Er du bange for drabsmænd i mørket? Så lille er risikoen for at blive dræbt

På 25 år blev der begået 1.417 drab i Danmark. Få blev slået ihjel af en fremmed.

I to ud af tre drab er det en mand, der er offer. Det er også ofte en mand, der er gerningsmand. Det er tilfældet i ni ud af ti drab. (Foto: Benn Mcguinness © Unsplash)

Det er mørkt, du har lige sagt farvel til dine venner, og du ved, at du på vejen hjem skal gå et stykke ad en øde sti.

Pludselig løber tankene af med dig.

Alle uhyggelige scener, du nogensinde har set i gyserfilm, kører på repeat for dit indre blik.

Pludselig kan en forbipasserende blive forvandlet til en drabsmand i dine tanker, og du kan mærke, hvordan dit hjerte banker hurtigere.

Frygten er reel, men er risikoen også det? Hvor sandsynligt er det, at du pludselig bliver slået ihjel af en helt fremmed?

Asser Hedegård Thomsen er retsmediciner og har skrevet en ph.d. ved Aarhus Universitet om drab i Danmark. Her har han kortlagt alle drab mellem 1992 og 2016.

På de 25 år er der i alt blevet begået 1.417 drab.

Han fortæller, at sandsynligheden for, at en fremmed dræber dig, er ganske, ganske lille.

- Hvis vi kigger på drab, hvor der ingen relation er mellem gerningsmand og offer, er det omkring ti procent af drabene. Det svarer til 135 drab på 25 år, siger han og fortsætter:

- Udover de ti procent er der dog en gruppe på fem til seks procent, hvor gerningsmanden ikke er fundet. Blandt dem må der være drab, hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden.

I tallene medregner Asser Hedegård Thomsen ikke eksempelvis bandedrab, hvor to rivaliserende medlemmer ikke kender hinanden i forvejen, men den ene part bliver dræbt.

Der er også situationer, hvor for eksempel en sexarbejder bliver dræbt af en kunde. Her kender offeret og gerningsmanden ikke hinanden, men det er en situation, der ‘knytter’ dem sammen.

- Det er sjældent, at der sker drab, hvor gerningsmand og offer på ingen måde kender hinanden, siger han.

Kvinder bliver oftere dræbt i familien

Når vi kigger overordnet på drabssager fra 1992-2016 er det hyppigst en mand, der er både er offer og gerningsmand.

Gerningsmanden er en mand i ni ud af ti af drabssagerne. Ofret er en mand i to ud af tre drab.

Men der er forskel på i hvilke situationer, der sker drab.

Man kan overordnet sige, at kvinder bliver dræbt i familien, mens mænd bliver dræbt uden for familien.

I 76,5 procent af sagerne med kvindelige ofre, bliver de slået ihjel inden for familien. Eksempelvis af en partner.

Hos mandlige ofre sker det i 24 procent af tilfældene.

- Mænd bliver i højere grad slået ihjel ved slagsmål, konflikter med venner og bekendte eller lignende. Helt nøgternt bør mænd i højere grad være bange for at blive slået ihjel end kvinder, men det er ofte afhængigt af, hvilke miljøer mændene færdes i, siger Asser Hedegård Thomsen.

Festen er mere farlig end turen hjem

Asser Hedegård Thomsen fortæller, at det er godt at være påpasselig, når man eksempelvis går hjem alene en mørk aften.

Men ud fra statistikkerne skal du ikke være bange for at blive slået ihjel af en fremmed.

- Jeg synes ikke, at frygten er fuldstændig irrational. Sandsynligheden er lille, men den er der stadig, siger han.

Han påpeger dog, at du nok i højere grad burde være nervøs, når du er til en fest, end når du er på vej hjem fra en fest.

- Hvis vi kigger på statistik, burde du være mere nervøs for at blive slået ihjel af en til festen - din ven eller din kæreste - end at gå hjem alene fra festen, siger han og fortsætter:

- Hvert fjerde drab på mænd sker, hvor der er alkohol eller stoffer involveret eksempelvis til en fest, siger han og fortsætter:

- Her kan det også være en fremmed, der udfører drabet, men der vil her ofte være en forudgående kontakt mellem offer og gerningsmand. Eksempelvis ved en konflikt før et slagsmål eller knivstikkeri.

I mørket er vi alle byttedyr

Når du er nervøs på vej hjem alene, er det med stor sandsynlighed mørket, der gør dig utryg.

- Det er de færreste, der er bange for drabsmænd, uhyrer eller spøgelser ved højlys dag. Også selvom de går alene på gaden, siger Henrik Høgh-Olesen, der er professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

Han fortæller, at det giver god mening, hvis man bliver mere nervøs i mørket.

- Rent evolutionsmæssigt er du et byttedyr, og i mørket er du mere udsat, siger han.

Går vi tilbage til vores forfædre, får mennesket en masse muligheder, da de opdager ilden.

- De kan lave bål, hvor de kan sidde med deres stamme, og det er trygt, kendt og varmt. Men ude i mørket lurer rovdyrene, som har bedre nattesyn end mennesket, og som jager om natten, siger Henrik Høgh-Olesen.

Uhyre gemmer sig i mørket

Når du er urolig for at være alene hjemme om aftenen, kan du også takke din fantasi for det.

- Vi har fantasien, så vi forestiller os, hvad der kunne være ude i mørket. Alt det, du er bange for, kan gemme sig derude, siger han.

Det er helt særligt for mennesket, der kan blive bange uden, at der er tegn på fare.

- Andre dyr bliver ikke bange i mørket, som mennesket gør. Hvis et dyr hører en lyd eller får færten af en duft, er det på vagt. Men ellers er dyret ikke bange, siger han og fortsætter:

- Når en hund ligger i en varm kurv, og der ingen fare er, begynder hunden ikke at ryste af skræk og tænke: ‘Hvad nu hvis det her sker?’.

FacebookTwitter