Misdannede kønsorganer, infertilitet og fosterskader.

Det er ikke småting, som visse typer af de såkaldte azoler kan føre til.

Azoler er stoffer, der især bruges til at bekæmpe svampeinfektioner, men som i mange tilfælde også har vist sig at påvirke dyr og menneskers hormonbalance.

Og nu kan endnu to azoler tilføjes gruppen af hormonforstyrrende stoffer. Ét af disse kan anvendes lovligt som sprøjtemiddel i landbruget i EU, dog bruges det ikke i dansk landbrug. Det kan dog være blevet anvendt på importerede fødevarer.

Det konkluderer en ny undersøgelse, som DTU Fødevareinstituttet har lavet.

Terje Svingen, der er gruppeleder i forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi, er en af forskerne bag.

- De kan findes i mange fødevarer. For eksempel korn, frugt og grønt. Men vi bliver normalt ikke udsat for skadelige mængder. Problemet er, at de påvirker samme system som mange andre hormonforstyrrende stoffer. Det kan samlet have en betydning, siger han og fortsætter.

- Vores undersøgelse viser, at det især kan skade fosterudviklingen.

Men du kan selv gøre noget for at minimere, hvor meget du bliver udsat for, understreger forskerne.

Han-rotter udvikler sig mere feminint

Forskerne har i denne omgang undersøgt to azoler: Flusilazol og triticonazol.

Det sidstnævnte er lovligt i EU, hvor det bruges til at bekæmpe svampeinfektioner i landbruget.

Men forskernes konklusioner gælder formentligt også for andre azoler, vurderer Terje Svingen.

Siden 2007 har gruppen nemlig undersøgt en lang række azoler.

- Det, vi ser, er, at de påvirker hormonproduktionen direkte ved blandt andet at nedsætte produktionen af mandligt kønshormon. Det kan især påvirke fostre af hankøn, siger han.

Undersøgelsen er baseret på rotteforsøg. Forskerne ser, at hanrotterne, der er udsat for stoffet i fostertilstanden, groft sagt udvikler sig i en mere feminin retning.

I visse tilfælde ses også misdannede kønsorganer og fosterskader.

Og selv om der er langt fra rotter til mennesker, kan forsøgene fortælle noget om stoffernes betydning for os.

- Vi har god grund til at tro, at stofferne også kan påvirke mennesker på en lignende måde, men effekterne i vores forsøg er set ved langt højere doser end det, mennesker kan blive eksponeret for fra fødevarer.

Det forklarer en af de andre forskere bag undersøgelsen, seniorforsker Sofie Christiansen.

Mange stoffer forstærker negativ effekt

Onsdag skal Sofie Christiansen præsentere gruppens resultater for forskere og andre interesserede til et arrangement på Rigshospitalet. Hendes budskab er, at azoler er hormonforstyrrende.

Og selv om at stofferne kun findes i langt lavere mængder i vores omgivelser, end rotterne i forsøget blev udsat for, er der grund til bekymring.

- Mange kemiske stoffer, ikke kun disse svampemidler, er kendt for at påvirke mandlig reproduktion, og hver af disse forbindelser kan bidrage til en samspilseffekt – populært kaldt en cocktaileffekt.

I undersøgelser af cocktaileffekter, hvor forsøgsdyr for eksempel udsættes for flere forskellige kemiske stoffer samtidig, har forskere set, at mange stoffer kan forstærke hinandens negative effekt.

- Det giver derfor ofte mening af se på stoffernes samspilseffekter, og ikke kun et stof ad gangen, forklarer Sofie Christiansen.

Helt klart skadeligt i store mængder

Bag Rigshospitalets arrangement står Center for Hormonforstyrrende Stoffer. Et center, der er blandt andet rådgiver myndighederne om hormonforstyrrende stoffer.

I spidsen for centeret er Anna-Maria Anderson, som også er forskningsleder på Rigshospitalets klinik for Vækst og Reproduktion.

Hun mener, at den nye forskning fra DTU er vigtig. Men samtidig har vi endnu ikke nok viden til at fastslå, om lovgivningen skal strammes.

- De her stoffer er helt klart skadelige i store mængder. Men om de bør reguleres mere afhænger af, hvor stor risiko de udgør for os mennesker, hvilket igen afhænger af i hvor høj grad, vi bliver udsat for dem, siger hun.

Vask din grøntsager – og overvej økologi

Hvorvidt stofferne i fremtiden vil blive mere reguleret er altså usikkert.

DR Viden har forsøgt at kontakte Fødevarestyrelsen. På nuværende tidspunkt henviser styrelsen dog til DTU’s eksperter på området.

Men hvis du er bekymret, findes der en række ting, du selv kan gøre for at minimere, hvor meget sprøjtemiddel du bliver eksponeret for.

- Du kan købe økologisk korn, grøntsager og frugt – og alternativt danske varer. De indeholder generelt færre rester fra sprøjtemidler, fortæller Sofie Christiansen.

Derudover skal du også huske at vaske grøntsagerne og frugten grundigt. Det kan nemlig også fjerne en stor del af eventuelle rester af sprøjtemidler.

I den seneste store rapport om pesticidrester i fødevarer konkluderede DTU og Fødevarestyrelsen i øvrigt, at de generelle niveauer af forskellige sprøjtemiddelrester i fødevarer på det danske marked ikke bør give os almindelige forbrugere anledning til bekymring. Dog ser den rapport kun på eksponering fra pesticider via fødevarer.

Artiklen er opdateret: Artiklen er opdateret, da stoffet triticonazol er lovligt i EU, men ikke bruges i dansk landbrug. Det kan dog være anvendt på importeret fødevarer. Dette er blevet fremhævet i indledningen.