Et halvt år med corona: Det ved vi nu - og her mangler eksperterne stadig svar

Bør du bruge mundbind, og kommer der en anden bølge? Få overblikket her.

(Foto: Grafik: Mathias Jacobsen)
(Foto: Grafik: Mathias Jacobsen)

I januar 2020 begyndte et nyt og mystisk virus langsomt at sprede sig fra Kina til resten af verden.

I artiklen stod der, at det nye virus kun smittede fra dyr til mennesker.

Men mindre end en time efter, at artiklen blev udgivet, måtte den opdateres. For de kinesiske myndigheder havde nu bekræftet, at virusset smittede mellem mennesker.

Lige siden har forskere arbejdet på højtryk for at blive klogere på virusset, der har kostet mere end 500.000 liv på verdensplan.

Medierne har spyttet den ene historie ud efter den anden omkring smitte, symptomer og behandling, og det er efterhånden svært at få et overblik over forskningen.

Vi har derfor bedt en række danske eksperter gøre status. Vi har bedt dem komme med deres bud på, hvad der er den vigtigste viden fra de senest seks måneder. Og samtidig pege på, hvad vi stadig mangler at få svar på.

1

Afstand virker

En illustration af coronavirusset, der tydeligt viser knopperne på overfladen. (Foto: Handout. © Scanpix)

I det seneste halve år er forskerne blevet klogere på, hvordan virusset smitter.

- Den allervigtigste viden, vi har fået, er, at virusset kan smitte, uden man har symptomer. Det kan derfor smitte, før man bliver syg, siger Lars Jørgen Østergaard, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor ved Aarhus Universitet.

Og den viden har haft store konsekvenser for vores hverdag.

Det er nemlig blandt andet derfor, at vi har skullet holde afstand til hinanden, når vi for eksempel har været nede at handle.

Blandt de eksperter, vi har talt med, er der bred enighed om, at fysisk afstand virker. Men præcis hvilken afstand der er den rigtige, er sværere at give et præcist svar på.

- Vi kan dog se på forskning, at der er fem gange så stor risiko for at blive smittet, hvis der er under en meters afstand, fortæller Lars Jørgen Østergaard.

2

Smitter måske i meget små dråber

(Foto: THOMAS KIENZLE © Scanpix)

Hos Københavns Universitet, er professor og virolog, Allan Randrup Thomsen, enig i, at den ene meters afstand er godt. Samtidig peger han på, at større afstande er endnu bedre.

Det hænger sammen med den måde, forskerne nu ved, at coronavirusset spreder sig.

Allerede fra starten konstaterede forskere, at virusset primært spredte sig via større dråber af for eksempel spyt eller snot.

Virusset er altså dråbebåren og ikke luftbåren, som vi ser det med for eksempel mæslinger.

Alligevel har der været en del diskussion blandt forskere, om coronavirus måske kan smitte på en måde, som minder om de luftbårne virusser.

Ifølge Martin Tolstrup, der er lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, er det et definitionsspørgsmål.

- Virusset svæver ikke rundt uden at være inde i en dråbe. Men dråben kan jo godt være meget lille. På et eller andet tidspunkt er dråben måske så lille, at viruspartiklerne er inde i det, vi kalder en aerosol, siger han.

En aerosol er en dråbe, som er mindre end 0,1 milimeter i diameter. Mikrodråberne kan hænge længere tid i luften og sprede sig over længere distancer end større dråber.

Professor i klinisk mikrobiolog ved Syddansk Universitet, Hans Jørn Kolmos, bakker op om tanken om, at virusset kan smitte på denne måde.

- Vi lagde ud med to meters afstand mellem folk, fordi vi sagde, at de store dråber falder ned inden for armsafstand. Men nu har vi set eksempler på, at det nok smitter over længere afstande, siger han.

Ifølge Allan Randrup Thomsen debatteres det stadig blandt forskere, om virusset kan sprede sig gennnem aerosolerne.

- Men jeg tror, de fleste hælder til, at luftbåren smitte i hvert fald er en mulighed indendørs, især ved lavt luftskifte, siger han.

Som udgangspunkt er de fleste forskere enige om, at virusset spreder sig mest gennem dråber og gennem overflader som dørhåndtag.

Sådan lyder de officielle udmeldinger fra myndighederne i Danmark også.

3

Overvægtige er i øget risiko

(Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Hos både Sundhedsstyrelsen og de eksperter, vi har talt med, er der enighed om, at der er bestemte grupper i samfundet, som er særligt i risiko for at blive hårdt ramt, hvis de bliver smittet med virusset.

Det gælder blandt andet ældre personer over 70 år og ældre over 65 år, som samtidig har en kronisk sygdom. Kroniske sygdomme kan eksempelvis være astma eller KOL.

Men efter et halvt år med coronavirus ved forskerne nu også, at mænd rammes oftere end kvinder.

Desuden er der en øget risiko, hvis man har for meget på sidebenene.

- Der er en veldokumenteret øget risiko for personer med et BMI på over 35 og for personer, der har et BMI over 30 og samtidig har en kronisk sygdom.

Det forklarer ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor ved Aarhus Universitet, Lars Jørgen Østergaard.

Men præcis hvorfor, det er sådan, står stadig ikke helt klart.

-Vi ved, at immunsystemet er forskelligt fra mænd til kvinder. Men vi ved ikke særlig meget om, hvordan immumsystemet arbejder sammen med ens vægt, hormoner og fedtstof i kroppen, siger Lars Jørgen Østergaard.

4

Rammer meget sjældent børn

(Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Heldigvis har det vist sig, at det nye corona-virus meget sjældent rammer børn.

- Det var et gennembrud, da vi fandt ud af, at børn ikke er særligt modtagelige, og at de ikke smitter særligt meget. Det har haft betydning for, hvordan vi kunne åbne samfundet op igen, siger professor ved Aarhus Universitet, Søren Riis Paludan.

I løbet af de seks måneder, vi har kendt til sygdommen, er der dukket flere historier op i medierne om yngre mennesker, der blevet smittet.

Men de danske eksperter er enige om, at det sker i et meget begrænset omfang.

De yngre mennesker, der rammes, har som oftest haft en underliggende sygdom allerede.

- Der er meget få, som ikke har haft en underliggende sygdom i forvejen. Men de få kan i stedet have haft en genetisk defekt, der har gjort dem hyper-modtagelige over for sygdommen, fortæller Søren Riis Paludan.

5

Mistet lugtesans undrer eksperterne

Det virus, hele verden kæmper med lige nu, tilhører familien coronavirusser.

De fleste andre medlemmer af familien er relativt uskadelige og nøjes med at give en forkølelse eller mild influenza, hvis de rammer os.

Læger og videnskabsfolk kendte til coronavirusserne i forvejen, og derfor vidste man også, at det nye virus ville give en luftvejsinfektion hos dem, der blev smittet.

Men i dag ved vi også, at coronavirusset giver en sygdom, som sætter immunsystemet på voldsomt overarbejde hos nogle mennesker. Og det kan blive livstruende.

- Det er virusset, der trykker på startknappen, men det er egentlig en sygdom, hvor immunsystemet går amok, siger Søren Riis Paludan.

Ude på corona-afsnittene på landets syghuse har sygdommen overrasket lægerne af og til, fortæller overlæge på Aarhus Universitetshospital, Lars Jørgen Østergaard.

- Sygdommen er lumsk, og den er anderledes. Det kan gå meget hurtigt fra, at man har brug for lidt ilt, til at man lige pludselig har det rigtig skidt, siger han.

Hvorfor det hænger sammen, kan de eksperter, vi har talt med, endnu ikke svare på. Desuden er der flere ubesvarede spørgsmål om, hvordan sygdommen egentlig rammer os.

I løbet af det sidste halve år, har flere patienter oplevet symptomer, som undrer eksperterne.

- Hvorfor får nogle eksempelvis problemer med lugtesansen? Hvorfor kommer den type symptomer, og hvor længe har man de symptomer? Det mangler vi at finde ud af, siger Lars Jørgen Østergaard.

Han peger på, at vi desuden ikke ved meget om de varige skader, som nogle patienter får.

Det bakkes op af professor Søren Riis Paludan.

- Det viser sig, at enkelte patienter også bliver påvirket i hjernen og nogle får mikro-blodpropper. Vi skal nu finde ud af, hvad der gør, at enkelte patienter får den slags reaktioner, siger han.

6

Lægemidler fra genbrugskassen virker

(Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

En af de største opdagelser, som læger og forskere har gjort, er måske gået under radaren hos mange.

- Det er kæmpestort, at vi har fundet ud af, at sygdommen Covid-19, udover at være en infektionssygdom, også giver en betændelsesreaktion.

Det siger Søren Riis Paludan og fortsætter:

- Det er et videnskabeligt gennembrud, for det åbner op for en helt ny behandlingskasse med alle de stoffer, man tidligere har brugt til at stoppe betændelsesreaktioner.

En af de gamle kendinge i behandlingskassen er stoffet Dexamethason.

- Dexamethason dæmper betændelsesreaktioner, og hos patienter med Covid-19 virker det på den overreaktion, der sker i immunforsvaret, siger Søren Riis Paludan.

Dexamethason bliver givet til patienter, som er et stykke inde i deres sygdomsforløb.

Men hvis man opdager sygdommen i god tid, har forskere fundet et andet velkendt lægemiddel, der også har vist sig at have en positiv effekt. Det hedder Remdesivir.

Det blev oprindeligt udviklet til at bekæmpe hepatitis C, der er en leverbetændelse, som skyldes en infektion af en virus.

- Remdesivir stopper virussets evne til at opformere sig. Vi ved, at virus opformerer sig på måder, der minder om hinanden, så man gik i genbrugskassen og testede medicinen, siger Søren Riis Paludan og fortsætter:

- Videnskabeligt er det ikke verdens største gennembrud, men de samfundsmæssige betydninger er potentielt meget store.

De fleste lande er i dag begyndt at bruge begge lægemidler.

Noget tyder på, at de amerikanske forskere også har stor tiltro til Remdesivir. USA opkøbte i denne uge næsten alle verdens lagre af lægemidlet.

7

Ingen ved, hvor længe du er beskyttet

(Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Et stort ubesvaret spørgsmål er stadig, hvorfor nogle bliver meget syge af virusset, mens andre næsten ikke bliver berørt.

Det fortæller Martin Tolstrup, lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Han står i spidsen for et forskningsprojekt, hvor man undersøger immunitet hos Covid-19-patienter.

- Vi kan se på vores undersøgelser, at langt de fleste laver et kraftigt immunrespons med gode antistoffer. Så langt de fleste vil være beskyttet mod at få Covid-19, siger han.

De danske eksperter, vi har talt med, peger desuden alle på, at der stadig er mange ubesvarede spørgsmål om, hvor længe og i hvilket omfang, man er beskyttet, hvis først man har været smittet med sygdommen én gang.

- Vi ved ikke, hvor mange antistoffer man skal have for at være 100 procent beskyttet mod ny smitte. Men jeg vil antage, at man vil være beskyttet, hvis man blev smittet igen nu og her, forklarer han.

Men antistoffer er kun en del af, hvordan vores immunforsvar forsøger at beskytte os. En anden vigtig del er de såkaldte T-celler, der er immunceller, som bekæmper de celler, der er blevet inficeret med coronavirus.

- Vi ved meget lidt om T-cellerne. Men vi vil gerne vide mere om dem - for eksempel om de har en betydning for, hvem der hurtigt kommer igennem sygdommen, og hvem der ikke gør, siger Martin Tolstrup.

- Desuden kan T-cellerne også gøre os klogere på immunhukommelsen, altså hvor lang tid, man kan være immun over for sygdommen, siger han.

8

3.000 forsøg leder efter nye svar

(Foto: ANDREW CABALLERO-REYNOLDS © Scanpix)

De eksperter, vi har talt med, understreger alle, at der stadig er mange ubesvarede spørgsmål om coronavirusset og den sygdom, den giver.

- Vi har lært noget på nuværende tidspunkt, men hvert svar rejser nye spørgsmål. Sådan er det at befinde sig midt i en pandemi, hvor tingene udvikler sig hele tiden, siger professor i klinisk mikrobiolog ved Syddansk Universitet, Hans Jørn Kolmos.

De danske eksperter er dog alle optimistiske i forhold til, hvad det næste års tid kommer til at bringe af ny viden.

Ifølge overlæge og professor, Lars Jørgen Østergaard, har det seneste halve år også givet os meget vigtig viden om andet end selve virusset.

- Hvis verdenssamfundets forskere står sammen og kæmper mod så voldsom en udfordring som denne, kan vi nå helt vildt langt på ekstremt kort tid, siger han og fortsætter:

- Der er knap 3.000 forskellige forsøg i gang med behandlinger og vacciner i hele verden. Jeg er ret optimistisk i forhold til, at der kommer mere behandling, som virker.

Allan Randrup Thomsen, professor og virolog ved Københavns Universitet, peger også på udenlandske forsøg, der allerede er i fuld gang med at forsøge at udvikle en vaccine.

- En række vaccine-forsøg har indtil videre givet lovende resultater i aber eller fase 1-studier (forsøg med lille gruppe mennesker, red.).

Hvornår vaccinen er klar, kan ingen af de danske eksperter dog give et svar på.

Men professor Søren Riis Paludan fra Aarhus Universitet har alligevel et forsigtigt bud på, hvornår vi er blevet klogere på de nuværende forsøg med vacciner.

- Om et år ved vi, om de forsøg, der er blevet sat i søen, har virket, siger han.

Facebook
Twitter