Sid ikke for meget ned. Sørg for at få dine fuldkorn. Spis lidt mindre forarbejdet kød såsom bacon, pølser og pålæg. Vær fysisk aktiv. Drop smøgerne. Og også alkoholen, hvis du får lidt for meget af den.

Du har sikkert hørt hele parolen før. Og det er lettere sagt end gjort. For dig, mig og de fleste andre mennesker med adgang til velfærdslivets goder.

Men velmenende mødre og belærende sundhedstyper har nu fået endnu en god grund til at minde os almindeligt dødelige om at leve lidt sundere.

En stor undersøgelse viser nemlig, at antallet af danskere under 50 år, der får tyk- eller endetarmskræft stiger.

- I perioden 2003-2012 er der sket en årlig stigning på 3,1 procent i risikoen for nye tilfælde af tyktarmskræft blandt de 0-49 årige. I den aldersklasse var der 548 danskere i 2003-2012, der fik konstateret tyktarmskræft. Så selv om det er relativt små tal, går det jo den forkerte vej.

Det siger Gerda Engholm, der er seniorstatistiker i Kræftens Bekæmpelse og har bidraget til undersøgelsen.

Blandt de 20-29 årige er stigningen endnu højere.

Bevægelse forebygger kræft

Undersøgelsen viser ikke noget om, hvorfor antallet af unge, der får tarmkræft, stiger.

Men ifølge Gitte Laub Hansen, der er projektchef og ekspert i forebyggelse hos Kræftens Bekæmpelse, er ændringer i vores livsstil en afgørende faktor.

Det går på en række områder nemlig den forkerte vej, når det kommer til unges vaner i forhold til fysisk aktivitet, kost, alkoholforbrug og rygning.

- Hvis vi ser på den helt unge gruppe, de 16-24 årige, er der 78 procent, som sidder ned i mere end otte timer hver dag. Samtidig vokser antallet af overvægtige, siger Gitte Laub Hansen.

Overvægt er en af de vigtigste risikofaktorer i forhold til at udvikle tarmkræft, og ikke overraskende hænger overvægt ofte sammen med mangelfulde kost- og aktivitetsvaner.

Derfor opfordrer Gitte Laub Hansen til, at vi får mere fokus på hverdagsvanerne omkring kosten og den fysiske aktivitet.

- Vi ved, at fysisk aktivitet kan være med til at beskytte mod kræfttyper som tarmkræft, brystkræft og livmoderhalskræft på grund af de hormoner, der bliver udløst, når vi er fysisk aktive, siger Gitte Laub Hansen.

Alene det, at du rejser dig op flere gange i løbet af en stillesiddende arbejdsdag, kan faktisk gøre en forskel. For så snart du gør det, aktiverer du flere af kroppens store muskler.

- Selvom mange af os har et stillesiddende arbejde, er der ret simple muligheder for at få mere bevægelse ind i hverdagen: Vælg printeren længst væk fra kontoret, hæv dit arbejdsbord, gå en tur i pausen og så videre, siger Gitte Laub Hansen.

Mindre bacon og mindre portioner

Også kosten efterlader rum for forbedring. Især indtaget af forarbejdet kød såsom pølser, bacon og kødpålæg øger risikoen for tarmkræft.

- Det, at vi er erklærede baconelskere, spiller altså en rolle. Enhver reduktion i forarbjedet kød nedsætter risikoen, og især mænd spiser alt for meget forarbejdet og rødt kød, siger Gitte Laub Hansen.

Ifølge de officielle kostråd bør vi ikke spise mere end 500 gram rødt kød om ugen. Mange mænd spiser det dobbelte, mens kvinder i gennemsnit ligger tæt på anbefalingen.

Gitte Laub Hansen anbefaler at skifte noget af det røde og forarbejdede kød ud med fisk, kylling- eller vegetarisk for den sags skyld:

- Og så skal vi spise mindre. De fleste af os, uanset om man så har en ph.d. i ernæring, er følsomme overfor det, vi kalder portionsstørrelses-effekten, siger hun.

Størrelsen på de portioner af mad, vi spiser, er nemlig vokset. Og det er ikke nødvendigvis vores egen skyld. Tallerkenerne er blevet større, og det samme er de portionsstørrelser, der anbefales i fx opskriftsbøger, ifølge Gitte Laub Hansen:

- Det er i høj grad producenternes medansvar. De har vænnet os til større portioner, og du har ikke noget at sammenligne med. Ingen kan huske, hvor stor en portion var før i tiden, siger hun.

Hun efterlyser, at der sker ændringer både i vores madkultur og i den måde, som markedet promoverer mad i større mængder.

- Vi skal derhen, hvor god kvalitet er vigtigere end mængde, og hvor en fests succes ikke afgøres af, om der var rigeligt med mad, siger Gitte Laub Hansen, der også fremhæver en særligt glædelig udvikling i vores madvaner:

- Det er lykkedes af fordoble danskernes indtag af fuldkorn de sidste 10 år, og det er især de unge mænd, som spiser masser af rugbrød, der topper statistikken.

Ligesom med den fysiske aktivitet viser forskning, at fuldkorn forebygger tarmkræft.