev ramt af et biologisk terrorangreb i dag. Heldigvis er det aldrig sket i virkeligheden, men det er sådan nogle scenarier, som Center for Biosikring og Beredskab forbereder sig på.

Men lad være med at gå i panik.

Vi har ifølge John-Erik Stig Hansen, der er overlæge og chef for Center Biosikring og Bioberedskab, nemlig aldrig haft et bioterrorangreb i Danmark.

Det eneste, vi har oplevet i Danmark, fortæller han, er en række hændelser, hvor folk har forsøgt at skabe panik ved at lade, som om der var tale om et biologisk angreb.

- Sådan en situation, som den her med mappen, skete for nogle år siden i Danmark. På en perron på Hovedbanegården blev der fundet en taskelignende genstand med en blæser i - og den indeholdt noget mystisk. Men det var falsk alarm, der var ikke noget farligt i den, siger han og fortsætter:

- Men jeg vil helst ikke gå for meget i detaljer med det, for vi oplever en del copycats, når vi fortæller konkret om de situationer, vi rykker ud til.

Rykker ud omkring 20 gange om året

Men hvad sker der egentlig, efter at en person har opdaget sådan en mistænkelig mappe på Hovedbanegården?

Ifølge John-Erik Stig Hansen bliver politiet for det meste kontaktet som de første. Hvis betjentene ikke kan vurdere, hvad der er i mappen, sender de bud efter John-Erik Stig Hansens afdeling.

Afdelingen reagerer straks og to mand løber fra Center for Biosikring og Bioberedskabs bygning på Amager og ud i en bil.

- Almindeligvis sender vi to mand i felten. Der er altid en overlæge med, som er trænet i, hvordan man håndterer den slags bakterier eller vira. Ved siden af ham i bilen sidder en beredskabsspecialist. Desuden sidder der en medarbejder klar ved telefonen, mens en fjerde venter på at modtage prøver hjemme i laboratoriet, siger han.

Det sker mellem ti og tyve gange om året, at John-Erik Stig Hansens folk rykker ud til et eller andet mistænkeligt, men heldigvis har der endnu ikke været tale om et angreb.

Der har dog nogle få gange utilsigtet været et læk af farlige bakterier, forklarer han.

Stort område spærres af

De to udsendte mænd er nu ankommet til stedet, hvor mappen er fundet. De er iført fuldt sikkerhedsudstyr - du ved, de der gule dragter, også kaldet hazmat-dragter, som du altid ser på film.

Lægen går i gang med at undersøge, hvad der er i mappen. Han tager prøver, som han kan sende hjem til laboratoriet for at fastslå, om det er bakterier eller en virus, der er tale om.

Imens laver beredskabsspecialisten en spredningsanalyse, hvor han ved hjælp af en computermodel beregner, hvor stort et område bakterien har spredt sig til. Den analyse giver han videre til politiet, der går i gang med at spærre hele området.

Og det er altså ikke helt nemt, når et stort område omkring Hovedbanegården skal lukkes helt ned.

Center holder øje med, hvem der har farlige bakterier

John-Erik Stig Hansen og hans kolleger arbejder hver dag på at forhindre, at det nogensinde kommer til at gå så galt, at halvdelen af København må spærres af.

En af deres vigtigste er opgaver er nemlig at holde styr på, hvem der har farlige biologiske komponenter herhjemme, fortæller han.

- For at lave sådan et angreb her skal du jo have fat i nogle bakterier eller en virus. Og dem køber man ikke lige i supermarkedet.

Vi holder nøje øje med, hvilke virksomheder, forskere og hospitaler der har de her farlige komponenter liggende. Man skal have en særlig tilladelse fra os, siger han.

Og ikke nok med, at de har styr på alle, der har petriskåle med farlige bakterier liggende, så holder de også øje med, hvad der sker i udlandet - både i forhold til potentielle terrortrusler og den udvikling af nye potentielle biologiske våben.

- Vi overvåger situationen, så vi ikke overser nye biologiske trusler, forklarer han.

(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto @ Rob Curran)
(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto @ Rob Curran)

Har svar klar på få timer

Prøven fra mappen er nu blevet hastet til laboratoriet på Amager, hvor teknikerne er i fuld gang. Der bliver lavet en række test, og allerede ud på eftermiddagen har de identificeret bakterien. Det viser sig, at mappen indeholder sporer af “bacillus anthracis”, der kan give sygdommen miltbrand.

Bliver sygdommen ikke behandlet hurtigt, kan man rent faktisk dø af den.

Så nu har John-Erik Stig Hansen sammen med politiet og sundhedsmyndighederne travlt med at få identificeret dem, der kan være blevet eksponeret for bakterien.

De, der er blevet ramt, skal i behandling inden inkubationstiden udløber - og for miltbrand er det 48 timer. På sygehusene forbereder man derfor stuer til at modtage og behandle de mange ramte. Og der kommer pres på, for i det her tilfælde kan over 40.000 personer være smittede.

Tæt på at gå galt i Tyskland

Selvom vi i Danmark altså ikke er blevet ramt af biologisk terror, sker det rundt omkring i verden. Og ifølge John-Erik Stig Hansen var det tæt på at gå helt galt i Tyskland sidste år.

- Politiet i Køln fik stoppet to terrorister, mens de var ved at forberede et angreb. En mand og kone, der var tilknyttet IS, havde fået fat i ricin (et giftigt protein, red.). Det planlagde de at sprænge i luften, så det kunne sprede sig til hele byen. Hvis du indånder det i tilstrækkelige mængder, dør du, siger han.

Og det er ikke første gang, at ricin bruges som et biologisk våben.

I 1978 døde forfatteren og journalisten Georgi Markov på mystisk vis i London. Han var i 1968 flygtet fra Bulgarien og havde lige siden skrevet meget kritisk om landets politiske ledelse. Den bulgarske forfatter blev passet op på gaden og prikket i benet med en paraply. I enden af paraplyen sad en lille kugle, der blev skudt ind i hans ben - og i kuglen var der ricin.

(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto @ Craig Whitehead)
(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto @ Craig Whitehead)

Mordet blev kendt som paraplymordet - og faktisk blev en anden bulgarer angrebet på samme måde i Paris. Han havde dog hørt om Markov og nåede til lægen i tide.

Bakterier fra ‘det mørke internet’

Men hvor biologiske våben før murens fald måske mere var en trussel, der kom fra andre lande, hvor man havde tid, penge og laboratorier til rådighed til at skabe våbnene, ser trusselsbilledet anderledes ud i dag, forklarer John-Erik Stig Hansen.

- Internettet gør det i dag muligt for helt almindelige mennesker med lidt forstand på biologi at bygge nogle biologiske våben, siger han og fortsætter:

- Tidligere kunne du ikke skaffe det udstyr, der skal bruges, når du skal opformere og dyrke bakterier. Det fandtes kun på laboratorier, men i dag kan du købe den slags på det mørke internet, hvor det ikke kan spores.

Det gør det sværere for både John-Erik Stig Hansen og politiet at opdage, hvis der er noget under opsejling. For før vidste de, at hvis der havde været indbrud på et laboratorie, og den slags udstyr var blevet stjålet, skulle de være ekstra opmærksomme.

Område kan være spærret i månedsvis

Tilbage på Hovedbanegården er et kæmpe område spærret af og er helt tomt for mennesker. Langsomt daler bakteriesporerne ned og lander på alle overflader. Her er altså ikke sikkert at være endnu - og der kan gå lang tid, før det bliver det.

I 1979 skete der for eksempel et uheld i den russiske storby Ekaterinburg, som gjorde store dele af byen utilgængelig i en årrække.

I byen lå der en stor militærbase, der udviklede biologiske våben, men ved en fejl slap en ladning miltbrand-bakterier ud i luften. I en radius på 50 kilometer fra byen blev husdyrene smittet og mange døde.

42 mennesker endte også med at dø af sygdommen, og området i den sydøstlige del af millionbyen, hvor militæranlægget lå, er stadig i dag spærret af.

Det kan altså ved sådan et angreb tage måneder og endda år, før området er helt sikkert, vurderer John-Erik Stig Hansen, der dog maner til besindighed.

- Alt det her lyder jo meget faretruende, men det er det altså ikke. Der har som sagt aldrig været nogen angreb i Danmark, og når vi rykker ud og spærrer af, opfatter vi det som en tryghedsskabende indsats, slutter han.