Ekstra bacon og ost? Kalorietal på menukort får os til at bestille mindre – i starten

Med tiden ignorerer vi ofte kalorieinformationer på restauranter, viser ny undersøgelse.

En burger kan indeholde alt fra få hundrede til over tusinde kilokalorier. Foto redigeret af Mathis Birkeholm Duus, sammensat af foto fra colourbox og wikimedia commons.

Du er på burgerbar. Og så kan den lige så godt få hele armen.

Pomfritter? Ja tak!

Chilimayo? Naturligvis.

Ekstra ost og bacon? Øh ja!

Sodavand? …. HVAD? Er der seriøst over 200 kilokalorier i en halv liter cola?

Lige pludselig får du øje på de små tal, som indikerer ’kalorieprisen’ for dit måltid, som visse restauranter har taget til sig.

Kalorieinformation på restauranter er ikke lovpligtig i Danmark, men det er de for større kæder i USA. Og så er spørgsmålet: Virker det?

Det tyder en amerikansk undersøgelse på. Her overvågede forskerne knap 50 millioner restaurantbesøg på godt 100 forskellige fastfood-steder i det sydlige USA i den periode, hvor de introducerede kalorieinformation.

Og de besøgende valgte i gennemsnit menuer med 60 kalorier mindre, efter at tiltaget trådte i kraft.

Det overrasker ikke Pelle Guldborg Hansen, der er lektor på Roskilde Universitet og ekspert i ’nudging’, at tiltaget har en effekt.

- Jeg ville endda forvente, at resultatet kunne være endnu mere markant i for eksempel Danmark, end det er i sydstaterne, for herhjemme er flere motiveret til at reducere deres kalorieindtag.

Men effekten holder ikke i længden. Forskerne fulgte nemlig også restauranterne i årene efter introduktionen. Og i løbet af cirka et år var det gennemsnitlige køb igen oppe på samme antal kalorier, som før kalorietallene kom på menuen.

Et kærligt skub i ’den rigtige’ retning

Kalorieinformation på menukortet er et eksempel på et såkaldt "nudge". Det er en samlet betegnelse for teknikker, der har som intention at give os et kærligt skub i ’den rigtige’ retning.

- Lad os sige, at du står ved bageren, og der er en kajkage og en fuldkornsbolle med kaloriemærkning på. Det er jo ikke, fordi at du ikke vidste, at kajkagen indeholder langt flere kalorier. Men med mærkningen bliver du mindet om det, forklarer Pelle Gulborg Hansen.

Nudging skal dog bygges op på en helt bestemt måde for at virke – især i det lange løb.

- Kalorieinformation kan påvirke folk, der er motiverede, de første gange de besøger en restaurant. Men hvis vi ikke får en feedback, får sat det i proportion eller føler, at det tjener en funktion – så lukker vi det med tiden ude, siger Pelle Guldborg Hansen.

Han er derfor ikke overrasket over, at effekten af kalorieinformationen aftager over tid.

- Hvis man for eksempel kunne spore sit individuelle forbrug over tid, så ville effekten nok holde noget længere, siger Pelle Guldborg Hansen.

Vi har ret til at vide det

Generelt er kalorieinformation på restauranter, især de større fastfoodkæder, en rigtig god idé. Det mener Gitte Laub Hansen, som er projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

- For det første er det noget, vi har ret til at vide. Det er ret umuligt at gætte, hvor mange kalorier der er i et færdigt måltid, siger hun og fortsætter:

- Men derudover har det også en effekt på noget helt andet. Det giver restauranten et incitament til at lave mindre kalorietunge retter.

Kræftens Bekæmpelse mener, at det er et af mange skridt, som vi kan tage for at skabe et mindre fedmefremmende samfund.

- Fedme øger risikoen for rigtig mange sygdomme. Mindst 1300 tilfælde af kræft herhjemme kan direkte tilskrives overvægt, siger Gitte Laub Hansen.

Hun anerkender dog, at kalorieinformationen skal serveres rigtigt, og at budskabet skal gentages og fornys, for at vi ikke med tiden bliver blinde overfor det.