Emma på 24: Jeg stoppede på p-piller og kom af med hovedpine og træthed

Kvinder er begyndt at diskutere hormonel prævention. Godt, at de er kritiske, lyder det fra forskere.

Da Emma for to år siden droppede p-pillerne, fik hun det bedre. I dag blogger hun om livet uden hormonel prævention - og intet er for privat eller ulækkert at skrive om for hende.

Da 24-årige Emma Libner var på ferie i Berlin for et par år siden, fik hun en åbenbaring.

Hun var taget til et gå-hjem-møde i en lokal biergarten, og her begyndte en masse kvinder fra hele verden pludselig at diskutere deres menstruation og prævention. Det gik op for hende, at det at tale om den slags ting normalt er forbundet med skam

Så da hun kom hjem, startede hun sin egen blog. Hun var fast besluttet på at hun ville tale åbent om alt, hvad der foregår nede i underlivet. Siden har hun skrevet om alt fra menstruation, sexlegetøj og kvindesygdomme til hvilken prævention, hun selv bruger.

For hendes egne oplevelser med p-piller har nemlig ikke været uproblematiske.

- Da jeg begyndte at få menstruation, fik jeg meget kraftige blødninger og stærke smerter. Jeg gik derfor til lægen og fik som 17-årig udskrevet p-piller. I flere år derefter havde jeg mange dage om måneden, hvor jeg lå hjemme med voldsom hovedpine, kvalme og var så træt, at jeg næsten ikke kunne åbne øjnene, siger hun.

Efter at have prøvet sig frem med forskellige typer p-piller, valgte hun så for to år siden at droppe p-pillerne for at bruge “naturlig prævention”. Og det gjorde en kæmpe forskel.

- Jeg har en helt anden energi i dag, og jeg er kommet af med hovedpinen, siger hun.

Nu bruger hun kalendermetoden

Emma er i et fast forhold og har været det de sidste fire år, så hun har ikke noget problem med at bruge kalendermetoden - også selvom den er langt mindre sikker end p-pillerne.

- Jeg er ikke super metodisk og konsekvent med metoden, men hvis jeg bliver gravid, er det heller ikke en katastrofe. Så passer det nok meget godt, selvom vi ikke aktivt prøver. Det vil nok ændre sig, når jeg engang har fået de børn, jeg skal have, siger hun.

Kalendermetoden går ud på, at du holder øje med, hvornår du har ægløsning. For det er kun i den periode, du kan blive gravid. Du kan holde øje enten ved at tælle dage siden din sidste menstruation, tracke ændringer i udflådet og eller ved at måle din temperatur, når du vågner om morgenen, men inden du står op af sengen. Du har nemlig en lidt højere temperatur, når du har ægløsning.

Ditte Trolle, der er speciallæge i kvindesygdomme og adjungeret lektor i sexologi på Aarhus Universitet, mener, at det er meget positivt, at unge kvinder er kritiske og sætter sig ind i fordele og ulemper ved de forskellige former for prævention.

Men hun mener dog, at især helt unge kvinder skal være meget påpasselige med kalendermetoden.

- Det er uansvarligt at anbefale den metode til en 16-årig pige, for den kræver, at du kender din krop. Du skal være helt sikker på, hvornår du har ægløsning. I de dage skal du undgå at have sex, hvis du ikke bruger prævention. Men sædceller kan jo overleve i op til en uge i æggelederne, så faktisk er det en risiko at have sex op til en uge før, du får ægløsning, siger hun.

Vigtigt, at vi snakker om vores hormoner

Da Emma begyndte på p-piller som teenager, vidste hun ikke særlig meget om konsekvenserne ved at tage pillerne. De bivirkninger, hun fik, tænkte hun derfor slet ikke over kunne være pillernes skyld. Det var bare sådan, hun var, fortæller hun.

Derfor mener hun, at det er vigtigt, at vi taler meget mere om p-piller, og hvordan det påvirker vores kroppe.

- Jeg oplever tit, at folk siger til mig, at de føler sig som sig selv igen, når de er stoppet på p-pillerne - både hvor det mærkes meget tydeligt, men også i det mere subtile. De har mere energi og føler ikke længere, at de lever i sådan en boble. De bivirkninger synes jeg ikke, vi snakker nok om, siger hun og fortsætter:

- Vi snakker om kræftrisiko og blodpropper, men ikke om de her ting, der ændrer den måde, vi er på - og måske endda vores personlighed. Jeg har hørt om et forsøg, hvor forskerne viste, at kvinders evne til at genkende ansigter blev ringere, når var på p-piller. Så har det jo nogle sociale konsekvenser, siger hun.

Meget få påvirkes på den måde

For Øjvind Lidegaard, der er professor i Gynækologi og obstetrik på Rigshospitalet, er det da også vigtigt, at kvinder sætter sig sig ind i og bliver informeret om, hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige former for prævention. Men det er et mindretal, hvor pillerne direkte forsager en depression, og en del som føler, at det påvirker deres humør og personlighed, forklarer han.

- Der er meget stor variation i, hvordan kvinder beskriver, at p-piller påvirker dem. Nogle oplever, at p-pillen påvirker deres humør så meget, at de mister lysten til sex. Andre bliver deprimerede. Men det drejer sig altså kun om fem-seks procent af de kvinder, der tager p-piller, som udvikler depression, siger han.

Han understreger dog, at det er vigtigt, at kvinderne ved, at pillerne kan påvirke humøret.

Og det ved unge kvinder - ifølge Emma - i hvert fald ikke nok om.

Emma Libner mener, at man skal kunne tale åbent om sin menstruation og den effekt, hormonel prævention kan have på en. Også som på billedet en af de dage, hvor det fylder en med frustrationer og fortvivlelse, som hun skriver på Instagram. (© Emma Libner)

Brug for mere seksualundervisning

Et af de steder, hvor det er vigtigt at sætte ind, så kvinder er bedre rustede til at tage det rette valg, når det kommer til prævention, er i seksualundervisningen i folkeskolen. Det mener Emma.

- Det er min store kæphest, at seksualundervisningen skal opprioriteres. I dag er det jo bare et fag, der skal passes ind i de andre timer - og der bliver ikke målt på undervisningen, siger hun.

Hun mener, at seksualundervisning skal gøres til et selvstændigt fag i folkeskolen, så der er tid til at komme i dybden med de her emner.

- Det duer ikke, at man bare udliciterer opgaven til Sex og Samfund - og så læne sig tilbage og tænke, at så er den ged barberet. Der bliver ikke sat nok penge af til det i folkeskolen, og på seminariet er det ikke engang et obligatorisk fag for lærerne, siger hun.

Både Øjvind Lidegaard og Ditte Trolle mener også, at skolen kunne blive bedre til at give de unge kvinder mere viden.

P-piller har mange positive effekter

Selvom det har været godt for Emma at droppe p-pillerne, har de en række fordele for mange danske kvinder, forklarer Øjvind Lidegaard.

- For omkring 450.000 danske kvinder ser det ud til at fordelene opvejer ulemperne, siden de fortsætter med at anvende hormonel prævention. For der er mange fordele ved p-piller, udover at de forhindrer graviditet. De mindsker menstruationsgenerne, mange kvinder føler, de får pænere hud, og hårvækstproblemer bliver også afhjulpet, siger han.

Og i forhold til risikoen for kræft, så øger de ikke den samlede forekomst, forklarer han.

- De giver en lidt højere risiko for brystkræft, men til gengæld en markant lavere risiko for kræft i æggestokkene. Så overordnet ændrer de ikke på kræftrisikoen, siger han.

Kan maskere sygdomme i underlivet

Emma er da også klar over de mange positive effekter som p-piller har, og hun forstår godt, hvorfor mange kvinder har stor glæde af dem.

Hun oplever bare, at nogle af de kvinder, hun snakker med, for sent opdager, at de har en underliggende sygdom i underlivet, som p-pillerne er med til at maskere.

- Hvis folk går til lægen som unge, hvor smerterne kan være voldsomme, fordi systemet lige skal i gang, får de ofte stukket p-piller i hånden. Når en kvinde har været på p-piller i 10 år, går hun måske af pillerne, fordi hun vil have børn. Og så vender smerterne tilbage - og det viser sig, at det var noget, hun måske skulle have været opereret for eller kunne have behandlet gennem livsstilsændringer, siger hun og fortsætter:

- Vi maskerer på den måde nogle lidelser med p-pillerne, som vi ikke får behandlet.

Men den køber Øjvind Lidegaard ikke. Han mener ikke, at p-pillerne maskerer underlivssygdomme ved at dæmpe menstruationsgenerne.

- Det er rigtigt at nogle kvinder med eksempelvis endometriose eller polycystisk ovariesyndrom får maskeret deres sygdom, men de fleste af disse kvinder ville alligevel have fået dette behandlet med p-piller, hvis man havde konstateret dem, siger han og fortsætter:

- Nogle få ville måske være opereret som følge af smerter, men det har p-piller så skånet dem for. Det er svært at se at dette skulle kaldes en ulempe.

Et emne som fylder meget på Emmas blog er menstruationskoppen. Hun har en endda holdt konkurrencer og udloddet kopper til sine følgere på Instagram. (© Emma Libner / Instagram)

Gør kvindekroppen mere som mandens

Hvor p-piller tidligere var et våben i kvindekampen, har de i dag måske fået den modsatte effekt. Det mener Emma. For selvom pillen har givet rigtig mange kvinder langt mere kontrol over deres eget liv, så er pillen blevet en bremse i ligestillingen.

- P-pillen har haft enorm positiv indflydelse på kvindefrigørelsen. Men jeg tror i dag, at den fungerer som en sovepude. Nu har vi fået ligestilling. Så er der ikke mere at tale om. Men det er der jo, siger hun.

P-pillen er med til at barbere noget af de hormonelle udsving, som kvinder naturligt har i løbet af en måned. På den måde lægger de kunstige hormoner en dæmper på systemet, så det bliver mere som mandens, forklarer hun.

- Arbejdsmarkedet er jo tilpasset mandekroppen, der ikke har de her udsving. Så det forventes, at vi kan præstere lige godt alle dage. Men sådan er virkeligheden ikke. Og på den måde kan p-pillen være med til at undertrykke ikke blot den naturlige cyklus, men også de muligheder, den rummer, slutter hun.

Facebook
Twitter