Elsker du gys? Sådan skruer du op og ned for din frygt

Forskere har undersøgt, hvordan vi styrer vores frygt, når vi besøger et horror-hus.

Gæster i et horror-hus dæmper deres frygt ved at gå langsomt og tænke på helt andre ting. Fx aftensmad. Her er et billede fra horror-huset i Vejle, der hedder Dystopia. (© Henriette Klausen)

Er du typen, der ikke kan få nok af gysere som Psycho, The Ring og Motorsavsmassakren? Eller er du en af dem, der lukker øjnene med det samme, der bliver sat en uhyggelig film på?

Noget tyder på, vi til en vis grad kan styre vores frygt, når vi selv opsøger den. Hvad enten vi så ønsker at blive skræmt fra vid og sans eller dæmpe frygten så meget som muligt.

Det konkluderer forskere fra Aarhus Universitet.

Som nogle af de første i verden har de lavet undersøgelser i et såkaldt haunted house. Et total-teater, hvor betalende gæster lader sig skræmme af skuespillere klædt ud som fx menneskeædende hospitalspatienter og motorsavs-dræbere.

Sådan et teater findes i Vejle, hvor 6-7.000 betalende gæster hvert år til Halloween lader sig skræmme på en gyser-fabrik.

Forskerne har lavet et eksperiment med 280 gæster i horror-huset for at blive klogere på, hvordan de kontrollerer deres frygt.

- Vi kan blandt andet se, at når folk vil øge deres frygt, vælger de fx at skrige højt eller at løbe, siger lektor og horrorforsker ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, Mathias Clasen.

- Omvendt kan vi se, at når folk vil dæmpe frygten, går de fx langsomt eller tænker på noget helt andet. Fx hvad de skal have til aftensmad. Gæsterne kan altså til en vis grad regulere deres frygt. Det er meget fascinerende, fortsætter han.

Forskellige metoder til at styre frygten

Gæsterne havde forskellige tilgange til at styre frygten. Forskerne har inddelt gæsternes metoder i tre kategorier – en kognitiv, adfærdsmæssig og social.

- Den kognitive har med tænkning at gøre. Hvis vi vil skræmme os selv, fortæller vi os selv, at det er vildt farligt, og vi har meget fokus på situationen. Hvis vi derimod vil dæmpe frygten, undertrykker vi den og siger til os selv, at det jo bare er skuespillere. Eller også tænker vi på noget helt andet, siger Mathias Clasen.

Forskerne kunne se, at de kognitive strategier var de mest anvendte blandt gæsterne i begge grupper.

Men gæsternes brugte også adfærdsmæssige strategier.

- De personer, der ville undgå at blive bange, gik langsommere, havde knyttede hænder eller holdt sig for øjnene. I den anden gruppe var gæsterne mere opsøgende og begyndte at gå hurtigere, siger Mathias Clasen.

I den sidste kategori - de sociale strategier - kunne gæsterne fx finde på at holde en ven i hånden for at dæmpe frygten. Men det kunne også være, at gæsterne talte uhyggen op for at gøre hinanden mere bange.

I Dystopia Haunted House i Vejle gør skuespillerne alt, hvad de kan for at skræmme gæsterne. (Foto: Andrés Baldursson © Baldursson Photography)

Ikke det samme uden kontrol

Ifølge hjerneforsker Paul Bloom, der er professor i psykologi på Yale universitet, er der stor forskel på at føle gys i en film eller et spøgelseshus og så at opleve et virkeligt gys.

- Hvis jeg er alene i mit hus, klokken er to om natten, og jeg hører en person bevæge sig ovenpå, så er det ikke en god følelse. Det er ikke et godt gys, sagde han i DR-programmet ’Nydelsens Hemmeligheder’ i 2017.

- Men hvis jeg ser det i en film, og jeg dermed ved, at det ikke er virkeligt, kan jeg nyde forventningerne, følelserne og fornemmelserne af gys uden at skulle bekymre mig virkeligt om, at der vil ske noget slemt. Jeg tror, det handler om, at det kan blive nydelsesfuldt, hvis det er under kontrol, fortsatte han.

Hvorvidt du kan styre din frygt i virkelige situationer, er derfor svært at svare på ved hjælp af et eksperiment, hvor gæster frivilligt vælger at blive skræmt.

Mathias Clasen tilføjer dog, at den frygt, man føler i et spøgelseshus, kan være lige så ægte, som den frygt man føler i virkeligheden:

- Forskellen ligger i, hvordan man anskuer og håndterer følelsen – at man ved, at man i spøgelseshuset leger med frygt, siger han.

Mere forskning på vej

Mathias Clasen og kollegaerne er ikke færdige med deres forskning i horror-huset i Vejle.

Nu vil de blive klogere på, hvorfor folk opsøger gys og gru frivilligt.

- Vi er helt overordnet interesseret i at undersøge det besynderlige fænomen, at folk frivilligt opsøger underholdning, som tillader at føle nogle meget negative, stærke følelser i sikre omgivelser. Det kalder vi rekreativ frygt, siger han.

Facebook
Twitter