Eksperter er uenige: Får du kræft af at spise kød?

Myndighederne siger, at kød øger risikoen for kræft. Men en ny undersøgelse afviser den konklusion.

Der kan være mange grunde til at skære ned på kødet, som vi danskere spiser rigtig meget af.

Blandt andet klima, dyrevelfærd og sundhed.

Men nu har en gruppe forskere gået kødets betydning for vores sundhed efter i sømmene.

For ifølge organisationer som Kræftens Bekæmpelse, Fødevarestyrelsen og WHO øger et stort indtag af kød fra dyr, der går på fire ben, sandsynligvis risikoen for visse kræftformer og livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes type 2 og blodpropper.

Særligt sikkert er det, at for meget forarbejdet kød - bacon, pølser, kødpålæg og den slags - kan give kræft.

Men det kan man faktisk ikke konkludere, mener en række internationale forskere, der i aftes udkom med fem videnskabelige artikler i det akademiske tidsskrift Annals of Internal Medicine.

Forskerne har analyseret den eksisterende forskning på området og gennemgået data fra millioner af mennesker.

Deres konklusion: Vi er langt fra sikre på noget som helst. Faktisk er usikkerheden stor, og en eventuelt øget risiko er så lille, at den ikke kan forsvare de nuværende anbefalinger.

De siger altså, at der for de fleste mennesker ikke er nogen grund til at spise mindre kød - udelukkende set ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv.

Kan det virkelig passe, at de store organisationer som for eksempel WHO har anbefalinger, der ikke er videnskabeligt belæg for?

Læn dig lidt tilbage - for hvis du vil have svar på det, er der lige nogle ting, der først skal på plads.

Kødspisere får oftere kræft

I mange vestlige lande, Danmark inklusiv, spiser vi rigtig meget kød. I gennemsnit spiser danskere faktisk omkring en halv gang mere kød, end Fødevarestyrelsen anbefaler.

Hvordan alt det kød påvirker vores sundhed, er ikke sådan lige at svare på. For i kød er der en masse gode proteiner, mineraler og vitaminer.

Men samtidig har store undersøgelser vist, at mennesker, der spiser meget kød - særligt forarbejdet kød, har større risiko for at blive syge.

Det fortæller Heddie Mejborn. Hun er seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet.

- Helt overordnet så ser vi i de her store befolkningsundersøgelser, at dem, der spiser meget kød, også har en øget risiko for kræft og andre livsstilssygdomme.

Kødspisere lever ofte mere usundt

Men der er et vigtigt men.

- Når man ser nærmere på det, viser det sig, at ’de store kødspisere’ generelt har en anderledes – og mere usund – livsstil. De spiser færre fibre og grøntsager. De får mere fastfood med blandt andet stegte kartofler, sovs og smør. Og de er oftere overvægtige og rygere.

Og så er der tilberedningen. Kød bliver undertiden grillet eller stegt hårdt. Og forskerne er generelt enige om, at det forkullede kød indeholder kræftfremkaldende stoffer.

Det er altså utrolig svært at sige med sikkerhed, at det alene er indtaget af kød, der øger risikoen for kræft. For der er mange andre ting, der gør ’de store kødspisere’ anderledes end andre grupper.

- Det, som forskere typisk gør, er at behandle tallene, så man så vidt muligt får fjernet de her andre forskelle, siger Heddie Mejborn.

Og når tallene bliver behandlet, bliver den beregnede effekt af at spise kød typisk mindre. I nogle undersøgelser forsvinder den helt.

Tal kan vrides

I de nye akademiske artikler har forskerne blandt andet samlet op på nogle af store befolkningsundersøgelser. Konklusionen er, at usikkerheden er stor.

Adjunkt Nina Rica Wium Geiker fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet har set på den nye forskning.

- At det er svært at sige noget som helst ud fra de her befolkningsundersøgelser, er ikke så overraskende. For der er så mange måder, som man kan analysere den slags data på, at man næsten kan vride tallene i den retning, man vil, siger hun.

Derfor er der brug for noget helt andet, før vi for alvor kan få svar på, om kød giver kræft og anden dårligdom, mener Nina Rica Wium Geiker.

- Så skal vi se på store lodtrækningsforsøg. Altså forsøg, hvor en gruppe mennesker via lodtrækning ændrer deres kost, så de spiser enten mere eller mindre kød.

Der mangler 'lodtrækningsforsøg'

Der findes ikke lige så mange lodtrækningsforsøg, som der findes befolknings-undersøgelser. De er nemlig hamrende dyre at lave.

- Den nye forskning ender faktisk med kun at se på én enkelt, stor lodtræknings-undersøgelse. Alle andre bliver sorteret fra. Og de kommer frem til, at de ikke ser nogen markant sundhedsfordel af at spise mindre kød, fortæller Nina Rica Wium Geiker.

Men Heddie Mejborn fra DTU mener, at konklusionen om, at der ikke er en markant sundhedsfordel af mindre kød, skal tages med et gran salt.

- Den undersøgelse, som de bruger data fra, handlede i første omgang slet ikke om sundhedseffekterne ved at spise kød. Jeg mener, at de konkluderer noget ud fra en ret usikker baggrund, forklarer hun.

Øger forvirringen

Anne Tjønneland er forskningsleder ved Kræftens Bekæmpelse. Hun mener, at de nye akademiske artikler laver en række fejlslutninger.

- De tal, som de får, er ikke væsentlig anderledes end dem, som andre forskere har fået med samme data. Men deres konklusion er anderledes, siger hun.

Og det kan være med til at øge forvirringen, frygter Anne Tjønneland.

- De siger, at fordi vi ikke kan sige med fuldstændig sikkerhed, at et stort kødindtag øger risikoen for kræft, og fordi risikoen ved at spise meget kød er relativt lille, skal vi ikke anbefale noget, siger hun og fortsætter.

- Men i forskning er det altid svært at sige noget med fuldstændig sikkerhed. Og de her store befolkningsundersøgelser er altså det bedste, vi har, siger hun.

For lodtrækningsforsøg er svære at lave. Sygdomme som kræft, diabetes og blodpropper kommer jo ikke af at spise mere eller mindre kød i en uge eller to. Derfor skal grupperne i forsøget ændre deres kostvaner i flere år.

Det er ikke alene dyrt. Der er også en forskningsetik, der går imod den type forsøg, siger Anne Tjønneland.

Hun peger derudover på, at der også findes dyreforsøg og mekanistiske undersøgelser, som understøtter anbefalingerne fra WHO.

Uenige danske forskere

De danske eksperter, som DR har talt med, er altså ikke helt enige om, hvorvidt det høje kødindtag, som ses hos mange danskere, kan være sundhedsskadeligt.

Nina Rica Wium Geiker fra Københavns Universitet er skeptisk overfor de nuværende anbefalinger fra WHO og Fødevarestyrelsen.

- Jeg mener, at der har været en kultur, hvor man har lavet anbefalingerne ud fra nogle befolkningsundersøgelser, uden først at have prøvet teorien ordentligt af, siger hun.

Heddie Mejborn fra DTU er enig i, at der er en usikkerhed. Vi har ikke nok forskning til at kunne sige med sikkerhed, at for meget rødt og forarbejdet kød i alle tilfælde øger risikoen for kræft.

- Men jeg mener, vi lige skal være opmærksomme på en ting: Al forskningen peger i én retning: Hvis du reducerer dit kødindtag, reducerer du din risiko for sygdom og for tidlig død. Der er undersøgelser, der ikke finder en effekt – men der er altså ikke meget, der peger den modsatte vej, siger hun og fortsætter.

- Så vi kan altså ikke helt frikende kødet. Derfor vil det sandsynligvis være en god idé at reducere kødindtaget, især hvis man spiser mere end den anbefalede mængde.

Samtidig understreger hun dog, at forskningen peger på, at kødindtag betyder langt mindre for din sundhed end meget andet.

- Det er for de fleste langt vigtigere af få fuldkorn og grønt nok end at skære ned for kødet, fortæller hun.

Endelig er der Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse. Hun vil gerne slå et slag for, at de fleste danskere kan have gavn af at spise mindre kød.

- Hold dig til de officielle danske anbefalinger. Den nye forskning ændrer ikke ved dem, siger hun.