Forskere er enige: 166 år gammel flaske med kolera-afføring skal åbnes

De har kun én chance til at analysere det unikke indhold.

Flasken med afføring fra en af de sidste kolera-patienter efter epidimien i 1853. På flasken står der blandt andet, at prøven er fra oktober 1853. (© Medicinsk Museion)

En helt unik genstand fra fortiden har været omdrejningspunkt for diskussion i flere år.

For fem år siden blev Peter Kjær Mackie Jensen, der er lektor på ‘COPE - Copenhagen Center for Disaster Research’ på Københavns Universitet, nemlig meget interesseret i en lille flaske med afføring, der står på Medicinsk Museion i København.

Flasken indeholder en afføringsprøve fra en af de sidste kolera-patienter. Prøven stammer fra oktober 1853, hvor kolera-epidemien var ved at dø ud i København.

- Det særlige ved det her udbrud er, at vi havde læger dengang, der dokumenterede alting. Så vi har det mest veldokumenterede udbrud af kolera i verden, siger Peter Kjær Mackie Jensen til P1-programmet ‘Så vidt vi ved’.

Forskere ved ikke, om der er kolera i prøven. Men hvis der er, kan det give os et værdifuldt indblik i sygdommen.

- Prøven kan sige meget om, hvilken type kolera, vi havde dengang. Den kan også hjælpe til en bedre forståelse af den kolera, som i dag hærger i lande som Haiti, Bangladesh og Yemen, siger han.

Men det er ikke alle, der har været glade ved tanken om, at flasken skal åbnes. For der er kun én chance for at undersøge indholdet.

Flasken bør ikke åbnes

Flasken er et billede på et centralt sted i vores medicinske historie. Så fra nogle historiske perspektiver vil det være bedst at bevare flasken og indholdet helt intakt, mener lektor Karin Tybjerg fra Medicinsk Museion:

- Her kan man se, hvordan lægerne begyndte at forholde sig til, hvad den her epidemi var, og hvad årsagen til sygdommen måske kunne være. Flasken ligger helt centralt i medicinhistorien, fordi lægerne på det her tidspunkt overvejede, om sygdommen kom fra smitte mellem personer eller fra miljøet, siger hun til ‘Så vidt vi ved’.

Karin Tybjerg ser både argumenter for og imod, at den forseglede flaske åbnes.

- Flasken er unik, og den er ikke lige sådan at åbne, fordi glaslåget er forseglet. Vi har ikke fundet museer eller samlinger, som har noget lignende nogle steder i verden, siger hun.

- Vi har et helt unik historisk objekt, som både har en historisk funktion, men som også har en funktion, når vi udstiller den. Når man ser på flaskens ‘ekskrement-vand’, kommer man utroligt tæt på en sygdomsoplevelse, og hvordan det har været at leve under koleraepidemien.

Bedre redskaber i fremtiden

Karin Tybjerg er dog kommet med på holdet, der i 2019 skal søge om penge til at åbne og analysere flaskens indhold.

Men hun er stadig betænkelig ved, om nu er det rigtige tidspunkt at analysere indholdet. Hun mener nemlig, at vores nysgerrighed måske render af med os.

- Vi skal også tænke på de generationer, der kommer efter os. Har vi nået et niveau med de naturvidenskabelige undersøgelser, som er godt nok til, at vi åbner flasken? Det er vores nysgerrighed, der gør, at vi vil undersøge flaskens indhold nu. Men de kommende generationer vil måske have flere videnskabelige undersøgelser, som kan bruges på materialet, siger hun.

Hun forstår dog godt, at forskere gerne vil have fingrene i historiske genstande, der kan analyseres på en ny måde.

- Der er noget helt fantastisk ved at tage historiske objekter og få biologisk materiale ud af dem. Vi kan komme meget tæt på genstandene og historien, men vi skal samtidig overveje, hvor vigtig den viden er, som vi har mulighed for at få ud af det biologiske, siger hun.

(© Medicinsk Museion)

Stort forskerhold står klar

Når pengene er søgt og modtaget, står et stort hold forskere med kriblende fingre klar til at undersøge flaskens indhold.

- Jeg kan sige så meget, at vi har 18 processer, der omhandler bare åbningen af flasken. Der er 14 laboratorier involveret, siger Peter Kjær Mackie Jensen.

- Vi skal selvfølgelig se, hvilket DNA og proteiner, der er i. Vi skal også se, om kolerabakterien stadig er i live, og om vi kan genskabe et mikrobiom (alle mikroorganismer, eksempelvis bakterier, i kroppen, red.) fra 1853, der er en tid før antibiotika og pesticider. Så skal vi se på luften i flasken, og hvilke isotoper, der er i væsken. Vi skal også kigge på, hvilke toksiner (giftstoffer, red.), der er i.

I fem år har forskere vendt og drejet den kommende undersøgelse for at være sikre på, at de ikke overser noget i flasken, der kan analyseres.

- Forberedelserne er sindssygt omfattende. Man skal virkelig tænke sig om. Hvis jeg nu står og har fået åbnet flasken, så skal jeg dæleme være sikker på, at der ikke kan laves flere undersøgelser, for vi har kun et eksemplar af det her helt unikke indhold, siger Peter Kjær Mackie Jensen.

Facebook
Twitter