Forskning: Hjernerystelse kan give demens i alderdommen

Patientforening håber, at nyt studie kan føre til en hurtigere behandling af hovedskader.

Næsten en fjerdedel af dem, der havde haft en behandlingskrævende hjernerystelse, har senere i livet fået stillet diagnosen demens. (Foto: HighwayStarz)

Der kan være god grund til bekymring, hvis du har slået hovedet, og din læge kalder skaden for en hjernerystelse.

Et hårdt slag mod hovedet kan nemlig have konsekvenser for din og din hjernes fremtid.

Det viser et nyt dansk studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Psychiatry.

- Hjernecellerne beskadiges, når man slår hovedet. Og det kan blive årsag til demenssygdomme senere i livet, siger ph.d. og overlæge Jakob Christensen på Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, der står bag de nye forskningsresultater.

En enkelt, let hjernerystelse øger risikoen for demens med 17 procent. Alvorlige hovedskader øger risikoen med hele 35 procent, og har man slået hovedet kraftigt flere gange kan risikoen stige med op til 183 procent, forklarer Jakob Christensen.

Det statistiske studie bygger på dansk registrerdata fra hospitaler og skadestuer. Anonyme oplysninger om i alt 2,8 millioner menneskers sygdomme.

Forskerne har undersøgt forekomsten af demens blandt de knap fem procent, der på et tidspunkt i deres liv har fået hjernerystelse, et kraniebrud eller en hjerneskade.

Næsten en fjerdedel af dem, der havde haft en behandlingskrævende hjernerystelse, har senere i livet fået stillet diagnosen demens eller fået udskrevet demensmedicin, viser studiet.

Jakob Christensen påpeger, at læger og forskere i nogen tid har haft mistanke om, at demens kan kobles med hovedskader.

- Men det kræver de her store datamængder at bevise sammenhængen, og det kræver, at man følger folk gennem mange år. Store studier som dette kan tage højde for forskelle på alder ved hovedskade, køn og andre sygdomme, der kan øge risikoen for til demens.

Tusindvis af nye tilfælde hvert år

Hvert år får omkring 25.000 danskere stillet en hjernerystelsesdiagnose på sygehuset. Med hjernerystelser følger typisk hovedpine, svimmelhed og hukommelsesproblemer.

I de fleste tilfælde forsvinder problemerne igen efter kort tid, men op mod 15 procent oplever langvarige følger efter hjernerystelse. For nogle er følgerne så invaliderende, at de får svært ved at opretholde den hverdag, de havde, før de pådrog sig hjernerystelsen.

Landsformand for Hjernerystelsesforeningen, Ronni Lykke Bødker, håber, at det danske studie kan være med til udbrede viden om hovedskaderne, så de bliver behandlet effektivt og korrekt.

- Problemet skal gerne tages mere alvorligt i sportsverdenen, i behandlingssystemet og hos forsikringsselskaber, når man ved, at hovedskader kan resultere i svære hukommelsesproblemer mange år senere, siger patientforeningens landsformand.

Mindsk risikoen

Hvis du er en af dem, der tidligere har haft en hjernerystelse, kan du ifølge Jakob Christensen mindske risikoen for at udvikle demenssygdomme ved at modvirke de ting, der bidrager til kognitive svigt.

Du kan holde styr på blodtryk og kolesteroltal, begrænse alkoholforbruget og sørge for at få regelmæssig motion og dyrke sociale kontakter.

- Og så skal man selvfølgelig også så vidt muligt undgå at slå hovedet igen, siger han.

Facebook
Twitter