Et årti med fest og ballade: Tiden efter corona kan blive som i 1920’erne

Verden har tidligere haft økonomiske og kulturelle opsving efter store kriser med krig eller sygdom.

Billede fra filmen The Great Gatsby fra 2013. Filmen foregår i New York i 1920'erne og bygger på F. Scott Fitzgeralds berømte bog, der af mange regnes for det værk, der bedst fangede den stemning af løssluppenhed, dekadence og optimisme, der prægede store dele af 1920'erne. En optimisme vi måske vil se igen, når corona-krisen er overstået. (© Warner Bros. Pictures)

For lidt over 100 år siden blev verden ramt af en dødbringende virus, der fik navnet den spanske syge.

I mere end to år hærgede virusset det meste af verden, og 50 millioner mennesker endte med at dø af sygdommen.

I mange lande indførte man, præcis som nu, restriktioner, der lukkede restauranter og kulturliv ned for at stoppe smitten.

Men da pandemien endelig var forbi i løbet af 1920, væltede folk ud af deres huse og lejligheder for at feste som aldrig før.

Og den fest fortsatte i årevis.

Derfor har 1920’erne også fået navnet “de brølende tyvere”, da et kæmpestort økonomisk opsving blandet med den nye jazzmusik gav et vildt, sprudlende og kreativt kulturliv.

Og måske kan corona-pandemien føre til et lignende opsving.

Det vurderer professor i nyere historie Aarhus Universitet Thorsten Borring Olesen.

- Man kunne godt forestille sig, at vi går ind i en hedonistisk periode [en periode hvor man dyrker nydelsen, red.]. Folk har fået en masse ideer derhjemme, der skal leves ud, når der åbnes op. Det, tror jeg godt, kan udløse et kulturboom, siger han.

Tiden lige nu minder om år 1920

Kigger man på økonomien, ligner den tid, vi er i nu, påfaldende meget tiden omkring år 1920.

Det skriver økonomerne Frank Øland og Johan Christensen fra Landbrug og Fødevarer i en økonomisk redegørelse, de udgav kort før jul.

Under den spanske syge (1918-1920) gik verdensøkonomien i stå. Ligesom vi ser til en vis grad ser nu.

Men økonomien kom - i modsætning til andre kriser som depressionen i 1930’erne og finanskrisen i 2000’erne - sig hurtigt igen.

Allerede i 1922 var der vækst i den amerikanske økonomi, som dengang - som nu - var verdens største.

Det år voksede økonomien i landet med seks procent og året efter med hele 13 procent.

Og der er ifølge de to økonomer god grund til at tro, at økonomien kommer sig lige så hurtigt efter corona. I modsætning til finanskrisen og børskrakket i 1929 er det nemlig ikke det finansielle system, der er brudt sammen.

Det er corona-pandemien, der forhindrer os i at bruge vores penge.

Og kigger man på, hvor mange penge danskerne har sparet op i 2020 sammenlignet med året før, er der en markant stigning.

I første kvartal af 2019 sparede de danske husholdninger ni procent af deres indkomst op. I andet kvartal 2020 var det tal steget til hele 21 procent.

Mange danskere har altså penge på kistebunden, der venter på at blive brugt, når samfundet åbner op igen. Helt ligesom i 1920.

Også store forskelle på dengang og nu

Selvom vi for hundrede år siden gennemlevede en pandemi, der på en række punkter minder om den, vi står i lige nu, er der også en række forskelle.

Den spanske syge brød nemlig ud efter fire år med krig i det meste af verden, forklarer Thorsten Borring Olesen.

- Først fire år med krig og så to år med en voldsom pandemi gjorde, at folk i årevis ikke havde haft mulighed for at more sig. Da de lysere tider endelig kom, var der en masse opsparet energi, der skulle ud, siger han og fortsætter:

- Corona-pandemien har indtil videre kun varet et år, så vi har nok ikke helt så meget opsparet energi, vi skal af med, når vi er på den anden side. Hvis der kommer et opsving bliver det kortere. Et par år i stedet for et helt årti, siger han.

1920'erne var en periode hvor mange kvinder oplevede en frihed, de ikke før havde haft. En frihed til at udtrykke sig kunstnerisk og seksuelt. Her er det et billede fra filmen "Den blå engel" (1930), hvor Marlene Dietrich sidder let påklædt. Den slags havde ikke været muligt få år senere i de mere konservative 1930'ere. (© WikiMedia Commons)

Krigen ændrede kønsrollerne

Den kulturelle eksplosion i 1920’erne skyldtes ikke kun, at en generation af unge i årevis ikke kunne feste og deltage i kulturelle arrangementer.

Første Verdenskrig havde nemlig også ændret ved kønsrollerne.

Fordi de unge mænd måtte drage afsted i krig, var det nødvendigt, at kvinderne indtog deres arbejdspladser, mens de var væk.

Og det førte til en generation af unge kvinder, der ikke var interesseret i at gå derhjemme. De ville arbejde og deltage i kulturlivet, fortæller Thorsten Borring Olesen.

- Det var ungdommen, der kastede sig ud i kultureksplosionen i 1920’erne. Mange kvinder havde tjent som sygeplejersker, chauffører og arbejdet på de fabrikker, der lavede ammunition til krigen. De ville ikke længere gå derhjemme, siger han og fortsætter:

- Før krigen måtte middelklassens kvinder desuden ikke gå nogen steder uden en anstandsdame. Det døde dog med krigen, for det var simpelthen ikke muligt. Kvinderne blev derfor vant til at gå i byen på egen hånd.

De nye kønsroller afspejlede sig også i moden, hvor det blev moderne for kvinder at gå i herretøj og have kortklippet hår.

Her ses fire kvinder fotograferet i Chicago i 1920'erne. Med korte kjoler (for den tid), kortklippet hår og bare arme, kaldte man dem for "Flappers". Flappers hørte jazz-musik, drak alkohol og røg offentligt - og de havde et friere forhold til sex, end deres forældre. De blev et symbol på "de brølende tyvere" - og på de nye kønsroller, der især gav kvinderne større frihed. Ordet "flapper" kommer fra Nordengland og betyder egentlig "lille pige", hvor hestehalen hænger og flapper mod ryggen. Det er dog også blevet brugt i betydningen "prostitueret", og mange var da også forargede over, hvordan disse unge kvinder opførte sig.

Kriser giver nye ideer

I det hele taget har kriser det med at udklække nye ideer.

Det skete også under Anden Verdenskrig, fortæller Thorsten Borring Olesen.

- Ideen om et forenet Europa, som vi i dag har med EU, blev født i modstandsgrupperne under Anden Verdenskrig. Her kom man frem til, at det var måden at undgå fremtidige krige på, siger han.

Foruden nye kønsroller blev en række andre ideer også født under Første Verdenskrig. Blandt andet ideen om, at man kan i højere grad kan styre økonomien.

- Krigen betød, at flere lande fik en krigsøkonomi, der var langt mere styret end før krigen. Det gik derfor op for politikere og økonomer, at statens rolle i økonomien kan være langt større. Og det er viden, vi stadig lever efter i dag, siger han.

Den oliekrise, som opstod i 70’erne, gav også en række nye ideer.

Fordi en voldsom stigende oliepris gjorde det dyrere at opvarme vores huse, begyndte at vi at isolere dem langt bedre.

Det var også her miljøbevægelsen blev født, fordi vi blev opmærksomme på, at ressourcerne på kloden ikke er uudtømmelige.

De bilfrie søndage blev indført i november 1973, fordi der var så stor mangel på benzin. Helt frem til foråret 1974, var det hver søndag forbudt at køre i sin bil - og det gav helt tomme veje som her på billedet. På en måde minder det om de billeder, vi har set fra rundt omkring i verden efter corona-nedlukningen. (© Nordfoto)

Hvad tager vi med fra corona-krisen?

Men hvilke nye ideer tager vi så med fra coronakrisen?

Det kan være svært at spå om, når vi stadig er midt i det, siger Thorsten Borring Olesen. Han tror dog, at corona kommer til at påvirke den måde, vi tænker globaliseringen på.

- Det kan blive et tilbageslag for globaliseringen - og jeg tror, vi kommer til at tænke det anderledes. Eksempelvis er det vigtigt, at vi har værnemidler og beredskab i det enkelte lande, så vi ikke igen står og mangler det midt i en krise, siger han og fortsætter:

- Og så tror jeg, at det er gået op for de europæiske lande, hvor afhængige vi er af handel med Asien. Vi kan eksempelvis ikke længere producere stål i Europa, og jeg tror, at vi vil gå tilbage til at producere mere på det lokale niveau.

Med andre ord kan det betyde, at man igen begynder at producere nogle varer mere lokalt, så de enkelte lande er klar, hvis vi igen havner i en pandemi.

Vi har også allerede set, hvordan hjemmearbejde og virtuelle møder har vist sig at virke ret godt til visse ting. Han spår derfor også, at krisen vil ændre måden, vi arbejder på.

De værste økonomiske kriser de sidste 100 år

  • 1929: Den store depression førte til et kæmpe fald i verdensøkonomien og betød rekordstor arbejdsløshed og fattigdom i mange vestlige lande. Krisen opstod efter at børsen i New York krakkede i oktober 1929. På trods af at den amerikanske økonomi allerede skrumpede i løbet af 1929, blev folk ved med at investere i aktier, der bare steg og steg. Til sidst var værdien af aktierne så langt væk fra virkeligheden, at det hele kollapsede. Det betød, at der i slutningen af 1932 var 30 millioner arbejdsløse i den vestlige verden. Krisen varede næsten et årti.

  • 1973: Da amerikanerne sendte militært isenkram til Israel for at hjælpe dem i krig mod Egypten og Syrien, havde de arabiske olieproducerende lande fået nok. OPEC-landene, som de hedder, besluttede at stoppe med at sælge olie til USA og dets allierede. Det betød, at olieprisen steg voldsomt og førte til en økonomisk krise i en række vestlige lande. Selvom Danmark ikke direkte var et af de lande, som OPEC-landene ikke ville sælge olie til, blev vi ramt fordi vores økonomi var så afhængig af de andre vestlige landes. Under krisen blev der herhjemme blandt andet indført bilfrie søndage for at spare på benzinen.

  • 2008: Da en af verdens største investeringsbanker Lehman Brothers i 2008 kollapsede, førte det en global finanskrise med sig. Danmark blev også hårdt ramt. Vores bruttonationalprodukt faldt med syv procent fra 2008 til 2009. En række år med minusvækst i økonomien fulgte, og først i 2015 var BNP på samme niveau som før krisen.

  • 2020: Da et nyt coronavirus spredte sig fra Wuhan i Kina til resten af verden sidste vinter, måtte mange lande lukke helt ned for samfundet. I Danmark betød nedlukningen af økonomien skrumpede med 7,4 procent - altså mere end under finanskrisen. Da vi endnu er midt i en nedlukning, ved vi endnu ikke, hvordan økonomien vil reagere.

FacebookTwitter