En fjerdedel af danskerne lider af bakteriefattig tarm: Det kan skyldes antibiotika

Selv længe efter en antibiotikakur er flere gavnlige bakterier ikke vendt tilbage til tarmen, viser dansk forskning. Det er til gengæld et par uønskede.

Det vrimler med milliarder og atter milliarder af bakterier i og uden på din krop. De naturlige bakterier er afgørende for, at du er sund og rask, fordi de bl.a. er med til at beskytte dig mod infektioner.

I tarmen findes kroppens største bakteriesamling. Forskere og læger kalder den for tarm-mikrobiotaen, og en sund tarmmikrobiota, som er rig på forskellige bakteriearter, er vigtig for dit helbred.

Men de fleste steder i den vestlige verden er tarmmikrobiotaen truet, og i 2013 viste en undersøgelse, at næsten hver fjerde voksne dansker har foruroligende få bakterierarter i tarmen.

- Vi har undret os over, hvad årsagen kan være. Blandt andet er brug af kunstige sødemidler under mistanke. Men en anden mulig forklaring kan også være vores forbrug af antibiotika, siger Oluf Borbye Pedersen, der er professor og forskningsleder på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet.

Gode bakterier forsvinder, uønskede kommer til

Og netop antibiotikaen har Oluf Borbye Pedersen sammen med andre danske forskere internationale kolleger haft under luppen i en ny undersøgelse, der i dag er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Undersøgelsen viser, hvad der sker med sammensætningen af tarmbakterier hos 12 raske, yngre mænd, når de får en fire dages skrap kur med en cocktail af tre antibiotika, som anvendes til patienter med alvorlige infektionssygdomme.

Først udryddes - som forventet - størstedelen af alle tarmbakterierne. Gode såvel som dårlige (dem, der potentielt kan gøre os syge).

Nogle dage efter behandlingen er overstået, begynder bakterierne at vende tilbage. Efter 42 dage har langt de fleste af bakteriearterne indtaget tarmen igen, og efter et halvt år viser prøver, at mangfoldigheden i bakterier er så godt som gendannet.

Men. Der er et men. Ni gavnlige bakteriearter mangler stadig. Til gengæld har forsøgspersonernes tarme fået besøg af et par potentielt uønskede bakterier.

Forskerne ved dog ikke, hvordan udviklingen er efter de seks måneder, hvor de sidste prøver er taget.

Tarm og helbred hænger sammen

En undersøgelse med 12 personer er ikke nogen stor undersøgelse.

Alligevel mener Oluf Borbye Pedersen, at konklusionen står tydeligt:

- Det er et behandlingsforsøg på helt raske mennesker. Havde vi udført forsøget på syge personer, havde effekten formentlig været endnu større. Pointen er, at selv raske mennesker tilsyneladende har svært ved at genskabe den fulde mangfoldighed af bakterier efter en antibiotikakur, siger han.

For bakterier gælder det samme som for mennesker: Beskyttelsen er størst i flok. Ligesom mennesker supplerer og komplementerer bakterier hinanden.

Og en ringe mangfoldighed af tarmbakterier er forbundet med en række kroniske sygdomme sygdomme.

For eksempel er mennesker med færre og en mindre mangfoldighed af tarmbakterier oftere overvægtige og har oftere problemer med betændelsestilstand i kroppen end gennemsnittet.

Overforbrug er på retur

Bakterier er knalddygtige til at overleve. Det er blandt andet også derfor, at de kan udvikle resistens mod antibiotika, som kan have nogle mildest talt ubehagelige følger.

Men noget tyder altså på, at ikke alle bakterier er lige gode til at rejse sig efter en antibiotikakur.

- Antibiotika er en kæmpe gevinst for folkesundheden, men i mange år har vi haft et overforbrug, siger Oluf Borbye Pedersen.

Overforbrug fører til resistens. Og altså måske også en tarm, som er fattig på forskellige bakteriearter.

Heldigvis er antibiotikaforbruget herhjemme dalende. Desværre stiger det i folkerige lande som Indien, Kina og Pakistan.

Mens vi venter på afføringspillen

Ifølge Oluf Borbye Pedersen overvejer internationale videnskabfolk at samle afføringsrøver fra stamme- og naturfolk, som har omkring dobbelt så mange forskellige bakteriearter i forhold til os i vesten.

- Forskere har fået den idé at indsamle en slags Noahs Ark for tarmbakterier for at få klarhed over, hvilke slags bakterier vi har mistet i vesten. På sigt kan det måske føre til, at bakterier bliver opdyrket, masseproduceret og tilbudt i kapselform, som vi kan spise, siger Oluf Borbye Pedersen.

Men den løsning ligger nok en anelse ude i fremtiden.

I mellemtiden kan du tænke en ekstra gang på, hvordan du passer på de sundhedsfremmende tarmbakterier, du har. For eksempel ved at være opmærksom på kun at få antibiotika, når det er nødvendigt og ikke presse din læge til at give dig det, hvis hun er i tvivl om, hvorvidt din halsbetændelse skyldes bakterieinfektion eller en virus, som ikke kan behandles med antibiotika.

På den måde gør du også noget godt for dine måske kommende børn:

- Vi arver vores tarmbakterier fra mor ved fødslen. Hvis man vil gøre noget godt for sine børn og børnebørn, kan man tænke over, hvor meget antibiotika man får. Og så selvfølgelig også om man spiser en sund, varieret kost, som er et vigtigt brændstof for et væld af forskellige sundhedsfremmende bakteriearter, siger Oluf Borbye Pedersen.

Facebook
Twitter