Er du pessimist eller optimist? De fleste tilhører den ene lejr, men ingen af delene er optimalt

De færreste af os går ind i 2021 som realister, der ellers er det optimale livssyn.

Om du er optimist eller pessimist kan påvirke, hvordan du håndterer corona-pandemien. (Foto: Nathan Dumlao © Unsplash)

2020 har for mange været et hårdt år.

Allerede i marts løb vi ind i en verdensomspændende pandemi, der i perioder har vendt fuldstændig op og ned på hverdagen.

Nu lakker det heldigvis snart mod enden, og vi kan se frem til at gå ind i 2021. Eller hvad?

Ser du det nye år som en frisk start, eller tror du kun, at vi kun har set toppen af isbjerget?

Netop ‘hvordan’ du ser på det nye år, viser noget om dit generelle syn på livet: Om du er optimist eller pessimist.

Faktisk har forskning vist, at man deler de fleste af os op i to lejre. Enten er vi optimister eller pessimister.

Og selvom man kan fristes til at tro, at det er bedst at være optimist, så er det bestemt ikke altid tilfældet.

Dem der ser, at glasset er halvt fyldt

Optimister er håbefulde, positive og forventer, at det hele nok skal gå. Det lyder jo alt sammen meget godt, men den indstilling kan også give problemer.

- En optimist er nemlig en, der systematisk overvurderer udfaldet af en situation til egen fordel. De overvurderer, hvor heldige de er, siger David De Meza.

Han er professor ved The London School of Economics and Political Science, hvor han blandt andet forsker i optimister.

Det betyder ikke, at du ikke kan forvente noget godt uden at være optimist. Men hvis du forventer det uden en god grund, så er du nok optimist.

- Hvis en dygtig tennisspiller vinder alle sine kampe og forventer, at han også vinder den næste, så er han ikke optimist. Her er det rationelt at forvente, at han også vinder den næste. Men taber han hele tiden og forventer alligevel, at han vinder næste gang, er han optimist, siger David De Meza.

Og det er der faktisk mange af os, der er. Nogle studier anslår, at helt op mod 80 procent af en befolkning er optimister.

Dem der ser, at glasset er halvt tomt

I den modsatte ende af skalaen har vi pessimisterne.

De er indstillet på, at det værst tænkelige vil ske for dem. De forventer, at det går galt langt oftere, end der rent faktisk sker noget negativt for dem.

Selv når tingene flasker sig for pessimisterne, forventer de, at det lige om lidt går i koks.

Og så er der dem midt imellem: Realisterne. Generelt stemmer deres forventninger overens med, hvad der faktisk sker.

Hvis du er en af dem, er du heldig. For der er ikke mange af dem.

- Realister er gennemsnitligt mere tilfredse med deres liv, fordi deres forventninger stemmer overens med virkeligheden. Men det er svært at finde personer, der er realister. De fleste er optimister eller pessimister, siger David De Maze.

Du er ikke objektiv nok

Men hvorfor er nogle optimister, mens andre er pessimister? Det skyldes det, man kalder et kognitivt bias.

Det forklarer Gleb Tsipursky.

Han er er neuropsykolog og administrerende direktør i det amerikanske konsulentfirma Disaster Avoidance Experts, hvor de blandt andet beskæftiger med, hvordan pessimister og optimister arbejder sammen.

- Kognitiv bias er et mentalt mønster, der gør, at vi ikke kan se en situation helt objektivt - og agere ud fra, hvad der mest hensigtsmæssigt, siger han.

Hjernen har altså svært ved at se en idé, situation eller sag helt objektivt og uden påvirkning af, hvad vi ellers synes om verden.

Det kaldes altså med andre ord for ‘optimist bias’ og ‘pessimist bias’.

Det lyder måske lidt forvirrende, men det betyder for eksempel, at optimister kan være tilbøjelige til at undervurdere risiko og fare, mens pessimister kan overvurdere det.

Er du født pessimist eller bare blevet skuffet gennem livet?

Om du bliver født med et bestemt livssyn, eller det formes gennem oplevelser, er svært at slå helt fast. Det er begge eksperter enige i.

- Jeg mener, at du i høj grad er født med et livssyn, men at oplevelser i dit liv kan ændre lidt på det, siger Gleb Tsipursky.

Han forklarer, at når vi generelt kigger på forskellige personlighedstræk, er de ofte også sammensat af både arv og miljø. Personlighedstræk kan for eksempel være, om du er udadvendt eller indadvendt.

- Med personlighedstræk vil jeg overordnet sige, at 50-60 procent er genetik, 30-40 procent er fra opvæksten, og 10-20 procent er fra vores nuværende omstændigheder i livet, siger han.

Gleb Tsipursky mener, at den samme fordeling mellem arv og miljø gør sig gældende for, om man er pessimist eller optimist

Det er David De Meza helt enig i.

Han ved ikke, om vi kommer nærmere en endelig forklaring på, hvorfor man bliver det ene eller det andet.

- Det er svært at undersøge, hvor et livssyn stammer fra. For hvis to optimistiske forældre får et barn, der bliver optimist, er det så genetik eller miljø? Det er svært at svare på, siger han.

Få en ven, der er modsat dig

Det er ikke nødvendigvis bedst at være pessimist end optimist - eller omvendt.

Det vigtigste er, at du kan vende dit livssyn til din fordel.

Hvis du bliver opmærksom på din egen optimistiske bias eller pessimistiske bias, kan det være meget givende. Du skærper din opmærksomhed på det ved at tale med en, der har det modsatte livssyn.

Det forklarer Gleb Tsipursky.

- Du skal alliere dig med en, der er det modsatte af dig selv. Vi har nemlig alle nogle blinde vinkler, og her kan vi hjælpe hinanden, siger han.

Optimister kan for eksempel have svært ved at se, at de løber en stor risiko. Her kan en pessimist være en stor hjælp - for eksempel under en pandemi

- Optimister kan være mere tilbøjelige til at ignorere faren ved corona-pandemien eller undervurdere, hvordan krisen kan påvirke verdens økonomi. Det er typisk for optimister, at de undervurderer konsekvenser, siger Gleb Tsipursky og fortsætter:

- Det kan få dem i problemer. Her kan det være en fordel, hvis de har en nær relation, der er er pessimist. Så kan de vende idéer, tanker og tale om fremtiden - og på den måde hjælpe hinanden med at være opmærksomme på deres bias.

En anden teknik er altid at tænke grundigt over alternativerne, når du skal tage en beslutning eller får en idé.

- Når du er pessimist, og du hører en ny idé, vil du tænke på alle de ting, der kan gå galt. Men her skal du vende den om også og tænke på, hvad der kan lykkes, og hvad du kan få ud af det, siger Gleb Tsipursky og fortsætter:

- Det er noget, man skal minde sig selv om at gøre, men det er meget givende, når man lykkes med det. På den måde arbejder man uden om sine egen bias.

Svært at ændre dit livssyn

Hvis du (uden grund) bekymrer dig over 2021, ønsker du måske, at du kan få lidt af optimisternes håbefulde sind.

Og selvom man kan få det gennem venskab og snak med optimister, er det ikke det samme som at selv være optimist.

Hvis du gerne vil have et andet livssyn, kommer du nemlig virkelig på prøve - og Gleb Tsipursky mener slet ikke, at det er muligt.

- Du kan godt træne dig selv til at også se verden fra det modsatte perspektiv, men du kan ikke få et andet livssyn. Det vil altid være din grundindstilling, som du så skal arbejde imod. Men du kan udvikle mentale vaner, der kan hjælpe dig med at undgå dit ‘optimist’- eller ‘pessimist bias’, siger han.

Hvis du altid kommer 15 minutter for sent til arrangementer, så begynd at regne det ind i dine planer. Med tiden kan du måske lære at være mere realistisk med din tid.

- Men det er svært at gå imod sine mentale vaner og mavefornemmelse, når man har et bestemt livssyn. Også selvom det for eksempel gør, at man altid kommer for sent, fordi man er optimistisk omkring, at man sagtens kan nå det, siger Gleb Tsipursky.

Facebook
Twitter