Forskere vil skrotte to menneskearter og ændre vores stamtræ

Selvom der i dag er et stort hul i vores stamtræ, er dansk professor skeptisk.

Tegningen er et bud på, hvordan menneskearten Homo bodoensis så ud for 500.000 år siden. (Foto: Tegning af Ettore Mazza © Winnipeg University)

Præcisering: I en tidligere version af artiklen fremgik det, at det var helt sikkert, at mennesket stammer fra aber. Det er en forsimplet forklaring og ikke korrekt. Derfor er sætningen fjernet fra artiklen.

Gennem flere hundrede år har vi fundet tegn på tidlige mennesker, der levede på Jorden før os.

Ifølge Statens Naturhistoriske Museum har vi omkring 25 forskellige menneskearter, kaldet homininer, hvor nogle af dem har en direkte linje til det moderne menneske, Homo sapiens.

Men der er et hul på omkring 1,5 millioner til 500.000 år i den mellemste del af perioden Pleistocæn, hvor forskerne endnu ikke har fundet den klare sammenhæng mellem de tidlige menneskearter og vores nærmeste forfædre.

Det hul vil et hold forskere fra Winnipeg University i Canada nu udfylde med et opsigtsvækkende bud på en ny art.

I tidsskriftet Evolutionary Anthropology foreslår holdet, at vi helt skal skrotte menneskeslægterne Homo heidelbergensis og Homo rhodesiensis og i stedet kalde slægterne for et nyt navn: Homo bodoensis.

Den nye slægt er opkaldt efter Bodo-kraniet, som blev i 1976 fundet ved Bodo D’ar i Awash River-dalen i Etiopien.

Kraniet er vurderet til at være omkring 600.000 år gammelt.

I samme ombæring mener forskerne, at de fossiler af Homo heidelbergensis, som er fundet i Europa, i stedet skal under betegnelsen neandertaler - et af de mere berømte fortidsmennesker.

’Skrottede navne er ikke den rigtige vej at gå’

Forskernes bud kommer efter de har nærstuderet fossiler fra Afrika og det gamle Eurasien, som i dag består af kontinenterne Europa og Asien.

De mener, at den "nye" art Homo bodoensis er det manglende led, der gav anledning til vores egen art i dag, fordi de forskellige fund af kranier verden over ikke passer i de eksisterende slægtskasser.

Peter C. Kjærgaard, der er professor i evolutionshistorie og museumsdirektør på Statens Naturhistoriske Museum, tror ikke på, at det nye studie og navnet Homo bodoensis er den rigtige vej at gå, når det gælder om at rydde op og lappe hullerne i menneskets familiehistorik.

- Jeg forstår ikke, at man laver et studie og et nyt navn på baggrund af eksisterende materiale uden at have nye fund med. Vi har allerede en bred konsensus om, hvordan tingene hænger sammen. Men det kan naturligvis være, at det viser sig om ti år, at jeg tager fejl, siger Peter C. Kjærgaard.

Han peger på, at det desuden bliver svært at lægge fossiler fra Homo heidelbergensis under neandertalere.

- De ligger for langt fra hinanden. Kategorien og perioden vil blive alt for rummelig, og den del af Homo heidelbergensis vil miste sin tilknytning til Afrika.

Peter C. Kjærgaard forstår dog godt forskernes trang til at rydde op i vores familietræ.

- Der er sket utroligt meget særligt inden for de seneste ti år, hvor vi har fået introduceret en række nye arter, og vi har fået vendt op og ned på rigtig mange ting, siger han.

Det betyder også, at der med årene er kommet et lidt rodet billede af menneskets mange artsgrene.

For eksempel kom der i 2018 beviser frem, at en oldtids-teenager havde en neandertaler mor, men en denisovan far.

Det betyder blandt andet, at arter, som vi tidligere har set som fuldstændige adskilte arter, alligevel har været tæt beslægtet.

- Det gør det ret vanskeligt for os at holde fast i bestemt stamtræ i vores familiehistorie, siger Peter C. Kjærgaard.

Vi kan være klogere om ti år

Peter C. Kjærgaard tror i stedet, at vi muligvis kan finde svaret på hullet i menneskehedens historie inden for det næste årti.

Nye teknologiske metoder og discipliner har indtaget evolutionsvidenskaben med raketfart, og det giver forskningen helt nye muligheder for at sammenligne træk fra fossiler og forskellige menneskearter.

- Vi har allerede rigtig meget materiale i museumssamlinger verden over, som vi mangler at studere. Hvis vi kombinerer det med at gå ud og aktivt finder nye fossiler i områder, der er så gamle og passer ind i denne periode, hvor vi har for lidt viden, kan vi blive endnu klogere på menneskets historie.

Derfor tror Peter C. Kjærgaard, at vi om ti år muligvis godt kan komme til at stå i en situation, hvor vi skal justere vores familietræ.

Du kan læse mere om menneskets evolution i webfeaturen 'Menneskets ekstreme krop' lige her.

FacebookTwitter