Forskere: Hvis vi vil forhindre pandemier, skal vi passe bedre på naturen

Tab af biodiversitet øger risikoen for, at farlige vira spreder sig.

Vi mennesker kommer tættere på den natur, vi ødelægger, og det øger risikoen for, at vi får overført vira fra vilde dyr, siger ekspert (© Foto: Collage og grafik: Allan Nisgaard - billeder fra Colourbox og Unsplash.com)

Hvis vi gerne vil undgå pandemier i fremtiden, som den vi er i nu, så skal vi passe bedre på naturen.

Lige nu oplever vi en tilbagegang af biodiversitet i verden, og det kan potentielt øge risikoen for fremtidige pandemier, hvor farlige vira springer fra dyr til mennesker.

Sådan det lyder det fra amerikanske forskere, der har samlet og analyseret tidligere forskning i en ny undersøgelse.

- Det er meget interessant forskning, og det giver rigtig god mening, siger Mads Frost Bertelsen.

Han er zoologisk direktør ved København Zoo og adjungeret professor hos Københavns Universitet.

I undersøgelsen udfordrer forskerne et gammelt synspunkt om, at steder, der har høj biodiversitet, udgør en høj smitterisiko.

- Man har tidligere argumenteret for, at når der er mange forskellige væsner, er der større sandsynlighed for, at mange af dem har en virus, der kan sprede sig til os mennesker. Biodiversiteten var farlig så at sige. Men det hænger altså ikke sådan sammen, siger han.

Springer fra gnavere og flagermus

Men hvordan hænger biodiversitet og mulige pandemier så sammen?

I en pressemeddelelse fremhæver de amerikanske forskere en teori om, at arter med såkaldte zoonoser kan have gavn af tab af biodiversitet. Zoonoser betyder, at dyrene kan bære sygdomme, som kan springe fra dyr til mennesker.

Ifølge forskerne er de bedste værter for zoonoser små dyr, som lever i kort tid og i store grupper. Det kan for eksempel være gnavere og flagermus.

- De her dyr investerer, Ifølge undersøgelsen, ikke lige så meget i deres immunforsvar som større og længerelevende arter, siger Mads Frost Bertelsen.

Det er deriumod mindre sandsynligt, at farlige zoonoser springer fra store pattedyr, der lever lang tid og har et godt immunforsvar.

Problemet er så, at det ofte er de store, langt-levende arter, der lider som følge af tabet af biodiversitet, mens mange af de små dyr ikke bliver nær så hårdt ramt.

Nogle af de små dyr ser tværtimod ud til at kunne formere sig endnu mere, lyder argumentet fra forskerne.

- Gnavere stiller for eksempel mindre krav til deres miljø. Så de kan bedre omstille sig. Når de større dyr, som for eksempel tigeren eller ulven forsvinder, vil de mindre dyr, som de større dyr lever af, overleve og kunne formere sig ukontrolleret, siger Mads Frost Bertelsen.

Forsker: Ikke helt så simpelt

Carsten Rahbek, der er professor på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) på Københavns Universitet, finder også undersøgelsen interessant.

- Den giver et ret godt overblik over litteraturen på området. Og den får aflivet idéen med, at der er stor smitterisiko, når der er stor biodiversitet, siger Carsten Rahbek.

Han er enig i det overordnede budskab og understreger, at der generelt er enighed blandt forskere om, at tab af biodiversitet øger risikoen for pandemier.

Men han køber dog ikke forklaringen med store og små dyr.

- Det er rigtigt et stykke hen ad vejen, men det er også overforsimplet. For det første er det ikke kun de store, langt-levende arter, der er truede. Nogle af de dyr, der er mest truede, er faktisk frøer og insekter, siger han og fortsætter:

- Derudover ved vi, at der også kommer sygdomme fra fugle, der lever i meget lang tid. Og så går vira gennem mellemværter, inden de overføres til mennesker. Værten kan for eksempel være et skældyr, der er en meget truet art og i øvrigt lever i lang tid. Det taler altså imod den her teori.

Skældyr er blevet nævnt som en af de mulige dyr, der kan have fungeret som en slags smittetransport af coronavirus til mennesker. Der findes otte arter af skældyr i Sydøstasien og Afrika. (Foto: © STAFF)

Skovrydning øger risikoen

Carsten Rahbek peger i stedet på en række andre forklaringer, blandt andet at vi mennesker er kommet tættere på den natur, som vi ødelægger.

For biodiversitetens tilbagegang skyldes menneskelige aktiviteter.

Vi udrydder for eksempel skovarealer i regnskoven for at gøre plads til at opdrætte kvæg eller dyrke sojabønner.

Det påvirker dyrenes levesteder, og der bliver i det hele tage mindre plads til naturen. Konsekvensen er blandt andet, at arter bliver udryddet. Og når en art uddør, påvirker det andre arter i området. Det kan starte en kompleks dominoeffekt, som resulterer i færre arter.

Dominoeffekten laver rod i økosystemerne, som er områder i naturen, hvor organismer lever i samspil med deres omgivende miljø.

- Når du er i et forstyrret økosystem, er der færre dyr, og mennesket er nu en vigtigere del af systemet. Derfor bliver mennesket også mere attraktive for de vira, som er i systemet, siger Carsten Rahbek.

- Vi har lavet nogle observationer af sygdommen Bilharziose, også kaldet sneglefeber, i lande i Afrika, hvor vi kan se, at der oftere er sygdoms-overførsel til mennesker i forstyrrede, menneskepåvirkede vandløb, end der er i intakte og uforstyrrede vandløb, fortsætter han.

Vi har længe kendt til problemet

Det er ikke ny viden, at menneskers fodaftryk på naturen øger risikoen for smitsomme sygdomme.

- Der er flere og flere nye sygdomme, der hopper til mennesker, som har oprindelse i den vilde natur. Det påpegede jeg og andre forskere allerede for 10 år siden, siger Carsten Rahbek.

Kombineret med at vi mennesker rejser mere og mere, hvorved pandemier hurtigt kan udvikle sig, så er det problem, vi skal tage seriøst.

- Når vi roder rundt på Jorden og ødelægger dens økosystemer og de interaktioner, der har udviklet sig igennem millioner af så, så har det altså en konsekvens. Vi mennesker bliver en væsentlig ny del af de nye netværk af interaktioner, som jordens millionvis af mikrober (en betegenelse for mikroskopiske organismer, red.) også skal opbygge, siger Carsten Rahbek.

Han bakkes op af Mads Frost Bertelsen:

- Vi skal passe på den biodiversitet, vi har. Det kan vi gøre ved ikke at fortsætte med at udrydde skove og lave veje, hvor der er uberørt natur. Det gælder uanset, hvor i verden vi er, siger han.

- Vi er tilbage til den problematik med, hvor meget kød vi skal spise, og hvor meget vi skal brænde af og så videre. Jo mere nøjsomme, vi er, desto mindre tærer vi på planeten.