FN opfordrer til at forbyde dyremarkeder: Derfor kan farlige vira udspringe derfra

Globalisering og tæt kontakt med vilde dyr øger risikoen for pandemier.

På såkaldte wet markets i lande som Kina er der flere forskellige vilde dyr. Det skaber en god cocktail for vira, der kan hoppe fra art til art. (Foto: WAHYUDI © Scanpix)

FN
opfordrer verdens lande til at forbyde markeder med handel af vilde dyr som det i Wuhan i Kina, hvor Covid-19-udbruddet måske begyndte.

Der er tale om markeder, hvor flere forskellige vilde dyr, både levende og døde, sælges og er samlet på mindre områder.

Forskere er stadig usikre på, hvordan Covid-19-virusset er opstået, og hvorvidt det egentlig har forbindelse til markedet i Wuhan.

Formentlig kommer virusset fra en flagermus, og så har den været igennem et andet dyr for at kunne smitte mennesker. Processen er kompliceret og svær at undersøge.

Men uanset, hvordan det nye coronavirus opstod, kan markeder med vilde dyr øge risikoen for såkaldte zoonoser - sygdomme der springer fra dyr til mennesker. Og sygdommene kan være farlige.

Det er der flere grunde til.

Tættere kontakt med vilde dyr

Jo tættere vi mennesker er på dyr, desto større risiko er der for zoonoser.

Det er den åbenlyse konklusion i en ny undersøgelse fra blandt andet University of California, hvor forskere har undersøgt 139 vira, som mennesker deler med andre pattedyr på land.

I undersøgelsen, hvor forskerne ikke tager stilling til, om zoonoserne er farlige eller ej, fremhæver de husdyr som svin, kvæg og heste som de største smittekilder, mens hunde og katte også spiller en rolle.

- Og det giver jo god mening, da vi mennesker jo er meget tætte på dem. Men det er ikke her, vi oplever de farlige pandemier, siger Lars Erik Larsen, der er professor i veterinær virologi ved Københavns Universitet.

- Det kan godt være, at en hundevirus for mange år siden gav problemer hos mennesker, men så har vores kroppe formentligt tilpasset sig virusset med tiden, fortsætter han.

I undersøgelsen nævner forskerne også vilde dyr som flagermus, gnavere og primater som en kilde til zoonoser.

Ifølge forskerne kommer mennesket tættere på de her dyr, når vi udrydder deres leveområder og sælger eller opsøger dem på markeder som det i Wuhan.

Netop de vilde dyr kan have

potentielt
farlige sygdomme, som er ukendte for menneskekroppen, forklarer Mads Frost Bertelsen, der er dyrlæge ved København
Zoo
og adjungeret professor hos Københavns Universitet:

- Vi er tættere på de her usædvanlige dyrearter, end vi ellers vil være. De vil normalt leve langt væk fra mennesker, siger han.

Flere dyr skaber flere værter

En anden årsag til, at markeder med vilde dyr kan være en kilde til farlige zoonoser, er, at der er flere forskellige dyr samlet.

- Det, vi ved, fra både Sars, Mers og Covid-19 er, at der

tilsyneladende
er flere dyrearter
involveret
. Altså hvor et virus springer fra én art til en anden for at blive forandret og tilpasset mennesker, siger Mads Frost Bertelsen.

Sygdomme fra flagermus kan smitte direkte til mennesker, men oftest er det via mellemværten, altså et andet smittet dyr, at virusset bliver overført.

For eksempel smitter

Ebola
ofte via aber, som har virusset fra flagermus.

Globalisering sætter gang i pandemierne

At mennesker bliver smittet med vira fra vilde dyr, er der ikke noget nyt i.

- Mennesker er jo også bare dyr, og derfor deler vi også sygdomme med andre væsner, siger Mads Frost Bertelsen.

Men forskellen på før og nu er, at vi i dag lever i et mere globaliseret samfund, hvor vi rejser verden rundt og tager smitte med hjem. Det forklarer Lars Erik Larsen:

- Før hen kunne et menneske blive smittet med et virus på et marked i Wuhan, uden at det blev spredt til resten af verden, siger han.

Kombinationen af globaliseringen og menneskers øgede kontakt til vilde dyr gør, at risikoen for farlige pandemier stiger.

- Vi kommer også til at inddrage leveområder, der gør, at vi kommer tættere på vilde dyr. Hvis man for eksempel rydder en regnskov, så vil vi komme i tættere kontakt med de dyr, der kan tilpasse sig nye forhold med mennesker, siger Lars Erik Larsen.

Han understreger, at vi til gengæld i dag har meget nemmere ved at opdage sygdommene og dermed forberede os på dem.

Er det en løsning at bandlyse markederne?

Både Mads Frost Bertelsen og Lars Erik Larsen er enige i, at det er en god idé at få stoppet markederne, hvor der handles med vilde dyr.

Det er dog svært at svare på, om det vil virke.

- Det kan jo være, at handlen i stedet kommer til at foregå på det sorte marked, og så bliver det endnu sværere at holde styr på smitten. Men i Kina er de jo temmelig gode til at indføre forbud, siger Lars Erik Larsen.

Han bakkes op af Mads Frost Bertelsen:

- Hvis det betyder, at de kan få stoppet handlen med de her dyr, så vil det jo have en stor

effekt
. Det vil være godt for
folkesundheden
, og så vil det jo faktisk også være godt for de truede dyrearter, siger han.