Forskere undersøger: Hvor meget ligner vi vores hunde?

DNA fra forhistoriske hunde og mennesker skal afsløre fælles træk og forskelle i de to arters udvikling.

Hunde og mennesker har levet side om side i mindst 15.000 år. De to arter har med stor sandsynlighed måttet tilpasse sig på samme måde i flere tilfælde, mener forskere. (© Unsplash)

Hunde ligner deres ejere, lyder et gammelt ordsprog.

Nu vil forskere fra Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet finde ud af, hvor meget der er om snakken - rent genetisk.

Forskerne vil analysere DNA-prøver fra hundredvis af skeletter af hunde og mennesker fra de seneste 15.000 år. Skeletterne er blevet samlet af arkæologer fra blandt andet University of Oxford og Queen Mary University of London.

Formålet med analyserne er at finde lignende fællestræk i menneskers og hundens evolutionære udvikling.

- Der er meget få studier, der har sammenlignet gener fra oldgamle hunde med gener fra oldgamle mennesker, siger assisterende professor fra Statens Naturhistoriske Museum, Fernando Racimo, som leder projektet.

De to arter har levet side om side i mindst 15.000 år. Derfor mener forskerne, at de to arter med stor sandsynlighed har måttet tilpasse sig på samme måde i flere tilfælde.

- Det kan give os ny viden om evolutionen, og det kan gøre os klogere på, hvordan naturlig selektion har påvirket de her to arter. Dermed kan vi blive klogere på, hvilke tilpasninger der har været vigtige for overlevelsen, siger Fernando Racimo.

Samme overlevelses-gen i Tibet

Forskere har allerede fundet tegn på fællestræk hos de to arter.

For eksempel viser en undersøgelse fra blandt andet Kina, at den tibetanske mastiffhund og den tibetanske befolkning har gennemgået en af de samme evolutionære ændringer.

Undersøgelsen viser, at hundene og menneskerne deler den samme genetiske mutation, der gør, at de kan overleve i bjergene ved store højder.

- Med vores projekt vil vi kigge på mennesker og hunde i mange forskellige miljøer verden over. Lige fra den Sibiriske Tundra til de tropiske regioner i Sydøstasien, siger Fernando Racimo.

- Ud over at forstå processen, kan vi måske også blive klogere på, hvilke adaptioner, der kan have betydning for menneskers helbred i dag, fortsætter han.

Københavns Universitet laver undersøgelsen i samarbejde med University of Oxford og Queen Mary University of London. De mange skeletter er fundet i både Europa og Asien.

Facebook
Twitter