Elektronisk pille afslører hemmelighed om prutter

Australske forskere har udviklet pille, der kan give os vigtig viden om bakteriefabrikken i vores maver.

Den elektroniske pille tager i gennemsnit 20-36 timer om at komme fra den ene ende af mavetarmsystemet til den anden. (© Peter T. Clarke/RMIT University)

Du spiser noget mad. Det kommer ned i maven og videre gennem dit tarmsystem, hvor det bliver skilt ad, så du optager alle de vigtige næringsstoffer, der får din krop til at fungere.

Maden gennemgår så en kemisk forandring, hvor det bliver til affald. Og ja, du ved, hvor det ender.

Men der er stadig mange ting, som videnskaben ikke ved om fordøjelsen. Det er en kompliceret proces. Og når en sygdom rammer vores maver, kan det være virkeligt ubehageligt, alvorligt og svært at behandle.

Nu har australske forskere så opfundet en pille, som de mener kan gøre os klogere på fordøjelsen og de komplicerede processer i tarmene.

- Vores gas-pille er et præcist og sikkert værktøj til at overvåge, hvordan en person bliver påvirket af kosten, og pillen har potentiale til at blive brugt som et diagnostisk værktøj i maven, skriver de i forskningsartiklen, der netop er blevet offentliggjort i Nature Electronics.

Pille lugter prutter

Pillen er så nogenlunde på størrelse med en stor vitaminpille. Den er 26 mm lang og har en diameter på 9,8 mm.

Den er pakket med sensorer, der måler temperatur, kuldioxid, brint og ilt. Og så er der batteri og radiosender samt en membran, der kan sniffe til anden luft og gasser i vores maver – altså prutter.

Man spiser så pillen, der gennem flere timer vandrer gennem vores mavetarmsystem. Det tager 20-36 timer fra den ene ende til den anden.

Forskerne har målt sig frem til, at pillen i gennemsnit bruger 4,5 time i maven og 2,5 time i tyndtarmen, hvorefter den hygger sig i hele 13 timer i tyktarmen.

Afslører problematiske fødevarer

Pruttepillen indsamler data fra hele tarmsystemet og informationer om, hvad de mange mikrober og bakterier laver derinde i mørket. Dermed kan man også se hvilke fødevarer, der måtte give problemer for patienten.

Det er alt sammen data, som man hidtil stort set kun har været i stand til at indsamle gennem større eller mindre ubehagelige indgreb.

Når man så skiller sig af med den elektroniske pille, kan den også indsamle informationer om pruttemønstre og anden turbulens, som forskellige fødevarer måtte give.

De senere år har der været stadig mere forskning om tarmene, der viser, hvor vigtige de er for vores krop. Blandt andet er tarmsystemet nærmest en kemifabrik, og hele vores krop bliver påvirket af de molekyler og nervesignaler, som bakterierne i vores indre producerer.

Et af forskernes problemer er, at tarmbakterierne lever i mørke og ikke tåler ilt. Derfor er de svære at studere i laboratorier.

Langt fra produktion

Det er et pilotstudie, som de australske forskere har foretaget. Pillerne er tidligere blevet testet på grise, og nu er det så seks personer, der flere gange har slugt de elektroniske piller og testet dem med forskellige fødevarer.

Så pillerne er stadig langt fra at blive sat i produktion og komme i brug i for eksempel det danske sundhedsvæsen.

Men det kan snart komme, mener Benjamin Terry, der er lektor på University of Nebraska-Lincoln, som har skrevet en kronik i Nature Electronics om den nye pille.

- Pillen har enormt potentiale til at kunne hjælpe os med at forstå, hvordan mikrobiota fungerer, dets reaktioner på ændringer i kosten samt dets indflydelse på helbredet, skriver Benjamin Terry, der ikke har været involveret i udviklingen af pillen.

- Måske går der ikke lang tid før, at et rutinebesøg hos lægen involverer et tjek af dine vitale organer og en anmodning om at sluge et lille elektronisk overvågningsapparat, skriver Benjamin Terry.

Facebook
Twitter