Forskere vil dyrke neandertalhjerner i laboratoriet

Kunstigt dyrkede mini-hjerner skal afsløre forskellen på hvordan mennesker og neandertalere tænkte.

Fungerede neandertaleres hjerner ligesom vores? Det forsøger forskere at besvare ved at dyrke celler. Her er der tale om en model. (Foto: ELISABETH DAYNES/SCIENCE PHOTO L)

Neandertaleren er nutidsmenneskets nærmeste slægtning, og nu skal kunstige neandertalerhjerne i ministørrelse hjælpe os med at fastslå præcis hvor tætte vi er.

Ved at skabe en kunstig neandertaler-hjerne vil Svante Pääbo, leder af Max-Planck Instituttet for Evolutionær Antropologi i Leipzig, forsøge at finde forskellen mellem neandertalerne og menneskernes tankeproces:

- Vi vil se om vi kan finde basale forskelle i hvordan vores og neandertalernes nerveceller fungerer. Det kan måske fortælle os noget om, hvorfor menneskers tankeproces er så speciel, fortæller Svamte Pääbo til the Guardian.

De kunstige hjerner bliver skabt af menneskelige stamceller, men kommer ikke til at kunne tænke og føle som ”rigtige” menneskehjerner. Til gengæld kommer de til at have en basal hjernestruktur, der minder om den man finder i et voksent menneske.

Hjerne dyrkes fra menneskeceller

For at kunne dyrke en neandertal-hjerne, bruger forskerne bag undersøgelsen stamceller fra et menneske. Stamceller er "ikke-specialiserede" celler, der endnu ikke har udviklet sig til at blive til for eksempel nerveceller eller muskelceller.

Stamcellernes gener ændres, så de ligner cellerne fra en neandertaler. Helt præcist er det den del af generne, der har at gøre med hjernens udvikling, der bliver ændret, så mini-hjernen udvikler sig som en neandertalers.

For at få stamcellerne til at blive til hjerneceller, putter man dem i en væske fyldt med proteiner. Her vil cellerne klumpe sig sammen og begynde at ligne en mini-hjerne.

Det tager flere måneder for cellerne at gøre dette, men undervejs vil mini-hjernen begynde at danne forbindelser, ligesom en rigtig hjerne gør.

Samtidigt vil forskerne dyrke en mini-hjerne med uændrede stamceller, så man til sidst kan studere forskellen mellem vi menneskers og neandertalernes hjerner.

På den måde håber forskerne bag undersøgelsen at kunne se præcis hvad det er, der separerer det moderne menneske fra neandertaleren.

Simpel hjerne med potentiale

Resultatet af undersøgelsen bliver dog ikke eksakte mini-kopier af anatomisk korrekte hjerner. Gray Camp, der er gruppeleder ved Max Plank Institut Evolutionær Genetik, udtaler til den britiske avis The Guardian, at de i stedet regner med at se flere halvfærdige hjerneregioner.

De simple hjernestrukturer vil dog stadig kunne fortælle forskerne om neandertalerhjernens sammensætning og dens cellers evne til at samarbejde og danne forbindelser, fortæller han.

Forskernes resultater kommer dog ikke til at kunne sige noget om, om neandertaleren er mere eller mindre intelligent end det moderne menneske.

Til gengæld vil resultaterne kunne sige noget om neandertalernes evne til for eksempel at lægge planer ud i fremtiden, men også noget om deres evner til at socialisere og bruge sprog.

Facebook
Twitter