Ekstrem træthed og svage muskler: 76 procent af indlagte med covid-19 har senfølger et halvt år efter

Undersøgelsen af senfølger efter covid-19 er kinesisk, men passer med billedet herhjemme, vurderer danske forskere.

Kinesiske forskere er de første, der har lavet en undersøgelse, hvor de følger patienterne et halvt år efter, de var indlagt med covid-19. Efter et halvt år døjer 76 procent stadig med mindst et symptom såsom træthed, åndenød eller koncentrationsbesvær. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Selvom det kan føles, som om coronavirusset har været der i en evighed, har vi kun kendt til det i lidt over et år.

Det betyder også, at der stadig er mange ting, vi ikke ved.

Eksempelvis ved vi ikke, hvor længe man kan være uheldig at døje med senfølger, da der ikke er gået så lang tid, siden sygdommen opstod.

Men nu er vi blevet lidt klogere på netop det spørgsmål.

I en artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet, viser en række kinesiske forskere nemlig, at problemet med senfølger er ret udbredt.

Hele 76 procent af de patienter, der var indlagt på et hospital i Wuhan, døjede efter et halvt år med mindst et symptom.

Resultaterne kommer ikke bag på Karen Mølgaard Christensen, der er leder af Klinik for senfølger efter covid-19 på Odense Universitetshospital, som siden november har taget imod patienter.

- Det ligner meget, det vi oplever. De har undersøgt dem, der var syge tilbage i vinter/forår 2020. Sygdomsbilledet, de tegner, er det samme, som det vi også oplever, og som vi har set fra mindre engelske, italienske og amerikanske undersøgelser, siger hun.

Døjer med træthed, åndenød og svækkede muskler

Ved at opsøge og undersøge mere end 1700 af de patienter, der i vinteren og foråret sidste år var indlagt med coronavirus i Wuhan, har de kinesiske forskere kortlagt, hvor udbredte senfølgerne er et halvt år efter - og hvilke symptomer folk har.

De mest udbredte senfølger er svage muskler og ekstrem træthed. Det rapporterede 63 procent af patienterne.

Dernæst kommer søvnbesvær, som 26 procent har problemer med, men også angst og depression var et problem blandt 23 procent.

De symptomer ligner meget det, Elisabeth Bendstrup finder herhjemme. Hun er leder af et større forskningsprojekt, hvor Region Midtjylland er ved at kortlægge senfølgerne.

- Det ligner meget det, vi registrerer i vores studie. Langt de fleste er mega trætte. Vi har dog kun 3 måneder og knap 85 patienter med. Så undersøgelsen er ikke lige så stor som kinesernes, siger hun og fortsætter:

- Vi oplever dog ikke så mange med angst og depressioner. De patienter, vi møder, er for det meste ved godt mod.

I februar 2003 spredte virusset SARS sig fra Kina og til 29 lande rundt omkring i verden. Et af de lande var Canada, hvor billedet her er taget. Ligesom ved covid-19 fik patienter med SARS en række senfølger. Senfølger der minder meget om dem, vi ser lige nu. Dengang gik de dog langsomt over - det krævede tid og træning. (Foto: Mike Cassese © Scanpix)

Ligner senfølger fra andre sygdomme

Der har været meget snak om, at covid-19 har nogle helt særlige senfølger sammenlignet med andre infektionssygdomme.

Men det er indtil videre måske en overfortolkning, mener Elisabeth Bendstrup.

- Tog vi 1700 patienter, der har været indlagt på intensiv i 20 dage med lungebetændelse, tror jeg, vi ville se tæt på det samme billede. Det er hårdt for patienterne at være på intensiv - og nogle af dem har endda været i respirator, siger hun og fortsætter:

- Hvis du ligger i en seng i tre uger uden at røre dig, mister du muskelmasse og kondition. Det tager tid at træne op igen. Det, tror jeg, er en stor del af forklaringen.

Det er Karen Mølgaard Christiansen enig i. Ved SARS-virusset i 2003, så man nemlig nogle af de samme senfølger.

- De studier vi har fra SARS, viste mange af de samme senfølger. De viste også, at symptomerne oftest forsvinder lidt efter lidt, som tiden går. Især hvis folk får relevant genoptræning.

Hvorfor tager det måneder at komme sig over covid-19?

Men hvorfor tager det egentlig så lang tid for kroppen at komme sig over en indlæggelse med covid-19?

Ifølge Lars Østergaard, der er professor i infektionsmedicin på Aarhus Universitetshospital, ved vi det ikke endnu. Men sammen med sine kolleger, har han en hypotese.

- Vi kan se, at patienterne begynder at føle sig raske en til to uger efter, de er blevet indlagt. I et par uger har de det godt, og så begynder trætheden, koncentrationsbesværet og de ømme muskler at komme, siger han og fortsætter:

- Det skyldes, tror vi, at cellerne i kroppen ikke får ilt nok. De skal bruge ilt til at lave energi. Hvis ikke de får det, begynder de at lave energi uden ilt, og det danner mælkesyre. Du ved det, der giver tunge og udmattede muskler, hvis du anstrenger dig for meget på en løbetur.

Hvorfor cellerne ikke får nok ilt, er han dog lidt i tvivl om.

Det kan nemlig skyldes flere ting. En teori er, at virusset har været skyld i en masse små blodpropper i eksempelvis muskelvæv, hjertemuskler, lungevævet eller hjernen, der blokerer for, at der kan komme luft ind i blodbanerne.

En anden mulig forklaring går på, at mitokondrierne inde i cellerne - dem der omdanner ilten til energi - er blevet beskadiget.

- Det, at senfølgerne typisk først sætter ind 1-2 uger efter, man egentlig troede, man var ovre infektionen, kan tyde på, at de skyldes en uhensigtsmæssig reaktion fra vores eget immunsystem, siger han og fortsætter:

- Immunforsvaret er sat i højt beredskab efter virusinfektionen og angriber dele af kroppens eget væv. Ligesom vi ser ved visse gigtsygdomme, sclerose eller lupus.

Selvom du er testet positiv ved for coronavirusset ved podning og ellers har klaret dig igennem sygdommen hjemme i din seng, kan du være uheldig at blive ramt af senfølger. Omkring 2-3 procent døjer nemlig med træthed, åndenød og muskelsmerter i ugerne og månederne efter, de har været syge. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

De, der ikke har været indlagt, rammes også

Det kinesiske studie kigger kun på senfølger hos de covid-19-patienter, der har været indlagt. Men faktisk er det også et problem hos dem, der ikke har været indlagt, forklarer Karen Mølgaard Christensen.

- Omkring 2-3 procent af dem, der ikke er blevet indlagt med corona, bliver også ramt af senfølger. Det gælder også folk, der var sunde og raske før, men som nu har svært ved at få en almindelig hverdag til at fungere, siger hun.

Hun oplever, at det er alle slags danskere, der kommer på klinikken med senfølger. Både mænd, kvinder, selvstændige og offentlige ansatte, raske og syge.

Hvorfor det lige rammer nogen og ikke andre, ved vi ikke endnu, forklarer hun.

- Nogen er bare uheldige, ser det ud til. Vi aner ikke hvorfor de bliver ramt, når andre ikke gør. Det bliver vi forhåbentlig klogere på i fremtiden.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter