En enkelt sprøjte og et lille niv. Så har du fået en andens hukommelse. Det lyder som en scene fra en Sci-Fi film.

Men faktisk viser ny forskning fra University of California, at hukommelse kan blive overført mellem to organismer gennem RNA.

- Det lyder ret fantastisk, hvis det kan lade sig gøre, siger Torben Heick Jensen, professor på institut for molekylærbiologi og genetik på Aarhus Universitet.

Fremover kan guldmedaljen i karate altså måske blive nemmere at vinde med en lille indsprøjtning.

Men hvis det sker, går der længe endnu, og Torben Heick Jensen forholder sig skeptisk til forskningen. RNA'et skal ramme en af de rigtige neuronale celler i sneglen, før det kan påvirke sneglens hukommelse.

- Der er dele af det, der godt kan lade sig gøre rent teoretisk. Men rent teknisk lyder det ret utroligt, at det kan lade sig gøre, siger Torben Heick Jensen.

Utrænet snegl får ny refleks

I de nye forsøg har forskerne forsøgt at skabe et hukommelsesspor i en utrænet snegl af arten californisk søhare.

Forskerne har høstet RNA fra en snegl, der har lært at trække at sig sammen, når den får et mildt stød i halen. Derefter har forskerne sprøjtet RNA’et fra sneglen ind i en anden snegl, der ikke har været vant til stød i halen, og dermed ikke er trænet i refleksen.

Efter indsprøjtningen havde den utrænede snegl nu den samme refleks som den trænede snegl - også selvom den ikke havde fået stød i halen før.

Forskningen viser altså, at indsprøjtninger med RNA kan overføre reflekser gennem hukommelse fra en snegl til en anden. Men udvekslingen af RNA er som sådan ikke så kontroversiel, forklarer Torben Heick Jensen.

- Hvis du oprenser et RNA fra en af mine celler, som er funktionelt, og putter det ind i en af dine celler, som ikke har det RNA eller den egenskab, så vil det med stor garanti virke i dine celler, siger han.

Til gengæld mener han, at forskningen er meget interessant, hvis det faktisk kan lade sig gøre at sprøjte RNA'et ind det helt nøjagtige sted.

- Det må være blevet sprøjtet meget præcist ind. Det skal ramme en af de rigtige neuronale celler i det her dyr. Det lyder ret fantastisk, hvis det virker, efter det er blevet sprøjtet ind.

Forskningen kan have potentiale

Det er ikke første gang, at forskerne har kastet sig over sneglene.

Sidste år brugte forskere fra Columbia University Medical Center og McGill University også snegle som testdyr, da de fandt ud af, at man muligvis kan fjerne hukommelse, der udløser angst og posttraumatisk stress syndrom.

Sneglen er et populært testdyr og ifølge Torben Heick Jensen har flere nobelprismodtagere også stiftet bekendtskab med det slimede dyr.

- Den er nem at manipulere med, og den har et relativt simpelt neuronalt system. Den er altså ikke bare fundet ud fra Californiens kyst, siger han.

Torben Heick Jensen håber, at forskningen kan have potentiale til at komme et svar nærmere på et af molekylærbiologiens store spørgsmål - nemlig hvor meget af kroppens RNA, der faktisk er funktionel.

Ifølge ham fylder det protein-producerende RNA kun to procent af hele vores genom. Der er altså en masse RNA, der bliver lavet i vores celler, som ikke koder for protein.

- Hvis man her har fundet noget nyt RNA med nogle nye funktioner, så taler det ind i den diskussion, der handler om, hvor funktionelt vores genom i virkeligheden er. Det er vigtigt og spændende, siger han.