Endelig har verden fået en vaccine mod malaria: Derfor har det taget så lang tid

Desværre er vaccinen ikke særlig god.

For første gang nogensinde er en vaccine mod malaria blevet godkendt. Den har dog kun en effekt på 30-40 procent. (Foto: Brian Ongoro © Ritzau Scanpix)

For første gang nogensinde er en vaccine mod tropesygdommen malaria blevet godkendt af Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Vi har kendt til malaria i tusinder af år, og i flere årtier har man arbejdet på en vaccine, der kan reducere de mere end 400.000 årlige dødsfald.

Derfor bliver godkendelsen af den nye vaccine kaldt historisk af medier verden over, på trods af at vaccinen langt fra giver en optimal beskyttelse (det vender vi lige tilbage til).

Men hvorfor tog det kun et år at udvikle og udrulle flere vacciner mod covid-19, mens det har taget årtier at få den første malariavaccine godkendt?

Det er der både politiske og en videnskabelige grunde til.

Malaria er langt mere kompleks

Hvis vi vender den videnskabelige del først, så er der stor forskel på kompleksiteten i det coronavirus, der forårsager covid-19 og i den parasit, der forårsager malaria.

Det forklarer Lars Hviid, der er professor på Københavns Universitets Afdeling for Immunologi og Mikrobiologi og forsker i malaria:

- Virus er så simpel en organisme, som man kan forestille sig. Det er et temmelig overskueligt antal molekyler, man skal have styr på for at kende et virus godt, siger han og fortsætter:

- Når man laver en vaccine mod coronavirusset, så koncentrerer man sig om et bestemt molekyle, som virusset bruger til at komme ind i vores celler. Kan man neutralisere det molekyle, så kan virusset ikke komme ind, og så bliver vi ikke syge, fortsætter han.

Malariaparasitten er langt mere udfordrende.

- Den her lille parasit, der bor inde i et rødt blodlegeme, har en meget kompleks opbygning, som gør, at den er meget sværere at få under kontrol, siger Lars Hviid.

Parasitten kommer ind i blodet, hvis du bliver stukket af en myg, som er inficeret med den.

Herefter bevæger parasitten sig ned i leveren. Her danner den et stort antal nye parasitter, hvorefter den begynder at inficere kroppens røde blodlegemer. Det er på det tidspunkt, at du bliver syg af malaria.

Han kalder malariaparasitten for en veludrustet soldat med moderne våbenteknologi, mens coronavirusset er en indianer med bue og pil.

- Malariaparasitten er simpelthen en sværere fjende at få styr på, siger Lars Hviid.

Fattige afrikanere er ’dårlige’ kunder

Når en vaccine mod malaria har taget så lang tid at udvikle, som den har, handler det ikke kun om, at parasitten er svær at kontrollere.

Det handler også om politik og økonomi.

- Malaria rammer fattige mennesker, der bor i områder, hvor vi i vesten ikke har de helt store økonomiske interesser, siger Lars Hviid.

- For at sige det brutalt, er der simpelthen mindre interesse fra medicinalindustrien i at udvikle lægemidler og forske i sygdomme, som mest går ud over kunder, der ikke har pengene til at betale for hjælpen. Det er kynisk, men sådan er forretningsmodellen desværre, fortsætter han.

Ifølge Lars Hviid er det den vestlige verden, der primært har drevet udviklingen af den malariamedicin, vi har i dag.

Det skyldes blandt andet turisme og militære udsendelser til områder med malaria.

Rejser du til lande med malaria, kan du tage forskellige forbyggende midler. Den medicin har mange mennesker i Afrika bare ikke råd til.

- Får de malaria adskillige gange, og har de en stor familie, så dræner det deres økonomi. Derfor har man arbejdet på at lave en vaccine, der kan beskytte i længere tid.

I modsætning til malaria presser coronapandemien hele verden, heriblandt vesten, både økonomisk og sundhedsmæssigt.

- Og så er der pludselig ikke grænser for, hvor mange penge, der kan findes, siger Lars Hviid.

Vaccinen er ikke specielt god

Godkendelsen af malariavaccinen bliver beskrevet som en historisk begivenhed, men vi er langt fra målet.

- Det ideelle er jo at skabe en vaccine, der beskytter 100 procent hele livet. Desværre forholder det sig ikke sådan med den her vaccine, siger Lars Hviid og fortsætter:

- Til at begynde med har vaccinen en effektivitet på omkring 30-40 procent (vaccinen nedsætter risikoen for at få malaria med 30-40 procent, red.). Efter et til to år er vi nok på nul procent. Så det er faktisk ikke en særlig god vaccine.

Alligevel har man vurderet, at den er bedre end ingenting, fortæller Lars Hviid.

Spørgsmålet er, hvor lang tid der går, før vi ser en vaccine med en ideel beskyttelse mod malaria.

- Standardsvaret er 10-20 år, men det har vi sagt de seneste 100 år. Måske er det rigtige svar ’aldrig’, siger Lars Hviid og fortsætter:

- Jeg tror dog, det er muligt at lave en god vaccine mod malaria. Det kommer bare til at koste kassen, og der er nogle, der skal til lommerne.

Facebook
Twitter