Forskere har fundet 160.000 år gamle rester af menneskelignende væsen

Der er fundet proteiner fra et kæbeben hos menneskets forhistoriske fætter - denisova - konkluderer forskere.

Det er kun det andet sted i verden, hvor der nogensinde er fundet et denisova-fossil. (Foto: DONGJU ZHANG © Scanpix)

160.000 år gamle rester af menneskelignende væsener er blevet fundet i bjerge i Tibet.

Det konkluderer et hold forskere fra blandt andet Danmark og Kina onsdag. Det skriver nyhedsbureauet AFP og videnskab.dk.

Ifølge forskerne er der tale om proteinmolekyler fra et kæbeben, der stammer fra en såkaldt denisova - menneskets forhistoriske fætter.

Fundet er revolutionerende, da det kan give en ny idé om, hvor længe der har eksisteret mennesker på jorden. Proteiner fra knogler kan nemlig fortæller os nogle af de samme ting som dna.

Baishiya-grotten, hvor en munk for næsten 40 år siden fandt kæbebenet. Først for fem år siden fik forskere mulighed for at lave proteinanalyser på knoglen. (Foto: Handout)

Den højre halvdel af kæbebenet blev allerede fundet i 1980 i en kinesisk bjerggrotte af en budhhistisk munk. Det fortæller Frido Welker, der er der er postdoc ved Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet og en af forskerne bag studiet.

- Kæbebenet blev fundet af en lokal tibetaner, og han gav knoglen til et lokalt kloster eller tempel som en hellig genstand. Der blev benet opbevaret sikkert, men uden at blive studeret af forskere i et par årtier, før det blev overleveret til kolleger i Kina for cirka fem år siden.

Stammer fra en denisova

Onsdag kan et forskerhold fra blandt andet Lanzhou Universitet i Kina og Københavns Universitet i et nyt Nature-studie afsløre, at kæben stammer fra en denisova.

Frido Welker er født i Holland, men arbejder som post. doc. på Københavns Universitet. Foto: Frido Welker.

Grotten er kun det andet sted i verden, hvor der nogensinde er fundet et denisova-fossil. Det andet fund er i Siberiern, og det drejer sig kun om små knoglerester. Denisova-kæben fra Kina er omkring 120.000 år ældre end fossilerne fra Sibirien.

Derfor vækker det også begejstring hos forskerne bag studiet, fortæller Frido Welker,

- Det er meget interessant, fordi vi tidligere kun kendte denisovaer fra et enkelt sted i Sibirien, og pludselig har vi en halv kæbe i Tibet - som er 4.000 kilometer væk.

Det viser, at arten har levet både spredt og på vidt forskellige steder.

- De vidste, hvordan de kunne udnytte deres lokale ressourcer på måder, som vi slet ikke havde forestillet os, siger Frido Welker.

Kæbedelen er det tidligste fortidsmenneske-fossil fundet på Det Tibetanske Plateau.

Facebook
Twitter