En af historiens værste epidemier var måske alligevel ikke så slem

Et pestudbrud, der efter sigende dræbte 50 millioner romere, er overdrevet i de historiske kilder.

Døde fyldte pladser og gader i Konstantinopel, da Justinians pest var på sit højeste. Historiske kilder mener, at der døde 10.000 mennesker om dagen i byen, men nye beregninger peger på, at det er alt for højt sat.

Da et skib fyldt med korn ankom til Konstantinopel (i dag Istanbul) i år 542, havde det mere end fødevarer med i lasten.

De rotter og fluer, der levede i lastrummet og gnaskede på kornet, slæbte rundt på en særligt ondsindet bakterie kaldet ‘Yersinia pestis’, som kan give os mennesker byldepest.

Bakterien spredte sig hurtigt fra havnen til resten af byen.

Ifølge historikeren Procopius, der levede på det tidspunkt, og er en af de vigtigste kilder til vores viden om, hvad der skete, dræbte pesten 10.000 mennesker i Konstantinopel om dagen, da den var på sit højeste.

Ligene hobede sig op i gaderne, da der ikke var plads til at begrave de døde. Og historikere mener, at epidemien endte med at slå 40 procent af byens befolkning ihjel - en by, der på det tidspunkt var den største i Europa.

Og epidemien stoppede ikke her.

Den fortsatte med at sprede sig til resten af det østromerske rige og endte med at slå mellem 25 og 50 millioner mennesker ihjel, anslår historikere i dag.

Men det høje tal sætter to amerikanske forskere nu spørgsmålstegn ved.

Ved hjælp af en matematisk model, man normalt bruger til nutidens epidemier, har de prøvet at skitsere, hvordan pesten kan have spredt sig dengang.

Og den kan umuligt have været så slem, som kilderne fra antikken ellers foreslår, udtaler de til det amerikanske medie phys.org.

For Peter Fibiger Bang, der er historiker på Københavns Universitet og til daglig forsker i Romerriget, er det ikke overraskende, at kilderne overdriver.

Han synes, det er spændende, at amerikanerne bruger matematiske modeller til at blive klogere på historien.

- Det er en nyttig og ny måde at gå til historien på. Det kunne være spændende, hvis matematisk modellering blev en disciplin, der understøtter historien. Ligesom naturvidenskab og arkæologi i mange år er gået hånd i hånd, siger han.

Bruger samme model som til coronavirusset

Ved hjælp af data fra moderne pestudbrud, hvor forskerne kender til smitteraten og dødeligheden af sygdommen, har de amerikanske forskere forsøgt at genskabe, hvordan pesten kan have udviklet sig i Romerriget for knap 1.500 år siden.

De har så plottet historiske data fra perioden ind - eksempelvis befolkningens størrelse - og ved hjælp af den såkaldte SEIR-model, er de kommet frem til, hvordan pesten hærgede dengang, forklarer Mathias Heltberg, der til daglig er ansat ved École Normale Supérieure i Paris, og for tiden forsker i sygdomsmodellering, blandt andet ved Statens Serum Institut.

- Det er den helt klassiske model, de bruger. Den har været kendt siden 1929, og man bruger den stadig i dag, når man modellerer epidemier - eksempelvis den nuværende coronakrise, siger han.

Og det er en ny og frisk måde at bruge matematikken til at undersøge historien på, vurderer han. Men han synes alligevel, at de kunne have gjort et par ting anderledes.

- Normalt når vi laver den slags beregninger, laver vi en række forskellige scenarier, hvor vi har justeret lidt på de forskellige parametre og ser, hvad det har af betydning. Det undrer mig, at de ikke har gjort det, og det får resultaterne til at stå svagere, siger han og fortsætter:

- Og så mangler der grafer for, hvor usikkert deres scenarie er. Det har man normalt altid. Deres resultater kan nok sige noget om, at datidens kilder ikke er totalt præcise.

Da Konstantinopel blev ramt af pesten i år 542, var den Europas største by med flere hundrede tusinde indbyggere. Her en illustration af, hvordan byen kan have set ud i antikken. Pesten fyldte byens gader med lig og en stor del af befolkningen døde af epidemien. (© vividmaps.com)

Krigskorrespondent i Romerriget

Pestudbruddet i Konstantinopel i år 542 er i dag kendt som “Justinians pest”, fordi det skete i kejser Justinians regeringstid.

På det tidspunkt var det østromerske rige i voldsomme krige mod folkeslag i både Mellemøsten og Italien.

Krigene blev dækket af historikeren Procopius, der fungerede som en slags antik krigskorrespondent. Og det var i den forbindelse, han også skrev om pestudbruddet, der fik store konsekvenserne for krigene.

Og det er Procopius’ beretninger om antallet af døde, symptomer og kejserrigets håndtering af pesten, der ligger til grund for amerikanernes matematiske model.

Men at modellen kommer frem til, at Procopius overdriver, er for Peter Fibiger Bang ikke nogen overraskelse.

Procopius havde nemlig et horn i siden på kejseren.

- Procopius faldt formodentlig i unåde hos kejser Justinian på et tidspunkt, for han skrev det skrift, der er kendt som den hemmelige historie. Heri slagter han kejseren fuldstændig. Så han har helt klart haft en god grund til at overdrive pesten for på den måde at udstille, hvor dårligt kejseren har håndteret den, siger han.

Skulle have brugt flere kilder

I det hele taget mener Peter Fibiger Bang, at forskerne bør tage flere af de historiske kilder ind og modellere over dem, hvis de vil have et mere retvisende billede. Der er nemlig mange kilder, der beskriver den justinianske pest.

- Procopius var langt fra den eneste, der skrev om pesten. Johannes af Ephesus rejste rundt i kølvandet på pesten og berettede om det ramte landskab. Også Agathias skrev en krønike, hvor han nævner pesten. Og flere syriske skrifter nævner den, siger han og fortsætter:

- På den måde kunne de godt være gået lidt mere i dialog med historien, sat kilderne op mod hinanden og vurderet dem i forhold til den matematiske model. For flere af dem har nok overdrevet. Om end ikke med vilje, forklarer han.

- Pesten ramte jo, før vi havde statistik. Og statistik har den fantastiske egenskab, at den kan korrigere ens opfattelse. Hvis du oplever, at mange i din omgangskreds har en bestemt sygdom, har du jo en tendens til at tænke, at mange lider af den. Men måske har din omgangskreds bare været uheldig, siger han.

- De krønikeskrivere, der gik rundt dengang, havde ikke adgang til statistik, og de skriver om, hvad de ser. Derfor viser deres oplevelser ikke nødvendigvis det samlede billede.

Pesten forpurrede kejserens planer

Selvom Justinians pest brød ud i Konstantinopel i år 542, fortsatte den med at hærge rundt omkring i Romerriget de næste 200 år.

Hvor mange, den dræbte, er ifølge Peter Fibiger Bang meget usikkert.

- Nogle historikere mener at en meget stor del af befolkningen døde, andre ser pestens effekt som noget mindre. Men præcist hvor voldsom effekten var, ved vi ikke, siger han.

Pesten fik dog store konsekvenser for kejseren. For i takt med at folk døde, forsvandt de skatteindtægter, han skulle bruge til at finansiere sine krige.

Og han måtte se sin drøm om at genskabe Romerriget, som det havde set ud, før det knækkede over i en østlig og en vestlig del, smuldre for øjnene af sig.

Facebook
Twitter