Far føler sig bagud på point: Mette forsker i forældres adfærd i samværssager

Der er forskel på mødres og fædres adfærd i mødet med Familieretshuset, viser nyt ph.d.-projekt.

Mette Bisgaard er en af årets deltagere i Ph.d. Cup. (© Camilla Keller)

Hvert andet ægteskab i Danmark ender i en skilsmisse.

48 procent for at være helt nøjagtig. Det viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik fra 2020.

Men når mor og far går fra hinanden, handler det ikke altid kun om knuste hjerter og familiedrømme.

Mere end en fjerdedel af skilsmisserne ender i Familieretshuset, fordi forældrene ikke kan blive enige om, hvor mange dage børnene skal være hos mor eller far.

Men hvordan har fædre og mødre det egentlig, når de står overfor en sag i Familieretshuset, der kan have stor betydning for deres samvær med deres børn?

Det har Mette Bisgaard valgt at undersøge i sin ph.d.-afhandling, som hun skal formidle til årets Ph.d. Cup.

Hun er 31 år og postdoc i Statskundskab fra Aarhus Universitet, hvor hun forsker i borgernes møde med velfærdsstaten.

Her har hun set på mødres og fædres adfærd før, under og efter mødet med Familieretshuset som del af et større forskningsprojekt om forskelsbehandling i samværssager.

Mødre forbereder sig mere til mødet

Mette Bisgaard har under sin ph.d.-afhandling blandt andet overværet 50 samværssager i Familieretshuset og interviewet forældrene efter deres møde, mens over 500 forældre har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse.

Gennem projektet har hun opdaget, at der sker meget allerede inden forældrene skal til møde med Familieretshuset.

- Der er virkelig meget på spil for forældrene. Derfor er der også mange forældre, der forbereder sig, fordi de gerne vil fremstå bedst muligt til mødet. Nogle forældre kontakter organisationer som Mødrehjælpen, Foreningen Far eller en advokat. Andre forhører sig hos venner eller bekendte, der tidligere har haft en sag i Familieretshuset, siger Mette Bisgaard.

Men Mette Bisgaards forskning viser også, at forældrene forbereder sig forskelligt.

- Mange mødre har for eksempel forberedt, hvad de gerne vil sige til mødet, mens flere fædre fortæller, at de tog mødet, som det kommer. De tænker måske argumenter på vej til mødet, men de har ikke den samme detaljerede forberedelse, siger Mette Bisgaard.

Fædre tror i mindre grad på sig selv, og mødre går mere i detaljer

Mødet i Familieretshuset består af flere faser, når der skal forhandles en ny samværsaftale mellem forældrene.

Først får parterne mulighed for at fremlægge deres argumenter for en jurist og børnesagkyndig. Derefter kommer der en pause, hvor parterne efterfølgende sætter sig sammen igen for at lave en ny aftale, der handler om samværet med deres børn.

Men ph.d.-afhandlingen viser, at fædrene ofte føler sig bagud på point, inden de overhovedet træder ind til mødet i Familieretshuset.

- Fædrene har en lavere grad af tiltro til egne evner, end mødrene har. Allerede inden de går ind til mødet, tror fædrene i mindre grad på, at de kan tale deres sag. Hvis man ikke tror så meget på sig selv, er det også sværere at føre handlingerne ud i livet, siger Mette Bisgaard.

Desuden viser forskningen, at mødrene taler mere på mødet og også kommer med flere detaljer omkring børnene, når det gælder emner som trivsel og venner.

Ved mødet fremhæver fædrene ofte de positive historier ved samværet, fordi de gerne vil øge samværet, mens mødrene oftere peger på ting, som fungerer mindre godt under samværet.

Det skyldes, at mødrene gerne vil beholde den nuværende samværsordning eller øge den til deres egen fordel, fortæller forskeren.

Når det kommer til selve aftaledelen om samværet under mødet, viser Mette Bisgaards observationer, at mødrene er mere fastholdende i deres oprindelige udspil til en aftale, mens fædrene er langt mere villige til at gå på kompromis, når de skal forhandle om en ny samværsaftale.

Der har rollerne som bopælsforælder og samværsforælder muligvis en betydning.

Juridiske roller gør en stor forskel

Når forældre skal underskrive skilsmissen, skal de i samme ombæring også finde ud af, hvem der er bopælsforælder og samværsforælder.

Det har betydning for forældrenes adfærd i Familieretshuset, fordi det stiller dem i to forskellige positioner, vurderer ph.d.-afhandlingen.

Forældrene beslutter selv, hvem der skal have de to forskellige juridiske roller, men rollerne gør også, at de ikke har lige meget at skulle have sagt.

- Det betyder, at mødre og fædre ikke er lige, når de kommer til mødet om samvær, fortæller Mette Bisgaard.

I 86 procent af alle skilsmisser i Danmark er mødrene bopælsforælder, hvorimod fædrene er samværsforælder.

- Forældrene har ikke de samme ressourcer og kompetencer til at besvare de spørgsmål, der bliver stillet, fordi deres roller er forskellige. Man kan ikke forvente, at samværsforælderen kan svare lige så fyldestgørende på de samme spørgsmål, som bopælsforælderen kan.

Ved møderne bliver fædrene ofte stillet de samme spørgsmål som mødrene, fordi juristerne og de børnesagkyndige gerne vil behandle begge forældre lige.

Men det kan udfordre fædrene.

- Hvis et barn for eksempel bor hos mor i ti dage ud af en to ugers periode, har hun mere kontakt til børnenes daginstitutioner, skole og venner. Derfor kan moren ofte også fortælle mere om barnets hverdag og trivsel end faren, fortæller Mette Bisgaard.

Det er heller ikke tilfældigt, at det er moren, der ofte får tildelt rollen som bopælsforælder med det samme.

- I mange familier er det naturligt, at mor bliver bopælsforælder, og far bliver samværsforælder. Det skyldes både sociale normer, men også at mødrene ofte har haft mere ansvar for barnet, inden forældrene går fra hinanden.

Til forhandlingerne om en ny samværsaftale bliver bopælsforælderen ofte også spurgt, om de kan acceptere aftalen, som er blevet lavet i Familieretshuset.

- Det betyder også, at det ofte er mødrene, der får det sidste ord i sådan en forhandling, fortæller Mette Bisgaard.

Mere ansvar for børnene giver mere lighed

Mette Bisgaard tror på, at hvis der kommer mere ligestilling i forældrerollerne, hvor begge forældre har mere ansvar for deres børn, før parret går fra hinanden, står de også bedre i en potentiel samværssag i Familieretshuset.

Hun forklarer, at forskning viser, at i langt de fleste tilfælde er det mødrene, der tager børnene med til lægen og tager størstedelen af børnenes sygedage.

- Den måde, man organiserer sig på inden en skilsmisse, har også betydning for, hvordan man organiserer sig, efter man bliver skilt, siger Mette Bisgaard - og opfordrer familier til at se på den måde, de indretter sig på.

For hvis man som par pludselig går fra hinanden og ender i konflikt, kan det rent faktisk have konsekvenser for forældrene, og for hvor meget man i fremtiden må se sine børn, lyder det fra Mette Bisgaard.

Du kan høre Mette Bisgaard fortælle mere om sin ph.d.-afhandling i Ph.d. Cup, der vises i aften på DR2 og DRTV klokken 21.30.