Flere danskere får livsfarlig diabetes - og forskerne aner ikke hvorfor

Antallet af mennesker med diabetes stiger. Her er forskernes bedste bud på hvorfor.

(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto: Bertrand Gray @ Scanpix)

I dag er det international diabetesdag.

Men der er ikke noget at fejre, for antallet af mennesker med diabetes vokser år for år.

Det er primært fordi, flere og flere får diabetes type 2, som blandt andet skyldes livsstil. Stigningen forklares ofte med, at mange lever usundt, bliver fede og ikke bevæger sig nok.

Men en mindre del af væksten skyldes noget andet. For flere mennesker får også diabetes type 1, og den udvikling kan ikke umiddelbart forklares ud fra, hvordan vi lever vores liv.

Det fortæller Niels Jessen. Han er forskningschef på Steno Diabetes Center i Aarhus.

- Stigningen er på to-tre procent om året, og det ses i hele verden, og vi ved ikke hvorfor. Det er da helt klart noget, vi skal tage alvorligt, siger han og fortsætter.

- For kun hvis vi kender forklaringen, kan vi vende udviklingen.

Immunforsvaret angriber kroppen selv

Diabetes type 1 er en alvorlig sygdom, som er kronisk og betyder, at man er afhængig af medicin resten af livet.

- Baggrunden for sygdommen er lidt et mysterium. Vi kender nemlig ikke den udløsende faktor, siger Niels Jessen.

Men selv om forskerne ikke ved, hvad der starter diabetes, ved de meget om, hvad der sker i udviklingen.

Masser at undersøgelser viser nemlig, at det er immunforsvaret, der pludselig begynder at opføre sig som om, at de insulinproducerende celler i bugspytskirtlen er en slags fremmede vira.

Og de skal væk, mener immunforsvaret.

Derfor sender det sit tunge skyts efter cellerne. I løbet af kort tid bliver cellerne udryddet.

De celler, der er forsvundet, er væk for altid. Det betyder, at kroppen ikke længere producerer hormonet insulin, som er afgørende for at styre sukkermængden i vores blod.

Derfor vil folk med diabetes type 1, som ikke er i behandling, have skyhøjt blodsukker. Det er ødelæggende for kroppens funktion og vil med tiden betyde, at organerne står af.

Uden behandling vil man dø i løbet af få måneder.

Flere lever længere med diabetes

Man kan aldrig blive kureret, men man kan leve langt og godt med diabetes type 1 i dag, hvis man er velbehandlet.

Og netop det er faktisk en stor del af forklaringen på, hvorfor flere har diabetes type 1. Det fortæller Marit Eika Jørgensen, som er forskningsleder og overlæge på Steno Diabates Centeret i København.

- Den primære grund til, at flere danskere har sygdommen, er, at man lever længere med den i dag. Men selv hvis det er trukket fra, ser vi altså stadig en stigning i, hvor mange der får sygdommen, siger hun.

Hun bemærker desuden, at der også er en tendens til, at diabetespatienterne bliver yngre. Der er altså ikke kun flere, der får sygdommen. De får den også tidligere i livet.

Giver koldt vejr diabetes?

Men hvorfor gør immunforsvaret pludselig noget så dumt som at udrydde celler, der er livsvigtige for kroppen?

- Det ved vi ikke. Der er teorier, men de er i det eksplorative hjørne, fortæller Niels Jessen.

En teori, som forskerne har, er at vejret spiller en rolle.

- Groft sagt ser vi mere af sygdommen, jo længere nordpå, vi er. I Finland og Norge er de mere plaget, end vi er, og sydpå mindre.

Og nok så vigtigt: Hvis mennesker flytter fra nord mod syd, falder deres risiko for diabetes type 1, så den ligner risikoen i det område, de flytter til.

Det er altså ikke særligt uheldige gener, der gør nordboere mere udsatte.

- Vi kan også se, at flere får konstateret sygdommen om vinteren. Så vejret ser ud til at spille en rolle, konkluderer Niels Jessen.

(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto @ Alvin Mahmudoov)
(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto @ Alvin Mahmudoov)

Når en sygdom reagerer, som om kroppens egne celler pludselig er vira, og den især gør det, når det er koldt, tyder det på én ting.

- Vi tror, at en virusinfektion starter sygdomsudviklingen. Men vi ved ikke, hvilken infektion, siger Niels Jessen.

Men der er flere forskergrupper, der leder efter den mystiske virus. For hvis de kan finde og fjerne den, kan vi i fremtiden måske undgå, at så mange får diabetes type 1.

Gør vi for meget rent?

Der er også andre teorier end "virus-teorien". For diabetes er ikke den eneste sygdom, som stiger, uden at forskerne kan forklare hvorfor.

Det ses også ved en lang række andre autoimmune sygdomme, altså sygdomme hvor immunforsvaret angriber kroppens egne celler.

Og derfor spørger læger og forskere: Hvorfor angriber vores krop oftere og oftere sine egne celler?

- Der er en teori om, at immunforsvaret ikke bliver modnet rigtigt, fordi vi simpelthen lever i for rene omgivelser.

Baggrunden for den teori er, at immunforsvaret i løbet af barndommen skal møde en mængde forskellige mikroorganismer for at blive "uddannet".

Men i en verden, hvor vi gør meget rent, har færre husdyr og i det hele taget har fået fjernet mikroorganismer i vores omgivelser, så går det ud over immunforsvarets "uddannelse".

Og så er tanken, at det dårligt uddannede immunforsvar lettere begår fejl som for eksempel at angribe kroppens egne celler.

- Vi kan se, at folk, der bor på landet og har flere husdyr, får færre autoimmune sygdomme. Det understøtter jo teorien, siger Niels Jessen.

De kontroversielle teorier

Genetik spiller også ind i din risiko for at få diabetes type 1. Visse gener øger simpelthen risikoen.

- En kontroversiel forklaring er derfor, at flere med de uheldige gener overlever og får børn i dag, fordi vi har medicin. Det betyder, at der for hver generation bliver flere med de uheldige gener, og derfor er der flere, der får sygdommen, siger Niels Jessen.

Han understreger dog, at den teori er ringe underbygget af forskning.

- Og endelig så er der også snak om, at nogle af de ting, der øger risikoen for type 2 diabetes – altså usund livsstil – også øger risikoen for type 1, siger Niels Jessen.

Det er nemlig alt for enkelt at dele diabetes op i to. Når forskerne dykker ned i det, viser det sig, at der findes flere typer, som mere eller mindre er blandinger af de to hovedtyper.

Hvorvidt alle forklaringerne spiller ind, og hvad der er afgørende, ved forskerne ikke. Men jagten på en forklaring er afgørende, hvis udviklingen skal bremses. Det mener Niels Jessen.

- Der er nok flere faktorer på spil – og når vi kan forklare, hvordan diabetes type 1 starter, vil vi også langt bedre kunne forebygge sygdommen, slutter forskeren.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter