Fjern en del af immunforsvaret og brems kræften: Ny viden giver håb for bedre behandling

Nytænkende museforsøg kan føre til bedre behandling hos kvinder med æggestokkekræft.

Kræftceller kan snyde en immuncelle kaldet en makrofag (lilla på billedet) til at beskytte og hjælpe sig.

Selvom kemoterapi, stråling og kirurgi er nogle af de mest effektive våben, lægerne har i behandlingen af kræft, er de langt fra de eneste våben længere.

De seneste år har især immunterapi vundet frem.

Grundtanken er at gøre kroppens eget forsvar mod blandt andet kræft – immunforsvaret – bedre rustet til at genkende og bekæmpe kræftceller.

Men trods store fremskridt er det langt fra alle typer kræft, som immunterapi endnu virker imod.

Tag for eksempel på æggestokkekræft. Det kan være meget svær at opdage, da symptomerne ofte er vage og svære at genkende.

Sygdommen opdages derfor ofte sent, og dødeligheden er høj.

Seks ud af ti er døde fem år efter, at de har fået diagnosen.

Indtil videre har immunterapi ikke virket særligt godt for de fleste med æggestokkekræft. Men det kan nu ændre sig.

Det fortæller Anders Etzerodt, der er adjunkt i immunologi ved Aarhus Universitet.

- Vi har lavet en ny behandling, hvor vi faktisk går ind og fjerner én type immuncelle, fordi den, ironisk nok, hjælper kræftcellerne, forklarer han.

Modsat klassisk immunterapi, hvor lægerne gør bestemte dele af immunforsvaret stærkere og bedre rustet til at bekæmpe kræften, fjerner Anders Etzerodt altså bestemte celler fra immunforsvaret.

Og det viser sig at bremse æggestokkekræft hos mus.

Nu håber Anders Etzerodt, at den gør det samme hos mennesker.

Og at behandlingen også kan bruges ved en række andre kræftformer.

Immuncelle beskytter og hjælper kræftceller

Den type celle, som Anders Etzerodt forsker i, hedder en makrofag.

Det er en celle, som har en række vildt forskellige roller i kroppen.

Den er for eksempel med til at danne blodkar, og den spiller en vigtig rolle i forbrændingen af fedt.

- Men den er også kroppens skraldemand. Den fjerner mikroorganismer og kroppens egne døde og syge celler, fortæller Anders Etzerodt.

Hvis en celle begynder at opføre sig mærkeligt, for eksempel fordi den er på vej til at blive en kræftcelle, vil makrofager ofte fjerne den, inden den bliver rigtig farlig.

Så det virker det jo ret ulogisk at fjerne makrofager for at forhindre kræft.

- Men hvis kræften er udviklet, er det anderledes. Så vil kræftcellerne have fået egenskaber, der gør, at makrofagerne ikke længere ser dem som noget, der skal fjernes. Tværtimod snyder kræftcellerne makrofagerne til hjælpe dem.

Kræftcellerne kan altså kommunikere med makrofagerne på en måde, så makrofagerne tror, at de er sat i verden for at beskytte kræften.

Pludselig vil makrofagerne blandt andet beskytte kræftcellerne fra resten af immunforsvaret og hjælpe med at danne blodkar i tumoren - hvilket er afgørende for, at tumoren kan vokse sig rigtig stor og farlig.

Derfor er der også fyldt med makrofager i og omkring tumorer.

Livet for kræftceller er surt uden makrofager

Derfor er tanken enkel: Fjern makrofagerne og gør livet surt for kræftcellerne.

Og det er det, Anders Etzerodt forsøger at gøre. I mus med æggestokkekræft.

Men en stor udfordring er, at forskellige makrofager spiller forskellige roller. Mens nogle hjælper tumoren, kan andre faktisk være med til at bekæmpe den.

Desuden bliver der hele tiden dannet nye makrofager i knoglemarven, så de er heller ikke lette at komme af med.

- Så det, vi har gjort, er at fjerne to helt specifikke typer makrofager, som spiller en negativ rolle i æggestokkekræft, forklarer Anders Etzerodt.

Når de to makrofager var væk, skrumpede kræftknuderne i musene, og der opstod færre metastaser, hvilket betyder, at kræften spredte sig mindre.

Og musene så endda ud til at have det fint, selv om de var blevet to celletyper fattigere.

I hvert fald så længe, at de ikke fejler andet.

- Vi ved ikke, om musene er mere udsatte, hvis de kommer i nogle stressede situationer. Men så længe de er raske, kan de tilsyneladende godt undvære de to celletyper.

Efter noget tid bliver de to typer af makrofager erstattet af nye makrofager.

Men i mellemtiden har musenes immunforsvar fået en chance for at bekæmpe kræften.

- Og så er der også noget, der tyder på, at kræftcellerne er mere modtagelige overfor kemoterapi, når de to typer makrofager ikke er tilstede, siger Anders Etzerodt.

Behandling kan være klar om 10 år

Daniel Hargbøl Madsen er seniorforsker ved Nationalt Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital.

Han har ikke været med til at lave den nye undersøgelse, men har med interesse læst om den.

- Det er en meget elegant undersøgelse, som viser en sammenhæng mellem makrofager og kræft på en meget overbevisende måde, siger han og fortsætter.

- Men vi skal tage det med ro. Der er tale om en musemodel, og vi har endnu ikke et medikament, der kan fjerne de her makrofager hos mennesker.

Han vurderer derfor, at en egentlig behandling baseret på Anders Etzerodts forskning ligger et stykke ude i fremtiden.

- Men forskningen her åbner helt sikkert op for mere forskning i den her retning, siger han.

Anders Etzerodt giver ham ret i, at en ny behandling ikke er lige om hjørnet.

- Vi plejer at sige 10 år, for den her slags tager tid. Men jeg er overbevist om, at det at fjerne bestemte typer af makrofager bliver en del af behandlingen for flere kræfttyper på et tidspunkt, siger han.

Den nye forskning er blevet udgivet i det akademiske tidskrift Journal of Experimental Medicine.