Forskere: Vi skal ikke panikke over mutationer, men vi skal tage dem seriøst

Mutationer opstår konstant. Det er en del af coronavirussets natur.

Vi kan forholdsvis nemt opdatere vaccinerne, så de også virker mod mutationerne, siger ekspert. (© dr)

I de seneste måneder har det vrimlet i de danske medier med historier om den engelske, sydafrikanske og brasilianske variant af coronavirus.

Indimellem bliver der også skrevet om andre nye varianter, der dukker op rundt om i verden.

Men hvor bekymrede skal vi være, hver gang vi hører om mutationerne i medierne? Er de farlige for mig som person? Og kan vi gøre noget for at stoppe dem?

En del af virussets natur

Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at en mutation i sig selv ikke behøver have nogen betydning for pandemiens udvikling.

Virus muterer nemlig hele tiden, og det er helt naturligt, forklarer Jan Pravsgaard Christensen, som er professor i infektionsimmunologi på Københavns Universitet:

- En mutation er ikke det samme som en sydafrikansk variant eller en brasiliansk variant. Mange af de her mutationer er det, vi kalder ’stille mutationer’. Det vil sige, at der opstår en ændring i den genetiske kode, men set ude fra er der ingen forskel, siger han og fortsætter:

- Dem er der en del af, og de har ingen betydning for hverken vacciner, smitbarheden eller hvor aggressiv virusset er.

Derudover er der også en del mutationer, som faktisk er en ulempe for virusset. De får kopieringen af virusset til at gå i stå i kroppen.

- Det vil sige, at virusset ikke kan blive til en ny viruspartikel, så den forsvinder bare ud i ingenting og smitter ikke den næste celle. Dem er der også en del af, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Mutationer kan omgå immunitet

Indimellem sker der dog det, at der opstår en mutation, som giver virusset en eller anden form for fordel.

- Det kan være, at virusset får nemmere ved at smitte den næste person, eller at den person, der er smittet, producerer flere viruspartikler, som kan nå at komme i kontakt med mange andre mennesker, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Samtidig kan der opstå mutationer, der kan omgå immunitet i vores kroppe, hvad enten den er opstået via vacciner, eller naturligt efter at vi er blevet smittede.

- Det vigtige er, at vi kan holde kontrol med, hvem der rejser ind og ud af landet. Det er nemlig dumt at slæbe varianter med hjem fra et andet sted, lyder det fra Rune Hartmann, professor i immunologi ved Aarhus Universitet: (© dr)

- Jo mere pres, vi lægger på virusset, desto mere sandsynligt er det også, at du får fremelsket en mutation, der kan undgå det pres. Det er virussets måde at overleve på, siger Jan Pravsgaard Christensen..

Den slags mutationer skal vi være opmærksomme på som samfund. Og det er derfor, at forskere og myndigheder holder nøje øje med den engelske, sydafrikanske og brasilianske variant.

Det er varianter, der har vist sig at være mere smitsomme. Nogle af dem ser ud til at kunne påvirke vaccinerne i større eller mindre grad.

- Det kan betyde flere restriktioner og hårdere nedlukning, og det kan selvfølgelig give problemer, hvis flere af de vaccinerede begynder at blive smittet igen, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Vacciner kan nemt opdateres

For det enkelte individ mener Jan Pravsgaard Christensen dog ikke, at man skal være alt for bekymret, når man hører om mutationerne i medierne.

- De fleste af varianterne, vi har set indtil nu, er ikke mere aggressive i det enkelte individ. De er mere smitsomme, og i nogle af dem virker vaccinerne ikke så effektivt, men det er ikke sådan, at de slet ikke virker, siger han.

Jan Pravsgaard Christensen bakkes op af Rune Hartmann, der er professor i immunologi ved Aarhus Universitet:

- Der vil komme et hav af varianter det næste stykke tid, og det kan vi simpelthen ikke gå og være bekymrede over hele tiden. Vi skal passe på med at gå i panik, siger Rune Hartmann.

Han understreger, at vaccinerne forholdsvis nemt kan opdateres, så de virker mod nogle af de nye varianter:

- Moderna har for eksempel anmeldt det første kliniske forsøg i USA af en opdatering af deres vaccine, der indeholder nogle af mutationerne.

Derudover har han tiltro til, at vi i Danmark kan få styr på situationen.

- Det vigtige er, at vi kan holde kontrol med, hvem der rejser ind og ud af landet. Det er nemlig dumt at slæbe varianter med hjem fra et andet sted, siger Rune Hartmann.

- Og så må vi lige nu vente og se, hvordan udviklingen går i de lande, som er langt med vaccinationerne, for eksempel Israel. Her vil vi kunne vi se, om de vaccinerede begynder at blive smittet på ny, fortsætter han.

Bliver formentlig mildere med tiden

Selvom flere af de nye varianter ikke er mere aggressive for den enkelte, viser forskning fra Statens Serums Institut, at den engelske variant, B117, ser ud til at medføre 64 procent større risiko for indlæggelser.

Instituttet understreger dog, at virusset i langt de fleste tilfælde giver milde forløb.

- Virus kan blive aggressivt enten ved at kopiere sig selv hurtigere, eller ved at flere viruspartikler trænger ind i kroppen. Det sidste er det, der sker med den engelske variant. Det betyder, at kroppen skal bekæmpe flere vira. Men det er individuelt, hvordan det rammer folk, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Det kan ikke udelukkes, at nogle coronavarianter kan blive mere aggressive i den enkelte person, ligesom vi ser det med den engelske variant. Men som udgangspunkt vil virusset formentlig blive mildere med tiden.

Virussets mål er nemlig at fortsætte med at formere sig og sprede sig blandt mennesker. Derfor er det en fordel for virus, hvis værten ikke dør og dermed stopper smitten.

- Jo mildere virusset er sammen med værten, desto bedre klarer virusset sig. For så render du rundt uden at vide, du er smittet, og smitter så til højre og venstre, siger Jan Pravsgaard Christensen.

- Der er masser af eksempler i historien på, at meget aggressive virus falder hurtigere til ro, da det er en fordel for dem, fortsætter han.

Der kan dog gå mange år endnu, inden det sker.

- På sigt kommer covid-19 måske til at leve i mere fredelig sameksistens med mennesker. Vi vil opleve det i mere sæsonbetonet opblussen, ligesom vi ser det med influenza, hvor det kun er en bestemt gruppe af befolkningen, der har behov for en vaccine én gang om året, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk