Efterladte familier får endelig svar: Forskere åbner massegrave fra Den Spanske Borgerkrig

Pårørende kan muligvis få at vide, hvor og hvornår deres familiemedlemmer døde.

Forskere er her ved at udgrave massegraven. Det fortsætter de med et stykke ind i juni. Herefter skal skeletterne nærstuderes, og håbet er, at de alle kan blive identificeret. (© Cranfield University)

Man siger, at når general Francos (Spaniens senere diktator) tropper erobrede en ny landsby, fik de typisk alle byens indbyggere stimlet sammen på torvet. Her afhørte de folk og afgjorde, hvem der var imod dem.

Alle kritikere blev ført ud af byen. De blev her henrettet en efter en med et skud i hovedet og væltet ned i massegrave. Herefter blev de dækket til med jord, fortæller Hans Lauge Hansen, der er professor på Aarhus Universitet og forsker i Den spanske borgerkrig.

Sådan lyder historierne i hvert fald. Og dem er der nok en stor grad af sandhed i.

Mange af massegravene har siden været uåbnede.

Det betyder, at mange spanske familier har familiemedlemmer, hvis skæbne de ikke med sikkerhed kender til. De ved ikke, hvornår og hvor de blev dræbt.

Men det begyndte at ændre sig fra år 2000. Her begyndte spanierne at åbne massegravene og forsøge at identificere ofrene. Indtil videre er 7.000 blevet identificeret.

Tidligere på ugen begyndte nye udgravninger på Almagro-kirkegården, der ligger omkring to timers kørsel syd for Madrid. Og den nye udgravning glæder professor Hans Lauge Hansen.

- Når du har en historie om et familiemedlem, du ikke aner, hvad der skete med, så glemmer man det ikke. I mange familier går historien om den dræbte videre, og børnebørn bliver flasket op med historien om de ældre generationers traumer. De har derfor brug for afklaring, siger han.

Sådan kan det se ud, når massegravene i Spanien graves op. Her er det fra en anden udgravning tilbage i 2014. 26 republikanere blev her henrettet i starten af borgerkrigen mellem august og september 1936. Graven ligger ved den lille by Estépar. (© Mario Modesto Mata / Wikimedia Commons)

Ikke alle kan identificeres

Men det er ikke sikkert, at alle familier får svar på deres spørgsmål.

De massegrave, der bliver gravet op nu, stammer tilbage fra 1939-1940. Med mere end 70 år på bagen er der ikke andet end knogler tilbage.

- Derfor kan det være svært at finde ud af, hvem der rent faktisk ligger i gravene.

Det fortæller Niels Lynnerup, der er professor på Retsmedicinsk Institut, hvor han er ekspert i at identificere skeletter. Tidligere har han eksempelvis hjulpet med at identificere ofre i massegrave i Kosovo.

- Det afhænger af, hvordan ofrene ligger. Hvis de ligger hulter til bulter oveni hinanden, kan det være rigtig svært at finde ud af, hvilke knogler der hører sammen. Det bliver et stort puslespil at løse, siger han og fortsætter:

- Mine spanske kolleger har dog fortalt, at skeletterne i flere massegrave ligger ved siden af hinanden, så de er nemme at adskille. De har også ofte personlige genstande på sig.

De personlige genstande som ure, rester af tegnebøger eller smykker kan være en stor hjælp i identificeringen. Derfor har spanierne haft stor succes med at få identificeret ofrene tidligere.

Kortet her viser alle de massegrave, der findes rundt omkring i Spanien. De røde er de grave, der er gravet op, og hvor alle de, der kunne identificeres, er blevet genbegravet. De grønne er uåbnede grave, og de gule er de grave, hvor ligene er blevet overført under Franco til hans store gravmonument 'Valle de los Caídos' (de faldnes dal). (© WikiMedia Commons)

Vores knogler afslører meget

Hvis der ikke er personlige genstande på ofrene, er det nødvendigt for forskerne at undersøge knoglerne nærmere.

Ved hjælp af knoglerne kan forskerne blandt andet finde ud af alderen, køn og højde på den afdøde person.

- Alderen på en person kan vi vurdere ved at kigge på den måde, knoglerne sidder sammen på i hoften og ved ribbenene. Fortil er ribbenene forbundet med brusk, og i en ung alder er knogle og brusk klart afgrænset. Med alderen bliver den afgræsning mere og mere udvisket, siger Niels Lynnerup.

Højden på en person kan man også beregne ud fra knoglerne, og hvis man har optegnelser om legemshøjde, kan det typisk bruges til at identificere liget.

- Man har ofte data på soldaters højde. Ved at beregne højden ud fra knoglerne kan man sammenligne med fortegnelser, sådan som vi også kender, at vores legemshøjde er registreret i vores pas. Det er dog et spørgsmål, om den slags optegnelser overhovedet blev ført for soldaterne dengang, siger han.

Krigen blev blodig på grund af kolonierne

I dag er Spanien det land i verden - udover Cambodia - hvor flest ligger begravet i umarkerede massegrave. Det på trods af, at landet er ved at grave rigtig mange af gravene op og genbegrave.

Det fortæller Hans Lauge Hansen.

Men hvorfor endte det med at blive så blodigt i et land, som vi i dag tager på charterferie i, fordi det er sikkert, og der er styr på tingene?

- Spaniernes og andre kolonimagters erfaringer fra deres krige i kolonier har helt sikkert spillet en rolle. De var vant til at være brutale over for den lokale befolkning i kolonierne, som de ikke anså som rigtige mennesker. Det fjendebillede overførte de til modstanderne i borgerkrigen, siger han og fortsætter:

- Franco var desuden inspireret af Tysklands raceideologi. Han mente, at socialisme lå i generne. Derfor var det hans overbevisning, at alle de røde skulle udryddes.

Stadig masser af grave at åbne

Flere skeletter med skudhuller i kraniet er indtil videre blevet gravet op af arkæologer ved Almagro.

Flere af dem havde personlige genstande på sig, og rester af deres tøj var også bevaret. Opgaven for forskerne er nu at finde ud af, hvem de var.

Og det er i virkeligheden det største arbejde.

- Personlige ejendele og særlige kendetegn, det kan eksempel være skæve tænder, som kan sammenlignes med gamle fotos, kan være det bedste bud på indledende at identificere dem. Det er et stort arbejde, der kan tage lang tid. Derefter kan DNA-prøver også tages i brug, hvis man har fundet en potentiel efterkommer eller et nært familiemedlem i live, siger Niels Lynnerup.

I et forsøg på at identificere de dræbte har forskerne en række billeder af dem, de formoder ligger begravet, hængt op på muren her. Håbet er at få dem alle matchet med det rigtige skelet. (© Gema Ortiz Iglesias via Cranfield University)

Alene i Ciudad Real-provinsen, hvor de nye udgravninger er gået i gang, er der fundet 53 massegrave.

Nogle af dem er gravet ud, og der er blevet sat navne på 3.457 ofre. Der er dog mange massegrave, der endnu ikke er blevet åbnet.

Faktisk er spanierne slet ikke startet på nogle af de største massegrave i området. De regner med, at der er uåbnede grave med flere hundrede mennesker i.