Forskere spiller klassisk musik for krokodiller

Tyske forskere har puttet en krokodille i en hjerneskanner og udsat den for klassisk musik. Det kan give ny viden om krybdyrhjerner og hvordan de oplever smerte.

De færreste har nok spekuleret over, hvad der mon sker i hjernen på en krokodille, når den lytter til klassisk musik.

Men netop det spørgsmål stillede Felix Ströckens fra biopsykologisk institut på Ruhr-Universität Bochum sig selv.

Derfor tog han sammen med et hold forskerkolleger et fast greb om en nilkrokodille og baksede dyret ind ind i en FMRI-skanner, som man kender fra hospitaler.

Det er meget vanskeligt at finde ud af, hvad der foregår i hjernen på en krokodille. Men med den nye forskning har man fundet ud af, at deres hjerner fungerer på samme måde som vores

Mads Bertelsen, dyrlæge, Københavns Zoo

Her udsatte de dyret for forskellige indtryk. Blandt andet lysglimt. Og ikke mindst spillede de klassisk musik - Johann Sebastian Bach Brandenburgkoncert No. 4 - for krokodillen for at finde ud af, hvordan krybdyrhjernen reagerede på de forskellige indtryk.

Forskningen er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Proceedings of The Royal Society B.

Tape på snuden af dillen

Ikke overraskende er forsøget første gang, at nogen har haft en krokodille i en FMRI-skanner. Så det har Mads Bertelsen, der er dyrlæge i Københavns Zoo, ikke selv prøvet.

- Nej, men jeg har haft en krokodille i en CT-skanner, siger Mads Bertelsen.

- Det sjove ved krokodiller er, at når man dækker deres øjne, så er de helt rolige og stille, siger Mads Bertelsen, der dog anbefaler at tape snuden sammen, da de jo er “den spidse ende af dyret”.

En nilkrokodille har et meget kraftigt bid. Faktisk kan krybdyret have en bidstyrke på helt op mod 3500 kg/cm². Til sammenligning er et menneskes bidstyrke kun på cirka 105 kg/cm².

Krokodille ubevægelig i et år

Krokodiller har levet på jorden i utroligt lang tid. Faktisk har de stort set ikke forandret sig siden dinosaurernes tid for over 50 millioner år siden. Det har de ikke haft brug for.

De er udviklede til et liv i vandet, hvor de kan ligge med næsebor og øjne i vandoverfladen og helt roligt vente i lang tid på deres bytte.

Ifølge Mads Bertelsen er der eksempler på krokodiller, som har ligget stille i vandhuller i Afrika i omkring et år og ventet på et måltid.

Primitive dyr med små hjerner

Krokodiller er på mange måder primitive dyr, og de har ganske små hjerner.

Har den nye forskning så rykket ved vores forståelse af krokodillerne - er de mere sofistikerede, end vi har gået og troet, og forstår de for eksempel at nyde klassisk musik?

- Det er meget vanskeligt at finde ud af, hvad der foregår i hjernen på den. Og den tænker ikke ret meget. Men med den nye forskning har man fundet ud af, at i hvert fald dele af deres hjerner fungerer på samme måde som vores, siger Mads Bertelsen.

At der for eksempel er et bestemt sted i hjernen, der aktiveres, når de ser et lysglimt. Eller et andet sted, der aktiveres, når de hører en simpel lyd. Og et helt tredje sted i hjernen, der reagerer, når de hører komplekse sekvenser af lyde som fx klassisk musik.

- Det sidste, altså dér, hvor signalet kobles videre og ikke bare bliver registreret, er et tydeligt tegn på at krokodillen arbejder med og forholder sig til indtrykkene, siger Mads Bertelsen.

Gennembrud for smerteforskning

Og det lyder måske simpelt at finde ud af. Men den nye forskning er lidt et gennembrud.

Den viser, at man nu også kan bruge teknikken med FMRI-skanninger til at undersøge forandringer i hjernen på krybdyr som krokodiller.

FMRI-skanninger måler blodgennemstrømningen i en hjerne, og giver et tredimensionelt billede af hjernen.

Den teknik fungerer fint på for eksempel mennesker, der har varmt blod. Men ved vekselvarme dyr, der har koldt blod, forandrer ilt-niveau og blodgennemstrømning sig hele tiden.

Det er udfordringer, som de tyske forskere nu har løst.

- Det åbner op for en helt masse andre muligheder, siger Mads Bertelsen.

For eksempel kan man nu bedre undersøge, hvordan dyrene opfatter smerte. Og det er vigtigt, når man for eksempel skal bedøve og medicinere dyr.

- Nu er det muligt at lægge den ind i skanneren og nive den i tåen og se, hvor det lyser op i hjernen og så medicinere den og se, om det samme sted lyser op igen, siger Mads Bertelsen.

Han har i flere år har været involveret i et projekt med Aarhus Universitet, hvor man forsker i dyr og smerter.

- Det er meget svært at se på en krokodille, om den oplever smerte eller ej, siger Mads Bertelsen.