Siden 1970'erne har forskere verden over undret sig: Elefanters enorme størrelse burde betyde, at de fik kræft hele tiden.

Men det gør de ikke. Mus, menneske eller elefant - risikoen for kræft i løbet af hele livet er nogenlunde den samme.

Amerikanske forskere har nu opdaget et gen, som blev aktiveret i elefanternes forfædre netop som deres størrelse begyndte at gå amok. Genet centralt for elefanters evne til at undgå kræft:

- Genet laver en slags oprydningsmanøvre: Det holder øje med de celler, der er på vej til at blive kræftceller, og får dem udryddet, inden de bliver til kræft, fortæller Mads Bertelsen, dyrlæge i København Zoo og adjungeret professor ved Københavns Universitet.

Store dyr undgår kræft

Tobias Wang er professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Han har længe været fascineret af de store dyrs evne til at undgå kræft:

- Det gælder jo ikke kun elefanter. Man kan også se det hos hvaler og alle andre store dyr. De får meget sjældent kræft. Peto's Paradoks, kaldes det.

Og paradokset er til at få øje på: Jo større et dyr er, desto flere gange har dets celler delt sig. Og i celledelingen kan der ske fejl, som forårsager kræft.

Derfor burde risikoen for kræft stige, når kroppen er stor. Og det er netop, hvad man ser, hvis man sammenligner kræftrisikoen for individer af samme art, fortæller Mads Bertelsen:

- Høje mennesker har fx en lidt større risiko for kræft end lave mennesker, simpelthen fordi de har flere celler i kroppen, hvor det kan gå galt.

Men på tværs af dyrerarter ser man altså ikke samme tendens.

Stort pres for at undgå kræft

At det er ekstra vigtigt for store dyr at undgå kræft, kan Tobias Wang godt forklare:

- Store dyr bruger ofte år på at blive kønsmodne. Derfor har der været et stærkt såkaldt evolutionært pres hos fx elefanter for at undgå kræft.

Altså: De elefanter, der får kræft tidligt i livet, får simpelthen ikke videreført deres gener.

- Samme store pres ses ikke hos fx mus. For selvom de dør af kræft, når de er bare et år, har de nået at få masser af unger, forklarer Tobias Wang.

På trods af at man har kunnet forklare, hvorfor elefanter har større grund til at undgå kræft end mus, har man hidtil ikke kunnet forklare hvordan, de gør.

Gen blev genaktiveret

Men det kan man altså nu. For omkring 30 millioner år siden begyndte elefanternes forfædre at blive større. Og omtrent samtidigt blev der 'tændt' for et gammelt gen i dyret:

- Genet fandtes allerede, men det blev ikke brugt. Og så blev det altså pludselig aktiveret og fik en ny funktion. Nemlig at forhindre kræft, forklarer Mads Bertelsen om den nye undersøgelse, som igår blev publiceret i det akademiske tidsskrift Cell Report.

Og genet er i stand til at kickstarte en række begivenheder i cellen, der ultimativt fører til, at cellen 'begår selvmord' længe før, den udvikler sig til en kræftcelle.

Men selvom vi nu er blevet klogere på, hvordan elefanter undgår kræft, betyder det ikke, at en vaccine mod kræft i mennesker er lige om hjørnet:

- Alle, der forsker i det her, har jo en bagtanke om at kunne overføre den her slags til mennesker. Men i første omgang så har forskere 'bare' opdaget genet, fortæller Mads Bertelsen.